10. november - Tragt efter det som er oventil

 Tragt efter det, som er oventil, ikke efter det, som hører Jorden til. - Kol 3, 2.

 Når Guds folk vender blikket bort fra denne verdens ting og fæster det ved Himmelen og de himmelske ting, så vil de blive et ejendomsfolk, fordi de vil erkende den barmhjertighed, godhed og medlidenhed, som Gud har vist menneskens børn. Hans kærlighed vil finde genklang hos dem, og deres liv vil vidne for deres omgivelser, at Guds Ånd leder dem, og at de tragter efter det, som er oventil, og ikke efter det, som hører Jorden til.

 Når vi tænker på Himmelen, kan vi anspænde vor fantasi til det yderste og tænke så ædelt, vi formår, og til sidst vil vi køre træt i forsøget på at kunne fatte bredden og dybden og højden af dette emne. Det er umuligt for vor tanke at forstå de store emner, som hører evigheden til. Det er umuligt at gøre blot det mindste forsøg på at forstå disse ting, uden at det vil påvirke hele vor karakter i den gode retning og øve en forædlende indflydelse på vort sind. Når vi tænker på, hvordan Kristus kom til denne verden for at give sit liv for faldne mennesker, så forstår vi lidt af, hvad vor genløsning har kostet, og vi erkender, at der ikke er nogen sand godhed og storhed uden for Gud.

 Alene i lyset, der skinner fra Golgatas kors, kan vi se, til hvilke syndens dybder og nedværdigende tilstande menneskeslægten er faldet som følge af synden. Først når vi ser, hvor langt kæden måtte sænkes ned fra Himmelen for at drage os op, forstår vi, hvor dybt vi er sunket. Og det er kun ved at holde os de usynlige realiteter for øje, at vi kan fatte lidt af genløsningens forunderlige emne.

 Vi er næsten hjemme. Snart skal vi høre Frelserens stemme, skønnere end nogen musik, sige: Din strid er endt; gå ind til din Herres glæde. Salige, salige velsignelse! Jeg ønsker at høre den udtalt af hans udødelige læber. Jeg ønsker at lovprise ham. Jeg ønsker at ære ham, som sidder på tronen. Jeg ønsker, at min stemme skal give genlyd i de himmelske sale. Vil du være der? .. . Må Gud hjælpe os og fylde os med al fylde og kraft, så skal vi smage den tilkommende verdens glæder! {IHP 368}