Sektion 16—Medarbejderens helbred

 Vi tilhører Gud
Vore kroppe tilhører Gud. Han betalte genløsningsprisen for krop såvel som for sjælen. »I tilhører ikke jer selv! I er jo købt og prisen betalt; ær derfor Gud i jeres legeme!« »Legemet derimod er ikke bestemt for utugt, men for Herren, og Herren for legemet.« Skaberen overvåger det menneskelige maskineri, holder det i bevægelse. Var det ikke for Hans stadige omsorg, ville pulsen ikke slå, hjertet ville ophøjre med at virke, hjernen ville ikke længere gøre sit arbejde.

 Hjernen er sindets organ og redskab, og styrer hele kroppen. For at andre dele af kropssystemet kan være sund, må hjernen være sund. Og for at hjernen kan være sund, må blodet være rent. Hvis blodet holdes rent ved rigtige spise- og drikkevaner, vil hjernen få ordentlig næring.

-----------

 Det er mangel på harmoni i menneskekroppen som fører til sygdom. Fantasien kan kontrollere andre dele af kroppen og gøre dem skade. Alle dele i kropssystemet må arbejde i harmoni. De forskellige dele af kroppen, særlig dem langt fra hjertet, må have frit blodomløb. Lemmerne gør en vigtig del, og må have ordentlig opmærksomhed.

 Gud er det menneskelige maskineris store opsynsmand. Når vi passer på vore kroppe må vi samarbejde med Ham. Kærlighed for Gud er væsentligt for liv og sundhed. . . . . . For at være helt sund må vore hjerter fyldes med kærlighed, håb og glæde.

 Jeg ønsker at indprente overfor læger, at de ikke kan gøre som det behager deres tanker og fantasi, og samtidig leve op til deres kald. Satan er ødelæggeren; Kristus er genopretteren. Jeg ønsker at vore læger forstår dette punkt til fulde. De må redde deres sjæle fra døden, ved at bruge den kundskab de har fået rigtigt, ellers vil de arbejde imod den store Mesteropbygger. De skal samarbejde med Gud, ellers vil de modarbejde Hans planer og ikke arbejde i harmoni med Ham.

 Vigtigt med regelmæssige vaner
Alle læger bør sætte sig selv under den Store Læges kontrol. Under hans vejledning vil de gøre som de bør gøre. Men Herren vil ikke udvirke et mirakel for at redde læger som mishandler Hans bygning ryggesløst. Læger bør så vidt muligt regelmæssigt overholde deres spisevaner. De bør motionere rigeligt. De bør være opsat på at samarbejde med den store MesterArbejder. Gud arbejder, og mennesker må komme på linje og arbejde sammen med Ham; for Han er kroppens Redningsmand.

 Læger behøver, frem for alle andre, at indse forholdet mennesker skal have til Gud, når der passes på helbred og liv. De behøver at studere Guds ord ihærdigt, for at de ikke ignorer sundhedslovene. De har ikke brug for at blive svage og ubalancerede. Under den himmelske autoritets vejledning, kan de vokse i klare og rene linjer. Men de må være alvorligt opmærksomme på Guds love. De bør føle at de er Guds ejendom, så de er blevet købt for en pris, og at de derfor ærer Ham i alle ting. — Manuskript 24, 1900.

 Vogte deres kræfter nøje
De som bruger hele deres sjæle på sundhedsmissionsarbejde, som arbejder utrættelig i fare, afsavn, ofte i årvågenhed, medens de er trætte og under smerte, må passe på at de ikke overser deres egne mentale og fysiske styrke, og vogte dette. De skal ikke lade sig overbelaste. Men de er fyldt med iver og alvor, og nogle gange handler de ubetænksomt, påtager sig selv for hårde byrde. Hvis disse medarbejdere ikke forandrer sig, vil resultatet være den sygdom der kommer over dem og de vil nedbrydes.

