Himlens majestæt som en sundhedsmissionær
Denne verden er blevet besøgt af himlens Majestæt, Guds søn. »Således elskede Gud verden, at han gav sin Søn den enbårne, for at enhver, som tror på ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv.« Kristus kom til denne verden som et udtryk for Guds eget hjerte, sindelag, natur og karakter. Han var afglansen af Faderens herlighed, Hans persons udtrykte billede. Men han lagde Sin kongelige kåbe og kongekrone til side og trådte ned fra Sin høje rang for at tage en tjeners plads. Han var rig, men han blev fattig for vor skyld, så vi kan få evige rigdomme. Han gjorde verden, men udtømte Sig Selv fuldstændigt at Han under Sin tjeneste erklærede: »Ræve har huler og himmelens fugle reder; men Menneskesønnen har ikke det sted, hvor han kan lægge sit hoved til hvile.«
Han kom til denne verden og stod blandt de væsener Han havde skabt som et Nedtrykkelsens Menneske og kendte til sorg. »Men han blev såret for vore overtrædelser, knust for vor brødres skyld; os til fred kom straf over ham, vi fik lægedom ved hans sår.« Han blev fristet på alle punkter som vi, dog uden synd.
En tjener for alle
Kristus stod ved menneskehedens hoved i menneskers forklædning. Så fuld af sympati og kærlighed var Hans stilling at den fattigste ikke var bange for at komme til Ham. Han var venlig mod alle, de laveste kunne let komme til ham. Han gik fra hus til hus, helbredte syge, gav hungrende mad, trøstede sørgende, mildnede det for forpinte, talte fred til fortvivlede. Han tog de små børn i Sine arme og velsignede de, og talte håbefulde og trøstende ord til de trætte mødre. Med usvigelig ømhed og venlighed mødte Han alle former for menneskelig ve og pine. Han arbejdede ikke for Sig selv, men for andre. Han var villig til at ydmyge Sig selv, og fornægte sig selv. Han forsøgte ikke at skille sig selv ud. Han var tjener for alle. Det var Hans mad og drikke at være til trøst og opmuntring for andre, glæde de sørgende og tungtbelastede, som han daglig kom i kontakt med.
Et udtryk for Guds kærlighed
Kristus står foran som menneskets forbillede, den store Sundhedsmissionær – et eksempel til alle, som kommer efter. Hans rene og hellige kærlighed, velsignede alle som kom inden for hans indflydelseskreds. Hans karakter var absolut fuldkommen, fri for den mindste plet af synd. Han kom som et udtryk for Guds fuldkomne kærlighed, ikke for at knuse, ikke for at fordømme, men for at helbrede alle de svage, mangelfulde karakter, og frelse mænd og kvinder fra Satans magt.
Han er Menneskeslægtens Skaber, Genløser og Opretholder. Han giver alle indbydelsen: »Kom hid til mig, alle I, som er trætte og tyngede af byrder, og jeg vil give jer hvile. Tag mit åg på jer og lær af mig, thi jeg er sagtmodig og ydmyg af hjertet; så skal I finde hvile for jeres sjæle.« Thi mit åg er gavnligt, og min byrde er let.«
Følge i Hans fodspor
Hvad er da så det eksempel vi skal sætte for verden? Vi skal gøre det samme arbejde som den store Sundhedsmissionær påtog sig for vor skyld. Vi skal følge den selvfornægtende sti som Kristus betrådte.
Når jeg ser så mange påstår at de er sundhedsmissionærer, glimter det for mig hvordan vi ser Kristus var på denne jord. Når jeg tænker på hvor småligt medarbejderne i dag falder sig ud, i sammenligning med det guddommelige eksempel, bøjes mit hjerte ned i sorg, som ord ikke kan udtrykke. Vil mænd og kvinder nogensinde kunne gøre et arbejde som bærer den store Sundhedsmissionærs træk og karakter. . . . . .
