Gud er vor tilflugt og styrke, en hjælp i angster, prøvet til fulde. - Sl 46, 1.
Skønt Guds folk vil være omgivet af fjender, som kun ønsker at tilintetgøre dem, er den angst, de føler, ikke angst for forfølgelse for sandhedens skyld. De frygter, at de endnu ikke har angret alle deres synder, og at de på grund af egne mangler ikke vil være i stand til at lade Frelserens løfte gå i opfyldelse: »Fordi du har holdt fast ved mit bud om udholdenhed, vil jeg også holde dig fast og fri dig ud af den prøvelsens stund, som skal komme over hele jorderige.« Åb 3, 10. Hvis de blot kunne opnå en forsikring om, at de havde fået tilgivelse, ville de ikke vige tilbage for tortur eller død; men skulle det vise sig, at de var uværdige, og de mistede livet på grund af deres egne karaktermangler, ville Guds hellige navn blive vanæret.
Overalt hører de planer om forræderi og ser oprørere i arbejde, og de nærer et stærkt ønske, en inderlig sjælens længsel efter, at dette store frafald snart må være forbi, og at de ondes ondskab må ophøre. Men mens de beder Gud om at standse oprøret, gør de sig bitre bebrejdelser, fordi de ikke selv besidder mere styrke til at modstå og tilbagetvinge denne flodbølge af ondskab. De føler, at hvis de altid havde benyttet alle deres evner i Kristi tjeneste og var gået fremad fra kraft til kraft, ville Satans kræfter ikke kunne udrette så meget over for dem.
De ydmyger deres sjæle over for Gud, henviser til, at de har angret deres mange synder, og klynger sig til Frelserens løfte: »Lad ham gribe min styrke, at han kan slutte fred med mig, og han skal slutte fred med mig.« Es 27, 5 eng. overs. Deres tro rokkes ikke, selvom deres bønner ikke straks bliver opfyldt. Skønt de lider stor angst, rædsel og mange kvaler, ophører de ikke med deres forbønner. De klamrer sig til Guds styrke, ligesom Jakob klamrede sig til englen, og deres sjæle råber: »Jeg slipper dig ikke, uden du velsigner mig!« {DSS 548}
Trængselstiden er den smeltedigel, der skal danne en kristen karakter. Den er bestemt til at få Guds folk til at modstå Satan og hans fristelser. {RH 12. aug. 1884}