 Så længe Guds medarbejdere er fyldt med en ædel entusiasme, og opsat på at følge den guddommelige medarbejders eksempel, den store Lægemissioner, er de ikke overdynget med for mange ting i dagens arbejde. Gør de det, vil de hurtigt forlade arbejdet helt, nedbrudt fordi de har prøve at bære for tung en byrde. Min bror, er det rigtigt af dig at gøre bedst brug af de muligheder Gud har givet dig til alvorligt arbejde for at lette lidende og for sjæles frelse. Men ikke på bekostning af dit helbred.

 Vi har et højere kald end de almindelige, selviske interesser, ligesom himlene er højere end jorden. Denne tanke skal ikke lede Guds villige og hårdtarbejdende tjenere til at bære alle de byrder de overhovedet kan bære, uden hvileperioder.

 Hvor stort vil det ikke være, hvis alle, som var med til at gennemføre Guds forunderlige frelsesplan for sjæle, hvis de ikke stod ledige! Hvor meget mere vil der ikke udrettes, hvis enhver ikke siger. »Gud drager mig til ansvar og er lysvågen, og lad mig tale for den sandhed jeg bekender at tro! Jeg skal være en praktisk medarbejder, ikke en dagdrømmer.« Det er fordi der er så mange dagdrømmere som er sande medarbejdere der bærer tvivlsomme byrder. — brev 291, 1904.

 Bryder sammen under presset
Jeg hører medarbejdere hvis sundhed bryder ned under de byrder de bærer. Sådan bør det ikke være. Gud ønsker at vi skal huske på at vi er mennesker. Vi skal ikke favne for meget i vort arbejde. Vi skal ikke underlægge os selv et sådant pres at vore fysiske og mentale kræfter bruges helt ned til grunden.

 Der er brug for flere medarbejdere, hvor nogle af byrderne kan fjernes fra dem, som nu er så stærkt betyngede. Herren ønsker at de erfarne i Hans tjeneste, skal være læremestre. Vi skal være elever i Kristi skole, så vi kan undervise andre, og at vi må planlægge klogt for at gennemføre Guds arbejde.—Manuskript 71, 1903.

 Lægen skal bevare styrken
Nogle som har valgt lægeprofessionen, ledes let bort fra de pligter som lægerne har. Nogle var ved at misbruge deres vækkede kræfter, så de ikke kan yde Gud en fuldkommen tjeneste. De sætter sig selv der hvor de ikke kan handle med livskraft, taktfølelse og dygtighed, og indser ikke at de ved at ignorere de fysiske love, gør sig selv utilstrækkelige, og derved berøver og vanærer Gud.

 Læger bør ikke lade deres opmærksomhed bortlede fra deres arbejde. De bør hverken begrænse sig selv så meget til deres professionelle arbejde at deres helbred skades. De bør være kloge i Gudsfrygt på at bruge den styrke Gud har givet dem. De skal aldrig ignorere de midler som Gud har tilvejebragt for at bevare sundheden. Det er deres pligt at styre al den fornuft som Gud har givet dem.

 Af alle mennesker bør lægen, så vidt muligt, have regulære hviletimer. Dette vil give ham kræfter til at klare de belastende byrder i hans arbejde. Lægen vil i sit travle liv finde at skriftsransagelse og alvorlig bøn giver livskraft for sindet, og karakter-stabilisering. — Manuskript 53, 1907

 Åndeligt tab på grund af overtræthed
Der er dem som kan klare en vis mængde arbejde med succes, men som bliver overtrætte, frustrerede og utålmodige når der hober en større arbejdsmængde op om dem, end de fysisk eller mentalt kan udføre. De mister Guds kærlighed af hjertet, og så mister de mod og tro, og Guds velsignelse er ikke hos dem. Der er læger som har mistet deres åndelige kraft fordi de har gjort det dobbelte arbejde, end de kunne have gjort. Når mennesker spørges eller fristes til at tage mere arbejde end de kan gøre, så må de sig bestemt: Jeg kan ikke gå med til dette. Jeg kan med sikkerhed ikke gøre mere end jeg gør. — Manuskript 44, 1903

 Prædikantens pligt at beskytte helbredet
Gud ønsker ikke kun at Hans tjenere skal have tro på Hans institutioners arbejde. Han ønsker at de skal gå længere end dette. De skal ikke erkende at Gud vil have dem til at være levende eksempler på hvad det betyder at have det fysisk og åndeligt godt. Han ønsker at de skal vise at sandhed har udrette et stort arbejde for dem.

