Sektion 14—Undervise i sundhedsprincipper

 Sundhedsevangeliet
Sundhedsreformens principper findes i Guds ord. Sundhedsevangeliet er fast kædet sammen med ordets forkyndelsestjeneste. Det er Herrens plan at sundhedsreformens genoprettende indflydelse skal være en del af det sidste store arbejde for at forkynde evangeliebudskabet. Vore læger skal være Guds medarbejdere. De skal være mænd som har helliget deres kræfter og forvandlet dem ved Kristi nåde. Deres indflydelse skal knyttes sammen med den sandhed, som skal gives til verden. Sundhedsreformarbejdet vil i fuldstændig enighed med den evangeliske forkyndertjeneste åbenbare sin Gudsgivne kraft. Sundhedsmissionsarbejdet udføres under indflydelse af evangeliets store reformer.—Manuskript 172, 1899.

 Det første arbejde
Hvis vi vil ophøje moralstandarden i det land vi kaldes til, må vi begynde med at rette op på deres fysiske levevaner. Karakterdydighed beror på sindets og kroppens rigtige handlestyrke. —Råd om sundhed, 505.

 Uddanne i livets lov
Guds velsignelse vil hvile over alt arbejde der vækker interesse for sundhedsreformen; for den behøves overalt. Der må ske en vækkelse inden for dette område; for Gud vil udrette meget ved dette redskab. Nuværende afholdenhed med alle dets fordele med henblik på helbredt. Uddan folk i livets love, så at de ved hvordan sundheden bevares. Det arbejde der gøres i øjeblikket imødekommer ikke Guds tankesind. Kemisk medicin er en forbandelse mod denne oplyste tidsalder.

 Undervis altid mod medicin. Brug dette mindre og mindre, og bero mere på de hygiejniske redskaber; så vil naturen besvare Guds læger – ren luft, rent vand, ordentlig motion og en klar samvittighed.

 Mange kommer sig uden den mindste medicin, hvis de vil udleve sundhedslovene. Medicin behøver sjældent at blive brugt. Det vil kræve alvorlige, tålmodige og langtrukne anstrengelser at oprette arbejde, og fremføre det under hygiejniske principper. Men inderlig bøn og tro kombineret med jeres anstrengelser, og så vil det lykkes. Men dette arbejde vil du lære patienterne og også andre, hvordan de skal sørge for sig selv når de er syge, uden at ty til medicin. — brev 6a, 1890.

 Selvfornægtelsens videnskab
Skulle alle de syge helbredes ved bøn, vil meget få, bruge muligheden for at blive bekendt med de rigtige spise-, drikke- og klædevaner. De som er knyttet til vore sanatorier bør erkende den pligt det påhviler dem at give patienterne en uddannelse i principperne for sund levevis.

 Den syge har lektier at lære. De må fornægtes den tilbedelse af mad, som forhaler eller forhindrer at de bliver raske. De må lære selvfornægtelsens videnskab, spise simpel mad der er tilberedt på en enkel måde. De bør leve mest muligt i sollyset, som skal finde vej til alle bygningens værelser. Der må gives lektier inden for sundhed. Disse lektier vil åbne den forblindede forståelse, og sandheder der aldrig før er blevet tænkt, vil fæstnes i sindet. — brev 63, 1905.

 Råd til en sanatorielæge
I nattestunden talte jeg med dig. Jeg havde nogle ting at sige til dig om kostspørgsmålet. Jeg talte frit med dig, fortalte dig at du ikke vil forandre dine idéer om kost til dem, som kommer fra verden til sanatoriet. Disse folk har levet af upassende overdådig mad. De lider som resultat af at have føjet appetitten.

 Der er brug for at deres spise- og drikkevaner reformeres. Men denne reform kan ikke ske på én gang. En ændring må ske gradvist. Den helsekost der stilles foran dem, må være appetitlig. I hele deres liv har de måske haft tre måltider om dagen, og de har spist overdådig mad. Det er vigtigt at nå disse folk med sundhedsreformens sandheder.