Er der ikke veer nok på denne syndsforslåede, og syndsforbanede jord der får os til at vie os til proklamere budskabet at »Gud elskede verden således, at han gav sin Søn den enbårne, for at enhver, som tror på ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv.« Denne jord er blevet betrådt af Guds Søn. Han kom for at bringe mennesker lys og liv, og sætte dem fri for syndens trældom. Han kommer igen i kraft og megen herlighed, for at tage dem til Sig, som i dette liv har fulgt Hans fodspor.
Hans navn skal æres
Oh, hvor jeg længes efter at se dem der hævder at være sundhedsmissionærere ære det Store Eksempel, hvis liv erklærer det som indbefatter kravene for en sundhedsmissionær! Jeg ville gerne at de lærte Frelserens sagtmodighed og ydmyghed. Mit hjerte skælver over at Kristus bliver skuffet over Sine efterfølgere. De bærer et navn som deres dagligdag ikke giver dem ret til at bære.
Vi må helliggøres, sjæl og legeme, gennem sandheden; så vil vi give navnet »sundhedsmissionær« ære. Oh dette navn betyder så meget. Det kræver en helt anden fremstilling end det som mange der bærer det viser. Snart vil disse forstå hvor langt de er veget fra himlens principper, og hvor meget de har såret Kristi hjerte.— Brev 117, 1903.
Forstået i praksis
Når alle vore sundhedsmissionærer lever det fornyede liv i Kristus Jesus, og skal tage Hans ord som betyder alt det de er påtænkt at betyde, vil der blive en meget mere klarere forståelse hvad ægte sundhedsmissionsarbejde indbefatter. Og dog kan den arbejdsgren bedst forstås ved at praktisere den i sin enkelthed. Når dette arbejde foldes ud, vil det få en dybere betydning for dem, efter at de adlyder den hellige lov der står indgraveret på stentavlerne af Guds finger, indbefattet sabbatsbuddet, om det som Kristus Selv talte igennem Moses til Israels børn. . . .
Følge Mesteren
Guds tjenere som udfører ægte sundhedsmissionsarbejde har det højtideligeste og hellige ansvar hvilende på sig, for at holde Kristi livs uselviske tjeneste liv for øje. De bør vende deres øjne fra alt andet, og se på Jesus, deres tros Ophav og Fuldender. Han er Kilden for al lys, Udspringet for alle himmelens velsignelser. Jeg er instrueret til at sige til enhver sundhedsmissionsmedarbejder: Følg jeres Leder. Han er vejen, sandheden, lyset, livet. Det er Ham som har det eksempel vi som sande sundhedsmissionærer må følge.
I denne tid med sygelig fromhed og forvanskede principper, vil dem som er omvendt i liv og praktiserer åbenbare en sund og indflydelsesrig åndelighed. Dem som kender til sandheden, som den er åbenbaret i Guds ord, må nu komme frem til fronten. Mine brødre, dette forlanger Gud af jer. Ethvert lille punkt i jeres indflydelse skal nu på den rigtige side. Nu skal alle lære at stå som forsvar for sandhed som er værd at antage. Dem som drister sig til at leve Kristi liv, må kalde tingene ved deres rette navn, og stå som forsvar for sandheden, som den er i Jesus.
Tid til at rykke frem
Det sømmer sig for enhver sjæl, hvis liv er skjult sammen med Kristus i Gud, at komme frem til fronten nu. Noget skal gøres. Vi skal kæmpe alvorligt for den tro der tidligere blev overdraget de hellige. Den ånd som sandheden forsvares i og det fremrykkede Gudsrige, må være sådan som det ville, hvis Kristus var personligt til stede på denne jord. Hvis Han var her, ville han drages ud og irettesætte mange, der hævder at være sundhedsmissionærere, men som har valgt at ikke tage sig af den formaning Han pålagde dem med, at lære af Ham, Hans sagtmodighed og hjerteydmyghed. I nogle af deres liv som besidder de højeste stillinger, er selvet blevet ophøjet. Indtil disse frigør sig for alle ønsker om at opløfte sig selv, kan de ikke klart se den store Lægemissionæers karakter og ære. . . . . .
