Af største betydning
Hjemmet er barnets første skole, og det er her, grunden bør lægges til et liv i tjeneste.
Arbejdet med at genoprette og højne menneskeslægten begynder i hjemmet. Forældrenes virken ligger til grund for alt andet arbejde . . . Samfundets velfærd, kirkens fremgang og nationens udvikling beror på hjemmets indflydelse.
I jo højere grad det sande tjenersind råder i hjemmet, des mere vil det udvikles i børnenes liv. De lærer derved at finde glæde i tjeneste og opofrelse til gavn for andre.
Forældre må ikke glemme den store missionsmark, de har liggende foran dem i deres hjem. Med de børn, enhver mor har fået betroet, har hun fået et helligt hverv fra Gud. ”Tag denne søn, denne datter,” siger Gud, ”og opdrag dem for mig. Giv barnet en karakter, udhugget i tempelstil, så det kan lyse i Herrens sale i al evighed.” Lyset og herligheden, der udstråler fra Guds trone, hviler over den trofaste mor, der forsøger at opdrage sine børn til at modstå det ondes indflydelse.
Vort arbejde for Kristus skal begynde med familien i hjemmet . . . Ingen missionsmark er vigtigere end denne. Ved forskrift og eksempel bør forældre lære deres børn at arbejde for de uomvendte. Børnene bør opdrages på en sådan måde, at de viser medfølelse med de gamle og forkomne og søger at lindre lidelserne hos de fattige og sørgende. De bør lære at gøre flittigt missionsarbejde, og fra deres tidligste år bør man indprente dem, at de bør vise selvfornægtelse og bringe ofre for andres skyld og for at fremme Kristi sag, så at de kan blive Guds medarbejdere. Men hvis de nogen sinde skal lære at udføre virkeligt missionsarbejde for andre, må de først lære at arbejde for dem, som er i hjemmet, og som har en naturlig ret til deres kærlighedshandlinger.
Vi må bringe vort hus i orden og gøre et alvorligt forsøg på at interessere hver enkelt i familien for at udføre missionsarbejde. i må søge at vække børnenes forståelse for at gøre noget virkeligt for de ufrelste, så de til alle tider og på ethvert sted kan repræsentere Kristus på bedste måde.
Engelens nedtegnelser
Dersom gifte mænd går ud i arbejdet og overlader det til deres hustruer at tage sig af børnene i hjemmet, udfører hustruen og moderen en lige så stor og betydningsfuld gerning som manden og faderen. Medens den ene er ude på missionsmarken, er den anden en hjemmets missionær, hvis bekymringer og ængstelser og byrder ofte langt overstiger mandens og faderens. Hun har en højtidelig og vigtig gerning - at danne børnenes sind og præge deres karakter, at opdrage dem til at gøre nytte hernede og berede dem til det fremtidige, udødelige liv. Manden ude på missionsmarken kan måske blive æret af mennesker, medens hun, der slider hjemme, måske ikke får nogen jordisk anerkendelse for sin gerning. Men hvis hun arbejder for sin families bedste og sørger at danne sine børns karakter efter det guddommelige mønster, nedtegner den skrivende engel hende som en af de største missionærer i verden. Gud ser ikke tingene på samme måde, som de ser ud i menneskets begrænsede syn.
Børnene hjælpe med at bære byrderne
Alle kan gøre noget. Nogle prøver at undskylde sig med, at ”pligterne i hjemmet og mine børn lægger beslag på min tid og mine midler.” Forældre, jeres børn bør være jeres hjælpere, så I på den måde kan få flere kræfter og evner til at virke for Mesteren. Børnene er de yngste medlemmer af Guds familie. De bør ledes til at overgive sig til Gud, hvem de tilhører i kraft af skabelsen og genløsningen. De bør undervises om, at alle deres legemlige, sjælelige og åndelige evner tilhører ham. de bør oplæres til at arbejde uselvisk på forskellig måde. I må ikke lade børnene være en hindring. De bør hjælpe jer med at bære de åndelige og fysiske byrder. De bliver selv mere lykkelige og til større nytte ved at hjælpe andre.
Hjemmets vidtrækkende indflydelse
Et velordnet kristent hjem er et stærkt bevis for den kristne religions realitet et bevis, som de vantro ikke kan modsige. Alle kan se, at der er en indflydelse i det hjem, som påvirker børnene, og at Abrahams Gud er med dem. Hvis bekendende kristnes hjem var af den rette religiøse støbning, ville de øve en mægtig indflydelse til det gode. De ville i sandhed være "verdens lys".