 Men for at få dem til at antage en fornuftig kost, må du sætte en overmådelig forsyning af sund appetitvækkende mad foran dem. Forandringerne kan ikke ske så pludseligt at de vil vende sig fra sundhedsreformen, i stedet for at blive ledt til den. Den mad de får serveret må tilberedes pænt, og det må være mere overdådig end hverken du eller jeg vil spise. . . . .

 Jeg skriver dette fordi jeg er sikker på at Herren vil at du skal være taktfuld i at møde folk hvor de er, i deres mørke og selviskhed. Så vidt det angår mig personligt, er jeg afgjort for en enkel kost, men det vil ikke være det bedste at sætte en kost foran verdslige og forkælede patienter, der er så streng, at de vender sig fra sundhedsreformen. Dette vil ikke overbevise dem om behov for forandring i deres spise- og drikkevaner. Fortæl dem kendsgerningerne. Uddan dem til at se behovet for en enkel og simpel kost, og forandre det gradvist. Giv dem tid til at reagere på behandlingen og den undervisning de får. Arbejd og bed, og led dem afsted så venligt så muligt. — brev 331, 1904.

 Hvordan undervises i den sunde kosts principper
Herren ønsker at enhver prædikant; enhver læge, ethvert menighedsmedlem, er forsigtig med at ikke tilskynde dem som ikke kender vor tro, til at forandre kosten pludseligt, og således føre dem til en for tidlig død. Fremhold sundhedsreformens principper, og lad Herren lede den alvorlige i hjertet. De vil høre og tro. Herren kræver ikke at Hans budbringere bringer sundhedsreformen skønne sandheder på en måde som vil fordømme andres tankesind. Lad ingen sætte anstødsstene for dem, som vandrer på uvidenhedens mørke stier. Når der endog roses i gode ting, vil det ikke være godt at være for ivrig, for at de ikke ændrer deres vej, som kommer for at lytte. Bring mådeholdenhedens principper i sin mest tiltrækkende form.

 Led folk
Vi må ikke handle formasteligt. De medarbejdere som indtager nye territorier for at oprejse menigheder må ikke skabe vanskeligheder, ved at prøve at sætte kostspørgsmålet som det første. De må passe på med at ikke trække linjerne for tæt. Således vil der kastes forhindringer på andres stivej. Driv ikke folk. Led dem. Forkynd ordet som det er i Kristus Jesus. Sundhedsbladet vil hjælpe dig til at ikke blot at udvise andre i at tilberede god mad og behandle den syge, men også instruere andre i disse linjer. Medarbejderne må arbejde beslutsomt og udholdende, og huske på at alt ikke læres med det samme. De må være fast besluttede på at undervise folk tålmodigt.

 Overalt hvor sandheden fremføres, skal folk undervises i at tilberede sund mad. Gud ønsker at folk, på alle steder, skal undervises af dygtige lære, hvordan de bruger de produkter klogt, som de har fået eller kan skaffe, i deres del af landet. Således kan fattige, såvel som de under bedre forhold, lære at leve sundt. — brev 135, 1902.

 Arbejdet gik tabt uden undervisning.
Det er spildt arbejde at undervise folk at gå til Gud som deres sygdommes helbreder, hvis de ikke lægger alle forkerte levevaner til side, og standser med at føje en forvansket appetit. De må lære at bruge de forsyn Gud har givet. At nægte de remedier som de kunne have fået, og ligeså godt undgå en doktors honorar, og ikke lade Guds rene luft og solskin komme ind i alle værelser, viser en mangel på tro på Ham. Troen på at Gud har kraft til at helbrede sygdomme, er død, medmindre den syge udnytter det lys Gud har givet ham, og sætte sine levevaner i harmoni med de rigtige principper. — Manuskript 86, 1897.

 Uddan, uddan, uddan
Vi må uddanne, uddanne, uddanne på tiltalende måde og forstandigt. Vi må forkynde sandheden, bede for sandheden, og udleve sandheden, bringe den ind med sin herlige, sundhedsgivende indflydelse inden for deres rækkevidde som ikke kender den. Idet den syge kommer i berøring med Livgiveren vil deres sinds- og kropsfærdigheder blive fornyet. På for at kunne dette, må de praktisere selvfornægtelse og være mådeholdne i alle ting. Kun derved kan de reddes fra fysisk og åndelig død og blive raske igen.