Nu skal vi stå sammen, og forberede vejen for vor kommende Konge ved ægte sundhedsmissionsarbejde. Lad os vokse i sandhedskundskab, og give al det bedste og ære der tilkommer ham, som er ét med Faderen. Lad os søge alvorligt efter den himmelske salvelse, Helligånden. — Manuskript 83, 1903.
Hensigten med Kristi ydmyghed
Der er for meget af selvet og for lidt af Jesus i alle trossamfunds virksomhed. Herren bruger ydmyge mænd til at forholde sine budskaber. Var Kristus kommet i en konges majestæt, med pomp som nærmer sig jordens store mænd, ville mange have antaget ham. Men Nazarets Jesus forblændede ikke sanserne med ydre herligheds udseende og gjorde dette til grundlag for deres ærefrygt. Han kom som en ydmyg mand, for at være Læreren og Eksempelet såvel som slægtens Forløser. Havde han udvist pomp og pragt, var han ledsaget med jordens store mænd, hvordan kunne han da have undervist i ydmyghed? Hvordan kunne han have frembragt så brændende sandheder som hans prædiken på bjerget? Hans eksempel var sådan, som han ønskede at alle hans efterfølgere skulle efterligne det. Hvor ville den ydmyges håb have været, hvis han var kommet i ophøjelse og boet som en konge på jorden? Jesus kendte verdens behov bedre end den selv gjorde. Han kom ikke som en engel, klædt i himlens pomp, men som et menneske. Forenet med sin ydmyghed, var der dog en indarvet kraft og glans der gav menneskene æresfrygt, medens de elskede ham. Selv om han havde en sådan yndighed, et så beskedent udseende, bevægede han sig iblandt dem, med en himmelskfødt konges værdighed og kraft. — Vidnesbyrd til menigheden 5:253.
Kristi disciple repræsenterer Hans karakter
Frelseren levede et liv på denne jord hvor kærligheden til Gud betvinger enhver sand troende i Kristus at efterleve. Følges Hans eksempel, skal vi i vort sundhedsmissionsarbejde åbenbare for verden, at vore legitimationer kommer ovenfra, hvor vi som sande repræsentanter i himlens rige opfylder ordene i Herrens bøn: ”Komme dit rige.” Forenet med Kristus i Gud, skal vi åbenbare for verden at ligesom Gud valgte Sin Søn som Sin repræsentant på jorden ligeså har Kristus valgt os til at repræsentere Hans karakter. Enhver som har ægte tro i Kristus vil fremstille Ham i karakter. . . . .
Til troens højder.
Vore sundhedsmissionsarbejdere må rejse sig til højder som kun kan nås ved en levende og virkende tro. I denne tid i vor historie skal mennesker ved værkets hoved ikke have forvirrede holdninger når det gælder hvad der faktisk forventes af sundhedsmissionærer sendt af Gud. Der bør være en mere klar og afgjort forståelse af hvad læggemissionsarbejdet indbefatter. Der må i det hele taget defineres et højere niveau, og fuldføre resultaterne i en mere helliggjort orden, før Gud kan godskrive det som ægte. Dem som ønsker at ære Gud vil ikke blande verdslig udtænkte planer sammen med Hans planer, for at prøve at lave resultater i et arbejde, som Gud har forordnet skal udføres. . . .
Vort arbejde er defineret klart. Da Faderen sendte Sin enbårne Søn til vor verden, ligeså sender Kristus os, Hans disciple, som Hans sundhedsmissionær-medarbejdere. Idet denne høje og hellige mission opfyldes, skal vi udføre Guds vilje. Intet menneskes sindelag eller dømmekraft skal være vort kriterium for hvad vi ægte sundhedsmissionsarbejde indbefatter. . . .
Sandt sundhedsmissionsarbejde er af himmelsk oprindelse. Det blev ikke forordnet af nogen person der lever. Men i forbindelse med dette arbejde ser vi så meget der vanærer Gud, som jeg er instrueret til at sige, - At sundhedsmissionsarbejdet er af guddommeligt oprindelse, og har den mest herlige mission at udrette. Det skal være i overensstemmelse med Kristi arbejde i alle arbejdets afskygninger. Dem som er medarbejdere sammen med Gud vil ligeså sikkert fremvise Kristi karakter, ligesom Kristus fremviste Sin Faders karakter, da han var i denne verden.