 De forsamlede i vore konferenser er ikke altid i så god tilstand til at kunne dømme retfærdigt. Mange lider af manglende blodtilstrømning til hjernen. De som er forsamlede til sådanne møder bør først gøre alt i deres kraft for at sætte sig selv i rette forhold til Gud og til sundhed. Hvis hovedet har for meget blod, lad dem finde ud hvad er forkert. Hjernen forstyrres fordi der er noget galt med maven. Lad dem finde ud af hvad er forkert med deres kost. Vore kroppe er Helligåndens templer, og hvis vi ikke gør alt hvad vi kan for at sætte kroppen i den allerbedste sundhedstilstand, berøver vi Gud den ære der tilkommer Ham fra de væsener Han har skabt.

 Hvis du opfordres til at deltage i et bestyrelsesmøde, så spørg dig selv om du forstår om evnerne er i en ordentlig tilstand til vurdere tingene? Hvis din tilstand ikke er i orden, hvis din hjerne er forvirret, har du ikke ret til at tage del i mødet. Er du pirrelig? Har du et lifligt og behageligt temperament, eller er det forstyrret og ubehageligt så du ledes til at tage overilede beslutninger? Føler du som om du det som om du vil bekæmpe nogen? Så gå ikke til mødet; for hvis du gør det vil du visselig vanære Gud. Tag en økse og hukke brænde, eller lave noget fysisk krævende indtil du har en mild og nem ånd, man kan bede om noget. Ligeså sikkert som din mave skaber forstyrrelse i din hjerne, vil dine ord skabe en forstyrrelse i forsamlingen. Der kommer flere trængsler fra forstyrrede fordøjelsesorganer, end mange indser.

 Vi bør altid spise den mest enkle mad. Der spises ofte dobbelt så meget som kropssystemet behøver. Så må naturen arbejde hårdt for at blive fri for overskuddet. Behandel din mave ordentligt, og så vil den gøre sit bedste. . . .

 Uanset om de anerkender det eller ej, påligger Gud alle mennesker en opgave at tage vare på sjælstemplet. Kroppen skal holdes ren. Sjælen skal helliggøres og forædles. Så siger Gud: Jeg vil komme til ham og tage bolig hos ham. Vi står til ansvar for vor egen frelse, og Gud drager os til ansvar for den indflydelse vi udøver over dem vi er i forbindelse med. Vi bør stå i en sådan position, fysisk og åndeligt at vi kan anbefale Kristi religion. Vi skal hellige vore kroppe til Gud.

 Gud ønsker at Hans prædikanttjenere skal stå i høje og hellige positioner. De som åbner Guds ord for andre bør spørge sig selv, før de indtager talerstolen, om de har været selvfornægtende, om deres føde var enkel, så at maven kan fordøje, uden at omtåge hjernen. Læs venligst det første kapitel i andet korinterbrev. Hele dette kapitel er en lektie for alle troende. — Manuskript 62, 1900.

 Styrke de mentale og moralske kræfter
Jeg er instrueret at sige til vore prædikanter og til vore konferensformænd: Jeres nyttegrad som Guds medarbejdere for at genoprejse fortabte sjæle beror meget på om I kan overvinde appetitten. Overvind ønsket om at føje appetitten, og gør I dette, vil I let kunne kontrollere jeres lidenskaber. Så vil jeres mentale og moralske kræfter blive stærkere. »Og de har sejret over ham på grund af Lammets blod og på grund af deres vidnesbyrds ord.« — brev 158, 1909.

 Under varme himmelstrøg
Under varme himmelstrøg, bør medarbejderen have mindre arbejde, uanset hvilket arbejde han har, end i det mere forfriskende klima. Herren husker at vi blot er støv. . . . .