 Når det menneskelige maskineri arbejder i harmoni med Guds livgivende ordninger, som de fremkommer i evangeliet, overvindes sygdommen og sundheden springer hurtigt frem. Når mennesker arbejder i overensstemmelse med Livgiveren, som gav Sit liv for dem, fylder lykkelige tanker sindet. Krop, sind og sjæl helliggøres. Mennesker lærer af den Store Lærer, og alle som ser Ham forædler og beriger tankerne. Hengivenheden drages i glæde og taknemmelighed til Skaberen. Det menneskes liv som er fornyet i Kristi billede, er som et lys der skinner i mørke.—brev 83, 1905.

 Forkyndertjenestens gerninger
Til lærerne på vore skoler, til forkyndertjenere, læger og sygeplejersker, vil jeg sige: Hvis I vil, kan I få succes med den tredje engels budskabs åbenbarende sandheder. Dette vil ikke kun gøres ved at forkynde ordet, men ved elskelig forkyndertjenestes gerninger. Det er ordets ånd som vi behøver så meget af. De som har Kristi ånd vil udvirke Hans gerninger.

 Jeg er blevet instrueret i at henvise vore folk til Esajas det otteoghalvtredsindstyvende kapitel. Læs dette kapitel omhyggeligt og forstå den slags forkyndertjeneste som vil tilføre menighederne liv. Evangeliets arbejde skal fremføres med vore gavmildhedsmidler, såvel som ved vort arbejde. Når du møder lidende sjæle som behøver hjælp, så giv dem hjælpen. Når du finder de, som hungrer, så giv dem føde. Når du sådan vil du arbejde i Kristi forkyndertjenestes linjer. Mesterens hellige arbejde var et godgørende arbejde. Lad vore folk blive opmuntret overalt til at få del i det. — Manuskript 7, 1908.

 Lær selvfornægtelse
Det arbejde som du har gjort i byerne, møder himlens anerkendelse. . . . Hvad har du gjort demonstrer at hvis vore læger og prædikanter kan arbejde sammen på at præsentere sandhed for folk, kan der nås flere end ved indflydelsen fra prædikantens arbejde alene. . . . .

 Frembring folks deres behov for dem, for at ikke fristes for appetitten. Dette er der hvor mange fejler. Forklar hvor tæt krop og sind er forbundet og viser behov for at holde begge i allerbedste tilstand. Den sundhed som taler til dig til møderne, vil være en af de bedste måder at anbefale vore sanatorier på. . . . .

 Afholdenhed og sundhed
De lidende menneskers tanker må ledes til at gribe udfrielsens håb fra den særlige fare. Tal håbefulde ord til dem, opmuntrende ord. Der er dem som holder hånden over vore sanatorier, som Herren vil helbrede hvis de vil afholde sig fra at drikke brændevin og narkotika, og vil bruge særlige og sikre remedier til at modvirke sygdommen af en forvansket appetit. Hvis de vil gøre deres del for at bryde fjendens fortryllelse, ved at fast modstå fristelse, vil de overgive sig selv til Ham, som gav Sit liv til syndige sjæle, vil de blive Guds sønner og døtre.

 Alle som føje appetitten, spildes de fysiske kræfter, og svækkes den moralske kraft, vil man før eller senere mærke straf der kommer af at overtræde den fysiske lov.

 Kristus gav Sit liv for at købe genløsning for synderen. Verdens Genløser vidste at eftergivenhed for appetitten medfører fysisk svaghed og sløver skarpsindigheden så at de hellige og evige ting ikke kan ses. Han vidste at føjer man sig selv, forvanskes de moralske kræfter, og at menneskets store behov for omvendelse – i hjerte, sind og sjæl, fra livets selviskhed til det selvfornægtende og selvopofrende liv. . . .

