»Se, hvor stor en kærlighed Faderen har vist os, at vi må kaldes Guds børn.«- 1 Joh. 3, 1.
Ved Kristi fortjeneste og hans retfærdighed, som tilregnes os ved troen, opnår vi en fuldkommen karakter. Vor opgave hver dag og hver time fremstilles for os i apostlens ord: »Idet vi ser hen til troens begynder og fuldender, Jesus.« Når vi gør det bliver sindet klarere, troen stærkere og håbet befæstes. Vi bliver så betaget ved synet af hans renhed og ynde og hans offer for at bringe os i harmoni med Gud, at vi ingen tilbøjelighed har til at tale om tvivl og modløshed.
Åbenbarelsen af Guds kærlighed, medlidenhed og godhed og Helligåndens indflydelse for at oplyse og forny sindet, fører os i troen i så nær forbindelse med Kristus, at vi får en så klar opfattelse af hans karakter, at vi kan afsløre Satans mesterlige forførelser. Mens vi ser hen til Jesus og stoler på hans fortjeneste, tilegner vi os lysets, fredens og glædens gaver i Helligånden. I betragtning af de store ting, Kristus har gjort for os, er vi rede til at udbryde: »Se, hvor stor en kærlighed Faderen har vist os, at vi må kaldes Guds børn.«
Brødre og søstre, det er ved beskuelse vi forvandles. Er vi optaget af Guds og Frelserens kærlighed og tænker på fuldkommenheden i den guddommelige karakter og i troen tilegner os Kristi retfærdighed som vor egen, forvandles vi til det samme billede. Derfor skal vi ikke samle på alle de ubehagelige billeder af uretfærdighed, fordærv og skuffelser, som er beviser på Satans magt. Dem skal vi slet ikke hænge op i vore minders gallerier. . . .
Gud ske lover det lysere og mere opløftende billeder, Herren har vist os. Derfor må vi samle på de glædelige beviser vi har på hans kærlighed, og gruppere dem sammen som kostbare klenodier til stadig beskuelse. Her er nogle af disse billeder, som Gud ønsker, vi skal glæde os over: At Guds Søn dækkede sin guddommelige natur med den menneskelige da han forlod sin faders trone for at redde mennesket fra Satans magt; at han åbnede vejen til Himmelen for mennesket ved sin sejr på vore vegne, så vi kan se ind i den himmelske verden, hvor Guddommen afslører sin herlighed; at den faldne menneskeslægt igen er kommet i forbindelse med almagtens Gud, så den hæves op fra fordærvelsens hule, hvor synden henslængte den; at vi må være iklædt Kristi retfærdighed og ophøjet til hans trone, fordi vi har bestået den guddommelige prøve ved troen på vor forløser. .
Og »idet vi ikke ser på de synlige ting, men på de usynlige«, vil vi opleve sandheden i de ord, at »vor trængsel, der er stakket og let, virker uden mål og måde en evig vægt af herlighed for os«.