 Jo mindre sukker der kommes i madens tilberedelse, des minde vanskelig vil oplevelserne blive, på grund af klimaets hede. — brev 91, 1898.

 Havearbejde og sundhed
Lad mænd og kvinder arbejde i mark, urtegård og have. Dette vil give sundhed og styrke til nerver og muskler. Det er en meget dårlig forretning at bo indendørs og gemme på invaliditet. Hvis de som er syge vil optræne nerver, muskler og sener ordentligt i den friske luft, vil de forny deres sundhed.

 Det er en forbavsende stor uvidenhed om at bruge hjerne, ben og muskler i aktiv tjeneste. Alle dele i menneskeorganismen bør belastes ligeligt. Dette er nødvendigt for en harmonisk udvikling og aktion af alle dele.

 Mange ser ikke vigtigheden af at få et land og opdyrke det, og dyrke frugter og grøntsager så deres borde kan forsynes med disse ting. Jeg er instrueret til at sige til enhver familie og enhver menighed: Gud velsigne jer når I arbejder for jeres egen frelse med frygt og bæven, - frygt for at du, ved uklog behandling af din krop, ødelægger Herrens plan for dig.

 Mange handler som om sundhed og sygdom var helt uafhængig af deres optræden, og helt uden for deres kontrol. De tænker ikke fra årsag til virkning, og underligger sig svaghed og sygdom som en nødvendighed. De tror at sygdommens voldsangreb er Forsynets særlige dispensationer, eller resultatet af en overmandende mesterlig kraft; og de tyer til medicin som en kur mod det onde. Men den medicin der tages for at kurere sygdom svækker kropssystemet.

 Regelmæssig motion
Hvis de som er syge dagligt bruget deres muskler, vil kvinder såvel som mænd, bruge hjerne, ben og muskler i ligeligt forhold i det udendørs arbejde, vil svagheden og sløvheden forsvinde. Sundheden vil gå i stedet for sygdom, og styrke i stedet for svaghed.

 Lad de som er syge gøre alt i deres kraft for at praktisere måltidsspisning, drikke og klæder og udøve en fornuftig motion, for at blive raske igen. Lad patienter som kommer til sanatorierne, lære at samarbejde med Gud for at blive raske. »Guds medarbejdere er vi; Guds ager, Guds bygning er I.« Gud har dannet nerver og muskler for at de skal blive brugt. Det er passiviteten i det menneskelige maskiner der fører til lidelse og sygdom.—brev 5, 1904.

*****

 Til videre studium
Pligt til at bevare sundheden:

Råd om sundhed, 563-566.
Livskraft beror på sundhed:
Råd om sundhed, 193, 194
(Vidnesbyrd for menigheden 4:264-270);
Råd om sundhed, 407
(I den store læges fodspor, 219).
Sundhedens pris:
Råd om sundhed, 595
(Vidnesbyrd for menigheden 4:408, 409).
Motion og kost:
Råd om sundhed, 572-574
(Vidnesbyrd for menigheden 3:489-492).
Resultater af passivitet med studier:
Råd om sundhed, 184-188
(Vidnesbyrd for menigheden 3:148-152);
Råd om sundhed, 20;
Vidnesbyrd for menigheden 4:94, 95).
Rekreation:
Råd om sundhed, 197, 198
(Vidnesbyrd for menigheden 1:514, 515).
Varsom med at tømme sig ud, ikke en styrkende rekreation:
Uddannelse, 277, 278.
Regelmæssige timer for hvile:
Råd om sundhed, 361.
Lejlighedsmæssig lindring for sanatoriets læger:
Råd om sundhed, 354
(Vidnesbyrd for menigheden 3:182).
Fysisk arbejde for students:
Råd til forældre, lærere og studerende, 285-293.
Den livgivende virkning af fysisk og mentalt arbejde i kombination:
Vidnesbyrd for menigheden 3:157.
Den rette brug af stemmen til gavn for helbredet:
Vidnesbyrd for menigheden 4:404, 405.