 Kristi sejr er en lektie for os
Kristus gik i tjenesten med en prøve på appetitten, og modstod fristelsen i næsten seks uger, for menneskenes skyld. Denne lange faste i ørknen, skal være en lektie for faldne mennesker til alle tider. Kristus blev ikke overvundet af fjendens stærke fristelser, og dette er til enhver sjæls opmuntring, som kæmper med fristelser. Kristus har gjort det muligt for ethvert medlem i menneskeslægten at modstå fristelse. Alle som lever et gudfrygtigt liv kan vidne sejr ligesom Kristus vandt sejr, ved Lammets blod og deres vidnesbyrds ord. Denne lange faste for Frelseren, styrkede Ham til at holde stand. Han beviste for mennesker at Han kunne begynde sejrarbejdet lige der hvor ruinen var begyndt – på appetittens punkt. . . . .

 Læger og forkyndertjeneres ansvar
Vi behøver indflydelsen fra vore lægers og forkyndertjeneres rette indflydelse. Lad dem bruge deres kræfter på at kontrollere appetitten, så mental og moralsk styrke vil styrkes. Lad dem så vidt muligt, få levevaner så de fysiske og mentale kræfter belastes lige meget. Stemmens brug til at tale er en sund øvelse. Lær og lev forsigtigt. Hold fast ved den position, at alle, også vore ledende folk, skal udvirke godt i almindelig for at sørge for deres sundhed, belaste krop og hjerne lige meget.—brev 158, 1909.

 Spiserestauranter såvelsom skoler
Interesserede arbejdere vil tilbyde sig for udførelse af forskellige slags missionsbestræbelser. Spiserestauranter vil blive opstartet. Men med hvilken omhu skal dette arbejde dog ikke udføres!

 Spiserestauranter hvor der serveres sund mad, vil blive oprettet. Men med hvilken forsigtighed bør ikke dette arbejde udføres! Enhver sådan spiserestaurant bør være en skole. De arbejdere som er knyttet til den, bør hele tiden granske og eksperimentere for at kunne forbedre tilberedningen af sunde retter. I byerne kan dette undervisningsarbejde foregå efter en langt større skala end på andre steder. Men på ethvert sted hvor der er en menighed, bør der gives undervisning i tilberedning af sunde fødemidler til brug for dem som ønsker at leve i harmoni med sundhedsprincipperne. Og menighedens medlemmer bør lade deres naboer få del i det lys de får, om dette emne. —Vidnesbyrd for menigheden 7:112, 113.

 Undervisning i hjem og i skoler
I San Bernardino har Dr. ____ Wood-Starr fundet åbninger for uddannelsesarbejdet. For tre måneder siden begyndte man at føre madlavningskurser, sunde klæder og hygiejne med nogle af vor menigheds familier. Hun hjalp til med sit arbejde, med nogle hjælpere fra Sanatoriet, som kan give praktiske maddemonstrationer i sund mad og enkel pleje.

 Naboerne blev indbudt til at deltage ved disse demonstrationer, og nogle som var kommet på invitation, anmodede om lignende til deres hjem, som de kunne indbyde nogle af deres venner til. Således voksede arbejdet hurtigt, indtil Dr. ___ ikke kunne besvare alle de opfordringer hun fik. De offentlige skolers tilsynsførende fik øje for hendes arbejde, og på hans invitation gav hun sundhedsforedrag for så mange som femten hundrede børn på byens skoler. Hendes samarbejde med Kvinders Kristne Afholdsunion, fik hun bekendtskaber med mange fremragende damer. Det hårde arbejde som dette, er kraftfulde faktorer som at fjerne mange fordomme, som er imod vore folk. — The Review and Herald, August 1, 1907.

 Samarbejde med andre afholdsarbejdere
Vi bør gøre alt i vor magt for at samarbejde med himmelske agenter for at proklamere sandhed og retfærdighed på jorden. Vi kan ikke gøre et bedre arbejde end at stå sammen, så langt som vi kan uden at gå på kompromis, sammen med W.C.T.U. medarbejdere. For år tilbage betragtede vi udbredelsen af afholdsprincipper som en af vore vigtigste pligter. Sådan bør det være i dag. Vore skoler og sanatorier skal åbenbare Kristi kraft og nåde til at forvandle livet. De bør være vigtige faktorer i afholdssagen.—brev 274, 1907.

