Løftet
Løftet om Ånden tilhører os i dag lige så sikkert, som det tilhørte de første disciple. Gud vil i dag udruste mænd og kvinder med kraft fra det høje på samme måde, som han udrustede dem, der på pinsefestens dag hørte frelsens ord. Netop i denne time er hans Ånd tilgængelig for alle, der trænger dertil og vil tage ham på hans ord.
Løftet om Helligånden er ikke begrænset til nogen bestemt tidsalder eller til nogen race. Kristus erklærede, at hans Ånds guddommelige kraft skulle følge hans disciple indtil enden. Lige fra pinsedag til vor egen tid har Talsmanden været udsendt til alle, som helt og fuldt har overgivet sig til Herren og hans tjeneste.
Gud ønsker at genoplive sit folk med Helligåndens gave, idet han i sin kærlighed døber dem på ny. Der er ingen grund til, at der skulle være nogen mangel på Helligånden i menigheden. Efter Kristi himmelfart kom Helligånden over de ventende, bedende, troende disciple i en fylde og kraft, som nåede hvert eneste hjerte. Engang i fremtiden skal Jorden oplyses af Guds herlighed. Fra dem, som er helligede ved sandheden, skal der udgå en guddommelig indflydelse til verden. Jorden vil blive hyldet i en atmosfære af nåde. Helligånden vil virke på menneskenes hjerter og tage af det, som hører Gud til, og forkynde dem det.
Det er sandt, at i endens tid, når Guds værk på Jorden er ved at blive afsluttet, da vil de alvorlige bestræbelser, der udfoldes af gudhengivne troende under Helligåndens ledelse, blive ledsaget af særlige tegn på guddommelig nåde. Under symbolet af den tidlige og sildige regn, som falder i Østens lande i såtiden og høststiden, forudsagde de hebraiske profeter udgydelsen af åndelig nådegave i særlig rigt mål over Guds menighed. Åndens udgydelse på apostlens tid var begyndelsen til den tidlige, eller første, regn og herligt var resultatet. Helt til tidens ende skal Åndens tilstedeværelse forblive hos den sande menighed.
Åndens udgydelse på apostlenes tid var "tidligregnen", og følgerne deraf var herlige. Men "sildigregnen" vil blive endnu mere rigelig. Joel 2,23. Hvilket er det løfte, som er tilsagt dem, der lever i de sidste dage? – ”Vend tilbage til befæstningen, I bundne, som har håb! Endog i dag forkynder jeg: Jeg vil gengælde dig dobbelt.” ”Begær regn af Herren på den sildige regns tid! Herren skaffer lyn og giver dem regnskyl, for enhver mand urter på marken.”
Gud vil gerne give
Herren er mere villig til at give Helligånden til dem, der tjener ham, end forældre er til at give deres børn gode gaver.
Til alle tider og alle vegne, i alle sorger og alle lidelser, når alting ser sort ud og fremtiden synes usikker og vi føler os hjælpeløse og ensomme, så vil Talsmanden blive sendt som svar på troens bøn. Måske skiller forholdene os fra enhver jordisk ven; men ingen forhold og ingen afstand kan skille os fra den himmelske talsmand. Hvor vi end er, og hvorhen vi skal gå, så er han altid ved vor højre hånd for at støtte, opretholde og opmuntre os.
Når evangeliets forkyndere morgen efter morgen knæler for Herren og fornyer deres løfter om at give sig hen til ham, så vil han skænke dem sin Ånds nærværelse med al dens livgivende, helliggørende kraft. Når de går ud, til dagens pligter, har de forvisningen om, at Helligåndens usynlige hjælp gør det muligt for dem, at være "Guds medarbejdere".
Vi lever i den tid, da Helligåndens kraft åbenbares. Den søger at gribe om sig igennem menneskelige redskaber og derved øge sin indflydelse i verden.
Betingelser for at modtage
Helligånden vil komme til alle, der beder om livets brød for at give det til deres næste.
Når vi bringer vore hjerter i overensstemmelse med Kristus og vore liv i harmoni med hans arbejde, vil den Ånd, der steg ned på pinsefestens dag, falde på os.
Det er ikke, fordi der er noget forbehold fra Guds side, at hans nådes rigdomme ikke tilflyder menneskene her på jorden.
