Thi han byder sine engle at vogte dig på alle dine veje. - Sl 91, 11
Først når Guds forsyn ses i evighedens lys, vil vi kunne forstå, hvor meget vi skylder Guds engles omsorg og mellemkomst. Himmelske væsener har taget aktiv del i menneskers anliggender. De har vist sig i klæder, der strålede som lynet. De er kommet til mennesker forklædt som vejfarende. De har taget mod gæstfrihed i menneskers hjem. De har optrådt som vejvisere for vandrere, der var blevet overrasket af natten. De har krydset røverens hensigter og bortvendt ødelæggerens slag.
Skønt denne verdens herskere ikke ved det, så har engle ofte været talsmænd ved deres rådslagninger. Menneskers øjne har betragtet dem. Menneskers øren har lyttet til deres henvendelser. I rådsforsamlingen og i retssalen har himmelske sendebud talt de forfulgtes og underkuedes, sag. De har tilintetgjort planer og standset ondskab, der ville have bragt uretfærdighed og lidelser over Guds børn. For eleverne i den himmelske skole vil alt dette blive åbenbaret.
Enhver af de frelste vil forstå, hvad englene har virket i hans eget liv. Den engel, som var hans beskytter fra det første øjeblik; den engel, der vågede over hans skridt, og som holdt sin hånd over ham i farens stund; den engel, der fulgte ham i dødsskyggens dal, som mærkede sig hans hvilested, og som var den første, der hilste ham på opstandelsens morgen - hvordan vil det ikke blive at tale med ham og komme til at vide besked om de guddommelige indgreb i den enkeltes liv, om Himmelens medvirken i alt arbejde for menneskeheden! {Ud 304. 305}
Med Guds ord i sin hånd kan ethvert menneske, hvordan hans lod i livet end er, opnå at få samkvem med netop dem, han selv vælger. På Bibelens blade kan han komme til at tale med de ædleste og bedste i hele menneskeslægten og kan lytte til den Almægtiges røst, når han taler til menneskene. Når han forsker og overvejer de emner, som »engle attrår at få indblik i« (l Pet 1, 12), kan han få samkvem med dem. {Ud 127}