 Uddan den fattige
Spørgsmålet blev stillet [i synet] om det er tilrådeligt at uddanne andre til at erstatte kød, the og kaffe med en sund kost. Skal vi gøre vore metoder kendt, og derved afskære os selv fra de goder vi kunne få ved at opstarte handelsvirksomhed i kolonierne? Skal vi fralægge os videnskaben om at fremstille denne sunde mad? Skal vi undervise fattige folk i hvordan de kan leve uden at bruge kød fra døde dyr? Skal vi undervise de fattige folk, som er kommet til sandheden, hvordan de skal plante og dyrke nødder, hvordan de producerer disse ting for sig selv, som ville koste for meget hvis de skulle købe dem som færdigvarer fra andre? Skal vi lære dem hvordan de selv kan tilberede denne mad?

 Visdommens røst
Dette virker til at være vigtige spørgsmål, og vanskelige at løse. Så vil visdommens røst kunne høres; sundhedsreformens tema er et stort emne, og et vigtigt emne, og dette missionsarbejde skal føres ud på livets hovedveje og biveje. Den tredje engels budskab er nærværende sandhed for 1898, og så er sundhedsemnet lige så tæt forbundet med dette budskab som armen er til kroppen. Derfor må lyset gives som de bedste metoder til at indføre sundhedsreformen på. Kød er den største sygdomsavler, som kan indføres i menneskekroppen. Men du kan ikke lære sundhedsreformen medmindre du kommer med de mindst omkostningsfulde levemetoder. Fjenden må ikke få noget fortrin på nogen måde. Herren kan kun velsigne dem som holder alle de forskrifter Han har givet med hensyn til dette liv. — Manuskript 105, 1898.

 Formålet med helsekostarbejdet
Efter det lys Gud har givet mig, skal fødevarefabrikationen fremføres med det formål at uddanne folk til at leve sundt og økonomisk, ikke for at drive forretning. Enhver bør lære hvilken slags føde der passer til hans egne behov. — brev 82, 1903.

 Ligesom mannaen
Det lys som Gud har givet vil fortsætte med at give om føde-spørgsmålet, skal være det som manna var for Israels børn. Mannaen faldt ned fra himlen, og folk fik at vide at samle det og tilberede det til at spise. Således vil lyset til Herrens folk gives til verdens forskellige lande, og hvordan maden i disse lande skal tilberedes.

 Medlemmerne i enhver menighed skal opelske den taktfølelse og renhed som Gud vil give dem. Herren har en dygtighed og forståelse til alle som vil bruge deres evner på at kæmpe og lære hvordan jordens produktioner skal kombineres, og tilbedes enkelt og let som sund mad, at de går i stedet for kødmad, så at folk ikke har nogen undskyldning for at spise kødmad. — Manuskript 78, 1902.

 Herren vil lære den lydige
Vi finder alle de fødeelementer vi behøver i korn, frugter, grøntsager og nødder. Hvis vi vil komme til Herren med et enkelt sindelag, vil Han undervise os i at tilberede sund mad, fri for kødmadens besmittelse. — Manuskript 27, 1905.

 Instruktion i kogekunsten
Vi behøver en ægte uddannelse i kogekunsten. . . . . Dan klasser hvor I kan undervise folk i at tilberede godt brød, og sammensætte ingredienser og lave sunde kombinationer af korn og grøntsager som føde. En sådan uddannelse vil hjælpe med at få et ønske op blandt vore folk at flytte ud af byerne, og få jorde på landet, hvor de kan dyrke deres egne frugter og grøntsager. — Manuskript 150, 1905.

 Nødvendigt at arbejde i enighed
Det er Herrens plan at mænd og kvinder på alle steder skal have privilegiet for at udvikle deres talenter ved at tilberede sund mad af naturlige produkter fra deres landsdel. Ingen skal forbyde dem dette. Hvis de ser på Gud, bruger deres dygtige evner og renhed under Hans Ånds vejledning, vil de lære hvordan de skal tilberede naturlige produkter som sund mad. Derved vil de kunne lære de fattige hvordan mad tilberedes, som går i stedet for kødmad.

