5. april - En verden i nød

 Vi bier på lys - se, mørke; på dagning, men vandrer i mulm. - Es 59, 9.

 Der findes mange, som læser skrifterne, men ikke kan forstå deres sande betydning. Ud over hele verden findes der mænd og kvinder, der længselsfuldt ser op mod Himmelen. Der opstiger bønner og tårer og spørgsmål fra sjæle, der længes efter lyset, efter nåden og efter Helligånden. Mange er lige ved rigets grænser og venter kun på at blive lukket ind. {ME 62 }

  Alle vegne findes hjerter, som råber efter noget, de ikke har; de længes efter en kraft, som vil give dem herredømme over synd, en kraft, som vil befri dem fra det ondes trældom, en kraft, som vil give sundhed, liv og fred. Mange, som engang kendte Guds ords kraft, har så længe dvælet der, hvor Gud ikke erkendes, at de længes efter Guds nærværelse.

 Verden behøver i vor tid det samme, som den behøvede for nitten hundrede år siden: en åbenbarelse af Kristus. Et stort reformarbejde er påkrævet, og det er kun gennem Kristi nåde, at legemlig, sjælelig og åndelig genoprettelse kan finde sted.

 Alene ved at følge den fremgangsmåde, som Kristus brugte, vil man have virkeligt held til at nå folket. Frelseren færdedes blandt mennesker som den, der ville deres bedste. Han viste dem sympati, hjalp dem i deres trang og vandt deres tillid. Derpå bød han dem: »Følg mig!«

 Man må komme folket nær ved personlig bestræbelse. ..

 Vi skal græde med de grædende og glæde os med de glade. Et sådant arbejde, ledsaget af overbevisningens, bønnens og Guds kærligheds kraft, vil ikke og kan ikke blive uden frugt. {SOL 147}

 Himmelske kræfter venter på at samarbejde med menneskelige redskaber, for at disse kan åbenbare for verden, hvad menneskene kan blive til, og hvad der ved forening med det guddommelige kan udrettes for at frelse sjæle, der er ved at fortabes. Der er ingen grænse for, hvor meget den kan udrette, der sætter sit eget jeg til side, giver Helligånden plads til at virke på hans hjerte og vier sit liv fuldstændig til Gud. {SOL 163}