Ånden venter på, at vi skal bede om den og tage imod den.
Da nu dette er det middel, vi har til at modtage kraften, hvorfor hungrer og tørster vi så ikke efter Åndens gave? Hvorfor taler vi ikke om den, beder om den og prædiker om den?
Hvis opfyldelsen af hans løfte ikke er så synligt, som det burde være, så er det, fordi løftet ikke værdsættes, som det skulle. Hvis alle var villige til det, ville alle fyldes med Ånden.
Enhver arbejder burde dagligt trygle Gud om Åndens dåb. Kristi arbejdere burde samles for at bede om særlig hjælp, om himmelsk visdom, for at de kan få at vide, hvordan de skal tænke og handle klogt. Ganske særligt burde de bede om, at Gud ville døbe sine udvalgte vidner på missionsmarken med et rigt mål af sin Ånd.
De troende bør lægge alt det bort, der skiller, og overgive sig til Gud for at frelse de fortabte. De bør i tro bede om den lovede velsignelse, så vil den blive givet.
Disciplene bad ikke om en velsignelse til dem selv. De følte en byrde for sjæle. Evangeliet skulle bringes til Jordens fjerneste egne og de gjorde krav på den kraft, som Kristus havde lovet at give dem. Da var det, at Helligånden blev udgydt og tusinder blev omvendt på én dag.
Kristus havde lovet Helligåndens gave til sin menighed, og dette løfte gælder for os såvel som for de første disciple. Men ligesom ethvert andet løfte blev det givet på visse betingelser. Der findes mange, som både tror og hævder at være berettigede til Herrens løfte. De taler om Kristus og om Helligånden, men det skaffer dem ingen velsignelse. De overgiver ikke deres sjæl til at lade sig lede og styre af de himmelske magter. Vi kan ikke gøre brug af Helligånden. Ånden skal gøre brug af os. Gud virker ved sin Ånd i sit folk, "for at hans gode vilje kan ske". Fil. 2,13. Men mange vil ikke indordne sig under dette. De vil gerne være deres egne herrer. Dette er grunden til, at de ikke får den himmelske gave. Ånden gives kun til dem, der i ydmyghed venter på Gud og søger hans ledelse og nåde. Guds kraft venter på, at de beder og modtager. Når der i tro gøres krav på denne forjættede velsignelse, har den alle andre velsignelser i sit følge. Den gives i forhold til Kristi rigdom og nåde, og han er rede til at yde enhver sjæl, hvad den er i stand til at modtage.
Den store udgydelse af Guds Ånd, som oplyser hele jorden med hele sin herlighed, vil ikke komme, før vi får et oplyst folk, som af erfaring ved, hvad det vil sige at være medarbejder med Gud. Når vi får en fuldstændig, helhjertet indvielse til Kristi tjeneste, vil Gud mærke sig den kendsgerning ved at udgyde sin ånd uden mål. Men dette vil ikke ske, mens den største del af menigheden ikke samarbejder med Gud.
Afgørende for et godt resultat
Åndens nærværelse hos Guds arbejdere ville give sandhedens forkyndelse en kraft, som ikke alverdens ære og hæder kunne give.
Gud forlanger ikke, at vi skal udføre det foreliggende arbejde i egen kraft. Han har sørget for guddommelig hjælp i alle situationer, hvor vore menneskelige kræfter ikke slår til. Han giver Helligånden til at hjælpe os i enhver vanskelighed, styrke os i håbet og forvisningen, oplyse vor forstand og rense vort hjerte.
Efter udgydelsen af Helligånden blev disciplene så opfyldt af kærlighed til ham og til dem, han var død for, at hjerterne smeltede ved de ord, de talte, og de bønner, de opsendte. De talte i Åndens kraft, og under indflydelse af denne magt blev tusinder omvendt.
Der er ingen grænse for, hvor meget den kan udrette, der sætter sit eget jeg til side, giver den Helligånd plads til at virke på hans hjerte og vier sit liv fuldstændig til Gud.