 Således bliver de hjulpet ved at undervise andre. Et sådant arbejde vil dog blive gjort. Var det blevet gjort før, vil der i dag være mange flere folk i sandheden, end der er nu, og vi ville have mange flere at undervise end vi har. Lad os lære hvilken pligt vi har, og så udføre den. Vi skal ikke være afhængige og hjælpeløse, stole på menneskevæsener. — Manuskript 85, 1902.

 Tilskynde til aktivitet
Nogle kan sige: »Hvis Herren kommer snart, er der så behov for at oprette skoler, sanatorier og fødevarefabrikker? Hvilken behov er der for at vore unge folk lærer håndværk?«

 Det er Herrens plan at vi skal udnytte de talenter Han har givet os. Dette kan vi ikke gøre medmindre vi bruger dem. Udsigten til Kristi snarlige komme bør ikke lede os til dovenskab. I stedet for bør udsigten få os til at gøre alt hvad vi overhovedet kan, for at velsigne og hjælpe menneskeheden. Ingen lediggænger er skyldfri i Herrens øjne.

 Bibelreligionen danner aldrig lediggængere. Vi tror at Kristi komme er nær. Lad da enhver få det meste ud af hans gudsgivne tid, og forsøge at berede sig selv og andre til denne store begivenhed. Undervis dem om livets vigtige pligter, som spilder deres muligheder.

 Arbejde for umådeholdne mænd og tobaksbrugere, fortæller dem at ingen dranker skal arve Guds rige, og at »intet urent skal nogensinde komme ind i den«. Vis dem det gode som de kunne gøre for de penge der bruges nu, for det som blot gør dem skade. — brev 25, 1902.

 Tolerance for andres meninger
Vi må huske på at der er mange forskellige menneskers meninger i verden, og vi kan ikke forvente at nogen ser det præcis som vi gør med alle kostens spørgsmål. Folks tankesind løber ikke præcis i den samme kanal. Jeg spiser ikke smør, men der er medlemmer i min familie som gør det. Det sættes ikke på mit bord; men jeg råber ikke op fordi nogle af mine familiemedlemmer vælger at spise det ind i blandt. Mange af vore samvittighedsfulde brødre har smør på deres borde, og jeg føler mig ikke nødsaget til at tvinge dem til noget andet. Disse ting burde aldrig tillades når det skaber forstyrrelse blandt brødre. Jeg kan ikke se behovet for smør, når der er en overdådighed af frugter og renset fløde. De som elsker og tjener Gud burde have lov at følge deres egen overbevisning. Vi føler os ikke retfærdiggjort ved at gøre som de gør, men de bør ikke tillade meningsforskelle, der skaber uenighed. Måtte Herren hjælpe os til at stå klippefast på den lovs principper der blev udtalt fra Sinaj, og måtte han hjælpe os til at ikke lade meningsforskelle være en barriere mellem os og vore brødre. — brev 331, 1904.

 Lære ekstreme synspunkter
Det er Satans ønske og plan at indføre iblandt os sådanne, som vil gå til store yderligheder, snæversynede, som er kritiske og skarpe og holder meget stædigt på deres egne meninger om, hvad sandhed er. De vil være krævende og vil søge at gennemtvinge strenge pligter og søge at gå meget vidt med sager af mindre betydning, medens de forsømmer det i loven, der har større vægt: ret og barmhjertighed og Guds kærlighed. Som følge af hvad nogle få af denne klasse mennesker går og udretter, vil alle, som holder sabbatten, blive betegnet som yderliggående, selvgode og fanatiske. Sandhedens arbejde vil, p.g.a. disse arbejdere, blive betragtet som uværdigt til opmærksomhed. —The Review and Herald, 29. maj, 1888.

 God kogekunst er en videnskab
Nogle kaldes til hvad der anses som ydmyge pligter – om det så er at lave mad. Men madlavningsvidenskaben er ikke nogen lille sag. Den dygtige tilberedelse af mad er en af de væsentligste handlinger, der står over musik-undervisning eller dameskrædderi. Med vil jeg ikke nedgøre musikundervisning eller skrædderi, for det er væsentlige ting. Men vigtigt er det at tilberede mad, så at det både er sundt og appetitvækkende. Denne kunst skal betragtes som den mest værdifulde af alle kunster, fordi den er så tæt forbundet med livet. Den bør have mere opmærksomhed, for at kunne danne godt blod, kræver det god føde. Det fundament som holder folk raske, er sundhedsmissionsarbejdes gode madlavningskunst.

