Stol på ham, al folkets forsamling, udøs for ham eders hjerte, Gud er vor tilflugt. - Sal 62,9.
Vi må anvende megen tid til bøn, hvis vi ønsker at gøre fremgang i det åndelige liv. Hvor meget bad vi ikke, da sandhedens budskab først blev forkyndt! Hvor ofte hørte man ikke bønner opstige fra kammeret, i laden, frugthaven og skoven! Ofte tilbragte vi flere timer i bøn, idet to eller tre kom sammen for at tilegne sig Guds løfter. Ofte hørtes gråd og derefter taksigelser og lovsange. Herrens dag er nærmere nu, end da vi kom til troen, og vi burde være mere alvorlige, mere ivrige og nidkære end i de dage. Farerne er større nu end dengang. {ÅE 247}
Det var i timer med ensom bøn, at Jesus under sit jordeliv fik visdom og kraft. Lad de unge følge hans eksempel ved i morgengryet og i aftenskumringen at finde en stille tid til samfund med deres himmelske Fader. Og dagen igennem bør de hæve deres sjæl op til Gud. Ved hvert skridt på vor vej siger han: »Jeg, som er Herren din Gud, jeg griber din hånd. . . . Frygt kun ikke, Jeg er din hjælper.« Es 41,13. Hvis vore børn kunne lære dette i deres livs morgen, hvilken friskhed og kraft, hvilken glæde og skønhed ville der så ikke komme ind i deres tilværelse. {Ud 260, 261}
Lad dit hjerte briste af længsel efter Gud, ja, efter den levende Gud. Kristi liv har vist, hvad mennesker kan udrette, når de får del i den guddommelige natur. Alt, hvad Kristus modtog fra Gud, kan vi også få del i. Bed derfor, og du vil få. Bed om, at du må modtage alt det, Gud har lovet, udholdende i troen som Jakob og med ubøjelig ihærdighed som Elias...
Lad det herlige billede, du har af Gud, opfylde dine tanker. Lad dit liv blive knyttet til Jesu liv med skjulte bånd. Den, der bød lyset skinne frem af mørket, er villig til at lade det skinne i dit hjerte, for at kundskaben om Guds herlighed på Kristi ansigt må lyse klart. Helligånden vil tage det, der hører Gud til, og vise dig det:.. Kristus vil lede dig til den Eviges nærhed. Du kan få lov at se herligheden bag dækket og åbenbare for menneskene hans almagt, der altid lever og går i forbøn for os. {1LH 130, 141}