Hvad blev resultatet af Åndens udgydelse på pinsedagen? Jo, det glædelige budskab om en opstanden frelser blev bragt ud til den dakendte verdens yderste grænser. ..... Under deres arbejde blev der tilføjet menigheden udvalgte mænd, som tog imod livets ord og viede deres liv til at vække det samme håb i andres sind, som havde fyldt deres egne hjerter med fred og glæde. Hundreder forkyndte budskabet: "Himmeriget er kommet nær." Trusler kunne ikke hindre eller skræmme dem. Herren talte igennem dem, og alle steder, hvor de kom hen, blev de syge helbredt og evangeliet forkyndt for de fattige. Så mægtigt kan Gud virke, når mennesker overgiver sig til at lade sig beherske af hans Ånd.
Helligånden er det åndelige livs åndedræt i sjælen. Meddelelsen af Ånden er meddelelsen af Kristi liv. Den besjæler den, som modtager den, med Kristi egenskaber. Kun de, der således er oplært af Gud, de, som er i besiddelse af Åndens virken i deres indre, og i hvis liv det Kristuslignende liv åbenbarer sig, bør stå som de repræsentanter, der kan tjene til gavn for menigheden.
Der vil snart ske forandringer af en ganske særlig art, og de vil foregå hurtigt. Guds folk skal fyldes med Helligånden, så de kan imødegå vor tids kriser med himmelsk visdom og så vidt muligt modarbejde de demoraliserende bevægelser i verden. Hvis menigheden ikke sover, og hvis Kristi efterfølgere våger og beder, vil de få lys, så de kan forstå og mærke sig fjendens bevægelser.
Løftet ikke værdsat
Kristus erklærede, at Åndens Guddommelige indflydelse skulle være med hans efterfølgere indtil enden. Men løftet er ikke blevet værdsat, som det burde, og derfor bliver det ikke opfyldt, sådan som det kunne. Løftet om Helligånden er et emne, der kun tænkes lidt på, og følgerne er kun, hvad man kunne vente: åndelig død. Emner af mindre betydning lægger beslag på opmærksomheden, og den Guddommelige kraft, der er nødvendig for menighedens vækst og fremgang, og som vil have alle andre velsignelser i sit følge, mangler, selv om den tilbydes i sin ubegrænsede fylde.
Ørkesløs forventning om Åndens vederkvægelse
På den anden side er der dem, som i stedet for på en forstandig måde at udnytte de anledninger, som nu gives, hengiver sig til ørkesløs forventning om, at en særskilt Åndens vederkvægelse engang skal indtræffe, der i høj grad vil forøge deres evne til at oplyse andre. De forsømmer øjeblikkets pligter og privilegier og lader lyset skinne dunkelt, medens de ser fremad til en tid, da de uden egen bestræbelse skal modtage særskilte velsignelser, hvormed de vil blive forvandlet og skikket til at træde i Herrens tjeneste.
Kristi efterfølger
Helligånden er Kristi stedfortræder, men uden personlig menneskeskikkelse og uafhængig af denne. Fordi Kristus var bebyrdet med menneskelig skikkelse, kunne han ikke personligt være alle vegne. Derfor var det til deres eget bedste, at han vendte tilbage til Faderen og sendte Ånden til at være sin efterfølger på jorden. På denne måde kunne ingen have nogen fordel på grund af sit opholdssted eller sin personlige kontakt med Kristus. Ved Ånden ville Frelseren blive tilgængelig for alle. I denne forstand ville han være dem nærmere, end hvis han ikke var steget op til det høje.
Helligånden har virket fra begyndelsen af
Fra begyndelsen af har Gud ved sin Helligånd virket gennem menneskelige redskaber til fuldbringelsen af sin beslutning angående den faldne slægt. Dette viste sig i patriarkernes liv. Også til menigheden i Ørkenen på Moses’ tid gav Gud sin ”gode Ånd til at undervise dem”; og på apostlenes tid virkede han mægtigt for sin menighed ved Helligånden. Den samme kraft, som opholdt patriarkerne, som gav Josua og Kaleb tro og frimodighed, og som gjorde apostelmenighedens arbejde frugtbringende, har opholdt Guds trofaste børn i alle de efterfølgende tidsaldre. Det var ved Helligåndens kraft, at valdensermenigheden i middelalderen hjalp til med at berede vejen for reformationen. Det var den samme kraft, som gjorde, at arbejdet lykkedes for de ædle mænd og kvinder, der banede vejen for oprettelsen af nutidens missionsvirksomhed og for Bibelens oversættelse til alle nationers og folks tungemål og dialekter.