Da vi nu har disse forjættelser, mine elskede! så lad os rense os fra alt, som besmitter legeme og ånd, og gennemføre hellighed i guds frygt. - 2 Kor 7,1.
Herren revser og tilretteviser det folk, der bekender sig til at holde hans lov. Han påpeger deres synder og blotlægger deres uretfærdighed, fordi han ønsker at skille dem af med al synd og ondskab, så de kan fuldkomne hellighed i gudsfrygt og blive rede til at dø i Herren eller forvandlede til Himmelen.
Gud vil intet godtage uden renhed og hellighed; en plet, en rynke, en mangel ved karakteren vil for evigt udelukke dem fra Himmelen med al dens herlighed og rigdom.
{2T 453}
De fleste, der bekender sig til at være kristne, har ingen forståelse af den åndelige styrke, de kunne opnå, hvis de var lige så begærlige, ivrige og ihærdige efter at komme til erkendelse af guddommelige ting, som de er efter at opnå de usle, forgængelige ting, som hører med til dette liv. Størstedelen af dem, der bekender sig til at være kristne, har ladet sig nøje med at være åndelige dværge. De har ingen tilbøjelighed til at sætte sig som mål først at søge Guds rige og hans retfærdighed; derfor er gudsfrygt for dem en skjult hemmelighed; de kan ikke forstå den. De kender ikke Kristus ifølge en erfaringsmæssig kundskab.
{1VM 204}
Der er gjort alt muligt for enhver, som ærligt, alvorligt og med omtanke vil gennemføre hellighed i gudsfrygt. Kristus har tilvejebragt kraft, nåde og salighed, som tjenende engle bringer til dem, der skal arve frelse. Ingen er så ringe, så fordærvede og usle, at de ikke i Jesus, som døde for dem, kan finde kraft, renhed og retfærdighed, når de afstår fra deres synder, afbryder deres uretfærdighed og med et udelt hjerte vender sig til den levende Gud. Han venter på at afføre dem deres syndbesmittede, snavsede klæder og iføre dem den hvide, rene retfærdsklædning, og han byder dem at leve og ikke dø. I ham kan de trives. Deres grene vil ikke visne eller være uden frugt. Når de bliver i ham, kan de drage saft og næring fra ham, blive besjælet af hans Ånd, og vandre som han vandrede, sejre som han sejrede, og blive ophøjet til at sidde ved hans højre hånd.
{2T 453, 454}