Derefter så jeg, og se, en stor skare, som ingen kunne tælle, af alle folkeslag og stammer og folk og tungemål stod foran tronen og foran Lammet iførte lange, hvide klæder og med palmegrene i hænderne. - Åb 7, 9.
Alle klasser, alle folkeslag og stammer og folk og tungemål vil stå foran Guds og Lammets trone iførte pletfri klæder og med juvelbesatte kroner på hovedet. Engelen sagde, at det er dem, som er kommet gennem den store trængsel og har tvættet deres klæder og gjort dem hvide, medens »lystens venner snarere end Guds venner«, de nydelsessyge og ulydige, har mistet begge verdener. De har intet af det, som hører dette liv til, og heller ikke det evige liv.
Denne triumferende skare med sejrssange og kroner og harper har været i de jordiske trængslers gloende ovn, da den var ophedet til overmål. De kommer fra den yderste fattigdom, sult og tortur, fra dyb selvfornægtelse og bitre skuffelser. Betragt dem nu som sejrvindere, hvor de ikke længere er de elendige, sorgbetyngede, ydmygede og hadede af alle mennesker for Kristi skyld. Betragt deres himmelske klæder, så hvide og skinnende rene, ja kosteligere end nogen kongekåbe. Se i troen deres juvelbesatte kroner; aldrig har et sådant diadem prydet nogen jordisk monarks pande.
Lyt til deres stemmer, når de synger højt hosianna og svinger sejrspalmen. Herlig musik fylder Himmelen, idet de synger disse strofer: »Værdig, værdig er Lammet, som blev slagtet og opstod igen for evigt! Frelsen tilhører vor Gud, som sidder på tronen, og Lammet!« Og den store skare af engle, overengle, skærmende keruber og skinnende serafer gentager omkvædet i denne jublende sejrssang: »Amen! Lov og ære og visdom og tak og pris og kraft og styrke tilkommer vor Gud i evighedernes evigheder! Amen.« (Åb 7, 10-12.)
Ja, på den dag skal det vise sig, at de retfærdige var kloge, og de syndige og ulydige var uforstandige. . . . Skam og evig foragt bliver deres lod. De, som har været Kristi medarbejdere, vil da stå nær Guds trone, hvidklædte, iførte den evige retfærdigheds klædebon. {IHP 371}