15. september - De fire vinde slippes løs

 Gør hverken jord eller hav eller træer nogen skade, før vi har beseglet vor Guds tjenere på deres pander. - Åb 7, 3.

 Engle omslutter verden og afviser Satans krav på overherredømmet, som han grunder på sine mange, mange tilhængere. Vi hører ikke disse engles røst, vi ser ikke med vort naturlige øje, hvad de udretter, men de slutter kreds omkring Jorden og med utrættelig årvågenhed holder de Satans hær i skak, indtil beseglingen af Guds folk er fuldbyrdet. {7BC 967}

 Johannes ser elementerne - jordskælv, uvejr, politisk uro fremstillet, som om de bliver holdt tilbage af fire engle. Disse vinde holdes under kontrol, indtil Gud giver befaling til at slippe dem løs. Her findes Guds menigheds tryghed. Guds engle gør, hvad han byder, og holder Jordens vinde tilbage, for at vindene ikke skal blæse hverken på jord eller hav eller mod noget træ, før Guds tjenere er blevet beseglet på deres pander. {TM 444}

 Nutiden er af overvældende betydning for alle dem, der lever. Statsoverhoveder og statsmænd, mennesker i store og ansvarsfulde stillinger, tænkende mænd og kvinder fra alle samfundslag har opmærksomheden rettet imod de begivenheder, der sker omkring os. De lægger mærke til de forhold, der råder mellem nationerne. De bemærker, at hele situationen på denne Jord skærpes og tilspidses, og er klar over, at der er noget stort og betydningsfuldt i anmarch - at verden er på randen af en kolossal krise. {PK 259}

 Engle holder nu krigsvindene tilbage, indtil verden er blevet advaret om den kommende dom; men det trækker op til storm og den er ved at bryde løs over verden, og når Gud befaler sine engle at slippe vindene løs, vil der blive en sådan strid, som ingen kan beskrive. ...

 Gud har nådigt givet os et øjebliks udsættelse. Enhver evne, Gud har skænket os, skal benyttes til at udføre det arbejde, Herren har anvist os for dem, som er ved at omkomme i uvidenhed. Advarselsbudskabet skal forkyndes i alle Jordens egne. ... Der skal udføres et stort arbejde, og dette arbejde er betroet dem, der kender sandheden for vor tid. {RH 23. nov. 1905}