 Sundhedsreformen misdannes ofte helt ved den uappetitlige tilberedelse af mad. Der må rådes bod på den manglende kendskab om sund madlavningskunst før sundhedsreformen er en succes.

 Der er få gode kokke. Mange, rigtig mange mødre behøver at tage lektier i kogekunst, så de kan sætte veltilberedt og pænt serveret mad foran familien.

 Før børnene lærer lektioner i orgel eller klaver, bør de have lektier i kogekunst. At lære at tilberede mad behøver ikke udelukkende musik, men at lære musik er mindre vigtigt end at lære hvordan mad, som er sundt og appetitvækkende, bliver tilberedt.

 Madlavningsskoler
Der bør være madlavningsskoler i forbindelse med vore sanatorier og skoler, hvor der undervises i ordentlig tilberedelse af mad. På alle vore skoler bør der være dem, som egner sig til at uddanne studerende, både mænd og kvinder, i madlavningens kunst. Særlig kvinder bør lære hvordan er tilberedes mad.

 Det er en synd at sætte dårligt tilberedt mad på bordene, fordi indtagelsen angår hele kropssystemets velbefindende. Herren ønsker at hans folk skal værdsætte nødvendigheden af at få tilberedt mad sådan at det ikke danner sure maver og derved et surt temperament. Lad os huske på at der er en praktisk religion i et godt stykke brød.

 Et talent af højeste værdi
Madlavningsarbejdet må ikke betragtes som en slags slaveri. Hvad vil der blive af dem i vor verden, hvis alle som tilberedte mad, opgav deres arbejde med skrøbelige undskyldninger, at det ikke var rigtigt nok? Madlavning kan betragtes som mindre ønskværdigt end andre arbejdslinjer, men i virkeligheden er det en videnskab over alle andre videnskaber. Således ser Gud på tilberedelsen af sund mad. Han værdsætter det højt som gør dette trofaste arbejde med at tilberede sund og velsmagende mad.

 Ham som forstår kunsten at tilberede mad rigtigt, og som bruger denne kundskab, er højere ros værd, end dem som tager et andet slags arbejde. Dette talent bør betragtes af samme værdis om ti talenter; for dens rette brug har meget at gøre med at holde menneskekroppen sund. Fordi det er så uadskilligt forbundet med liv og sundhed, er det den mest værdifulde af alle gaver. — Manuskript 95, 1901.

 Mange vil reddes
Herren har vist mig at ved helsereformens praktiske indflydelse, vil mange, mange blive reddet fra fysisk, åndelig og moralsk degeneration. Der vil blive holdt sundhedsforedrag og udgivet en mangfoldighed af skrifter. Helsereformens principper vil få en velvillig modtagelse og mange vil blive oplyst. Den indflydelse som helsereformen har med sig, vil overgive sig til alle, som ønsker lys og de vil gå frem skridt for skridt for at modtage de særskilte sandheder for denne tid. —Vidnesbyrd for menigheden 6:378, 379.

*****

 Til videre studium
Sanatoriearbejdet skal være uddannende:

Råd om sundhed, 221-223, 248, 469, 470.
Lægen uddanner:
I den store læges fodspor, 125-136.
Prædikanter skal lære sundhedsreformen:
Råd om sundhed, 43 (Vidnesbyrd for menigheden 6:376, 377).
Menigheden studerer sundhedsprincipperne:
Råd om sundhed, 425-430 (Vidnesbyrd for menigheden 7:62-67).
Den fortsatte reform skal forsvares:
Råd om sundhed, 445-453.
Forstand på at undervise i sundhedsprincipper:
Råd om sundhed, 438, 442 (Vidnesbyrd for menigheden 3:20, 21).
Brug af sundheds- og afholdslitteratur:
Råd om sundhed, 445-447, 462-466, 479 (Vidnesbyrd for menigheden 7:136).
Undervise i afholdsreformen:
Råd om sundhed, 432-437.
Undervise i sundhedsprincipper ved lejrmødet:
Råd om sundhed, 433, 467, 468.