Og jeg så noget ligesom et glarhav, isprængt med ild. Og jeg så dem, som var gået sejrende ud af kampen med dyret og dets billede og dets navns tal, stå ved glarhavet med Guds harper i deres hænder. - Åb 15, 2.
Nu er menigheden en kæmpende menighed. Nu står vi over for en verden, som er i mørke og næsten fuldstændig i afguderiets vold, men den dag kommer, da striden vil være endt og sejren vundet. Guds vilje skal ske på Jorden, som den sker i Himmelen. De frelste folkeslag vil ikke kende nogen anden lov end Himmelens lov. De vil alle udgøre en lykkelig, forenet familie, som er iført lovprisningens og taksigelsens klædning - Kristi retfærdigheds kappe. I sin betagende skønhed vil hele naturen bringe Gud hyldest og tilbedelse. Verden vil bade sig i Himmelens lys. Månens lys skal være som Solens lys, og Solens lys skal være syv gange så klart, som det nu er. Årene vil forløbe i glæde. Over alt dette vil morgenstjernerne råbe af fryd, medens Gud og Kristus i forening vil forkynde: »Synden skal ikke være mere, ej heller døden skal være mere.« ...
Stil dig på evighedens tærskel og hør det nådige velkommen, der lyder til dem, som i dette liv har samarbejdet med Kristus og betragtet det som en forret og en ære at lide for hans skyld. Ligesom englene lægger de deres kroner ned ved genløserens fødder og udbryder: »Værdig er Lammet, det slagtede, til at få kraft og rigdom og visdom og styrke og pris og ære og lov! ... Ham, som sidder på tronen, og Lammet være lov og pris og ære og magt i evighedernes evigheder!« Åb 5, 12- 13.
Der skal de genløste hilse på dem, som førte dem til den ophøjede frelser. De forener sig i lovprisning til ham, som døde, for at menneskene kunne opnå det liv, der står på højde med Guds liv. Striden er endt. Al trængsel og kamp er forbi. Sejrssange fylder hele Himmelen, medens de genløste står omkring Guds trone. Alle istemmer den jublende strofe: »Værdig er Lammet, det slagtede,« som har genløst os til Gud. {SOL 276. 277}