Formlålet med uddannelsen
Sand uddannelse gør en skikket til at udføre missionsarbejde. Enhver Guds søn og datter er kaldet til at være en missionær; vi er kaldte til at tjene Gud og vore medmennesker, og at forberede os til denne tjeneste bør vi være hensigten med vor uddannelse.
Det er for at styrke de unge over for fjendens fristelser, at vi har oprettet skoler, hvor de kan kvalificere sig til at gøre nytte her i livet og tjene Gud i evigheden.
Den, der søger at tilegne sig kundskaber for at kunne gøre noget for de uoplyste og fortabte, gør sit til at opfylde Guds store hensigt med menneskene. Gennem uegennyttig tjeneste til gavn for andre nærmer han sig idealet for en kristelig uddannelse.
Herren søger efter stærke, gudhengivne, selvopofrende unge mænd og kvinder, som vil trænge sig frem i forreste række og efter en kort tid på skolen gå ud for at forkynde budskabet for verden.
praktiklære
For at eleverne kan fuldende deres uddannelse, er det påkrævet, at de får lejlighed til at udføre missionsarbejde og gøre sig bekendt med hjemmenes åndelige behov i deres omegn. De burde ikke blive så optaget af studierne, at der ikke bliver tid til at nyttiggøre den kundskab, de har erhvervet sig. De bør opmuntres til at missionere flittigt for de vildfarne, lære dem at kende, og bringe dem sandheden. De kan gøre andre delagtige i den kundskab, som har beriget deres egen sjæl, ved at virke i al beskedenhed, søge visdom hos Kristus, og våge og bede.
Under studierne bør eleverne så vidt muligt tage del i bymissionen. De bør udføre missionsarbejde i nærliggende byer. De kan danne grupper og udføre kristeligt hjælpearbejde. Eleverne bør have et klarere syn på deres nuværende forpligtelser over for Gud. De skal ikke se frem til en tid efter skoleopholdet, hvor de kan udrette noget stort for Gud, men bør tænke over, hvordan de nu, mens de læser, kan tage Kristi åg på sig og uselvisk tjene deres næste.
Det er ikke nok at fylde de unge med den så betydningsfulde lærdom, de skal også lære at give videre, hvad de har modtaget.
Fra vore skoler og seminarier skal der sendes missionærer ud til fjerne lande. Eleverne bør under skoleopholdet benytte enhver anledning til at forberede sig for denne gerning. På skolen skal det undersøges, om de er egnede, og om de har den rette støtte ovenfra.
Opelsk kærlighed til missionen
Lærere og elever på vore skoler trænger til den guddommelige berøring. Gud kan gøre meget mere for dem, end han har gjort, fordi han har været forhindret før i tiden. Hvis man vil opelske lysten til at drive mission, om også det skulle tage nogle timer fra den ordinære studieplan, så vil Gud meget velsigne det, når der udvises mere tro og nidkærhed og en større forståelse for, hvad Gud vil gøre.
Når skolen slutter
Når skolen slutter, er der anledning for mange til at tage ud som litteraturevangelister. Den trofaste kolportør får adgang til mange hjem, hvor han efterlader litteratur, som indeholder sandheden for vor tid. Vore elever bør oplæres til at sælge vore bøger. Der er brug for mænd med en dyb kristelig erfaring, mænd med et ligevægtigt sind, karakterfaste, veluddannede mænd, som kan gå ind i denne gren af værket. Nogle har talent, uddannelse og erfaring til at kunne oplære de unge i bogsalg, så der kan blive udrettet meget mere end der gøres nu. Disse har en særlig forpligtelse til at undervise andre.
Sangevangelister
Elever, som har lært at synge smukke evangeliske sange med følelse og klar udtale, kan udrette meget godt som sangevangelister. De vil finde rig anledning til at bruge det talent, Gud har givet dem, til at bringe sang og solskin til mange ensomme, som er knuget af sorg og prøvelser, og til at synge for sådanne, som sjældent har mulighed for at komme i kirke.
Elever, gå ud på vejene og ved gærderne! Forsøg at få kontakt med både høj og lav, Aflæg besøg hos både rig og fattig. Og når anledning byder sig, så spørg, om I må have lov til at synge en kristelig sang. Når hjerterne så er modtagelige, kan vejen være banet for at bede en kort bøn om Guds velsignelse. Kun få vil afslå det. Dette er virkeligt missionsarbejde.