Hjemmets mission angår ikke blot hjemmets egne medlemmer. Det kristne hjem skal være en anskuelsesundervisning og være med til at kaste glans over de sande livsprincipper. Et sådant forbillede vil være en kraft til det gode i verden. Den indflydelse, som udgår fra et godt hjem, virker kraftigere på mennesker end nogen prædiken. De unge, der drager ud fra et sådant hjem, bringer hjemmets principper med sig omkring. Derved lærer andre familier også de ædle livsprincipper at kende, og følgen bliver en højnende indflydelse på hele samfundet.
Det største bevis, verden kan få på kristendommens magt, er en velordnet, harmonisk familie. Dette vil bedre end noget andet være en anbefaling for sandheden, for det er levende vidnesbyrd om dens magt til at virke på hjertet.
Gud ønsker, at familierne på Jorden skal være et symbol på familien i Himmelen. Kristelige hjem, som er grundlagt og ledet i overensstemmelse med Guds plan, hører til de mest virkningsfulde midler, når det gælder om at danne en kristen karakter og at fremme hans værk.
Vor indflydelse rækker måske ikke langt, og det er muligt, at vi kun har små evner og få anledninger og muligheder. Men hvis vi trofast benytter de anledninger, vi har i vort hjem, giver det os vidunderlige muligheder. Hvis vi vil åbne vore hjerter og vore hjem for de guddommelige livsprincipper, vil vi blive kanaler, som den livgivende kraft kan strømme igennem. Fra vore hjem vil der flyde en lægende kilde, som fører liv, skønhed og frugtbarhed med til steder, hvor der nu er goldt og øde.
Vælg hjemmets banner
Jeg så Satan plante sit banner i hjemmet hos dem, der bekender sig til at være Guds udvalgte; men de, der vandrer i lyset, burde kunne se forskellen mellem modstanderens sort fane og Kristi blodplettede banner.
Familiealterets betydning
Du, som bekender dig til at elske Gud, tag Jesus med, hvorhen du går; og ligesom patriarkerne gjorde i gammel tid, så byg et alter for Herren, hvor du end opslår dit telt. I denne henseende trænges der til en reform, en gennemgribende, omfattende reform.
Satan gør enhver anstrengelse for at lede mennesker bort fra Gud, og hans hensigt lykkes, når det religiøse liv druknes i forretningsbekymringer, når han kan gøre deres sind så optaget med forretning, at de ikke tager tid til at læse deres bibel, bede i lønkammeret og holde lov- og takofret brændende på alteret morgen og aften.
Familieandagten bør gøres interessant og tiltalende.
De (børnene) bør lære at respektere bedetimen; det bør forlanges af dem, at de står op om morgenen, så de kan være til stede ved familieandagten.
Religionen må gøres mere tiltrækkende for børnene, og ikke frastødende. Familieandagten bør være den dejligste tid på hele dagen. Bibelteksten bør være velvalgt og letforståelig. Lad børnene tage del i sangen, og lad bønnerne være kortfattede og lige til sagen.
Ved familiebordet og ved familiealteret bydes gæsterne velkommen. Bedestunden gør sit indtryk på dem, der nyder gæstfrihed, og endog blot et besøg kan betyde en sjæls frelse fra døden. Herren holder regnskab med denne gerning og siger: ”Jeg skal betale.”
Børnene bør oplæres til at respektere og højagte bedestunden. Inden man forlader huset for at gå til sit arbejde, bør hele familien samles, og faderen, eller i hans fraværelse moderen, bør bede Gud inderligt om at bevare dem gennem dagen. Kom i ydmyghed og med et hjerte, som er fuldt af ømhed, og med forståelse af de fristelser og farer, som ligger foran jer og jeres børn; bind i tro børnene til alteret og bed om, at Herren må have omsorg for dem. Tjenende engle vil vogte de børn, der således helliges til Gud. Det påhviler kristne forældre som en pligt, at de morgen og aften ved alvorlig bøn og udholdende tro sætter et hegn omkring deres børn. De bør tålmodigt undervise dem, venligt og utrætteligt lære dem, hvorledes de skal leve for at kunne behage Gud.
Abraham, ”Guds ven,” satte os et værdigt eksempel. Han levede et liv i bøn. Overalt, hvor han opslog sit telt, byggede han et alter lige ved og indbød alle i nærheden til morgen- og aftenoffer. Når han flyttede sit telt, blev alteret stående. I de følgende år fik mange af de omvandrende kana'anæere undervisning af Abraham, og hvor som helst en af dem kom til et sådant alter, vidste han, hvem der havde været der før han, og når han havde opslået sit telt, satte han alteret i stand og tilbad den levende Gud der.