Renset for det jordiske
Jeg er instrueret til at sige at Gud vil rense sundhedsmissionsarbejdet for jordiske pletter, og ophøje det til at stå i sin sande position over for verden. Når sjælsfarlige planer kommer i forbindelse med dette værk, så ødelægges dens indflydelse. Det er derfor at sundhedsmissionsarbejdet har fået så mange problemer, som kræver vore nøje hensyn. . . . .
Intet vil hjælpe os mere i denne fase af vort arbejde, end at forstå og opfylde den største Sundhedsmissionær som nogen sinde har betrådt denne jord; intet vil hjælpe os mere end at erkende hvor helligt den slags arbejde er, hvor fuldstændigt det svarer til den Store Missionærs livsværk. Formålet med vor mission er det samme som målet med Kristi mission. Hvorfor sendte Gud Sin Søn til den faldne verden? For at gøre dem bekendt med Sin kærlighed til dem og demonstrere den. Kristus kom som en Genløser. Igennem Hans forkyndertjeneste gjorde Han Sin mission ganske tydeligt, at frelse syndere. . . .
Guds mål med at overdrage denne mission til mænd og kvinder, som han overdrog til Kristus, er at frigøre hans efterfølgere fra al verdslig politik og give dem et arbejde, der er identisk med det som Kristus gjorde. — Manuskript 130, 1902.
Kilden til succes
Herren har instrueret os således, at alle vore sanatorier ikke skal ledes som arbejdet får succes efter lægernes dygtighed, men efter hvordan lægen er forbundet med guddommelig kraft. Den Store Helbreder skal ophøjes. Guds velvillighed skal vise sig på institutionen, fordi sundhedsreformens principper respekteres, og fordi Kristus anerkendes som den Store Læge. Vore sanatorier blev til i fortiden, og vil fortsætte med at være, hvis de ledes rigtigt, middel til velsignelse og opløftelse for menneskeheden. Hvis sandheden fremstilles rigtigt, vil dem som støtter vore sanatorier lære meget mere om dets principper, og mange vil blive omvendte. Disse institutioner er blevet fremstillet for mig som fyrtårne der fremviser sandheden som den er i Jesus. Herren Jesus er den store helbredelsestjener, og Hans tilstedeværelse på vore institutioner har været en smag af liv til liv. Kristus kom til verden som menneskehedens Store Læge. Vore sanatorier bør gøres til uddannelsescentre, der hvor de end oprettes. Herren vil blive glad for at have jer med sammen med sine udvalgte hjælpere, til at opbygge vort arbejde, og gøre et mere specielt arbejde i religiøst henseende.
Guds plan er blevet udvirket forunderligt ved oprettelsen af så mange sundhedsinstitutioner. Umådeholdenhed og drikfældighed af enhver slags har fanget verden, og dem som er de sande opdragere for denne tid, dem som underviser i selvfornægtelsens og selvopofrelsens linjer, vil få deres løn. Nu er det vor tur, nu er det vor mulighed, at udrette et velsignet arbejde. — Brev 50, 1909.
Til videre studium
Kristi metoder i tjenesten:
Råd om sundhed, 30, 31, 34, 316-318, 497-499, 526-528;
I den store læges fodspor, 17-50, 73-94, 143.
Kristus vort eksempel i et enkelt liv:
Råd om sundhed, 319, 320.
Sanatoriernes mål og formål:
Råd om sundhed, 203-254 (Vidnesbyrd for menigheden 6:219-228);
Råd om sundhed, 271-27 (Vidnesbyrd for menigheden 7:95-97);
Vidnesbyrd for menigheden 8:181-191.
Sanatorierne og evangeliearbejdet:
Råd om sundhed, 212-214.
Den største fare for sanatoriearbejdet:
Vidnesbyrd for menigheden 1:560.