»Og (Jesus) siger til dem: 'Kom I nu med til et øde sted, så I kan være ene og hvile jer lidt;' thi der var mange, som kom og gik, og de havde ikke engang ro til at spise.«- Mark. 6, 31.
De, som er knyttet til missionsgerningen. . . må have så nær forbindelse med Herren, at lyset skinner fra dem, som fra en brændende lampe. Når der udvises en oprigtig, dyb beslutning om sammenhold, vil dette sammenhold mellem arbejderne i sig selv være med til at forkynde sandheden med kraft, og gøre et dybt indtryk på dem, som ikke er af vor tro. . . .
Guds arbejdere vil erfare forvirring, ubehag og træthed. Til tider er hjertet næsten fortvivlet i usikkerhed og angst. Når denne urolige nervøsitet gør sig gældende, må arbejderen standse op og hvile. Da indbyder Kristus ham til at komme med til et øde sted for at hvile ud. »Han giver den trætte kraft, den svage styrke. . . . Ny kraft får de, der bier på Herren, de får svingfjer som ørnen; de løber uden at mattes, vandrer uden at trættes.« . . .
En arbejder kan ikke have fremgang, når han haster gennem sine bønner til Gud, og farer omkring for at søge efter noget, han har forsømt eller glemt. Han tager blot tid til enkelte hastige tanker om Gud - det er alt. Han tager ikke tid til at tænke, bede eller bie på Herren efter en fornyelse af åndelig eller fysisk styrke. Snart bliver han udslidt. Han mærker ikke Guds Ånds opløftende og inspirerende indflydelse. Han bliver ikke fornyet ved nyt liv. Hans udslidte tilstand og trætte hjerne fornyes ikke ved den personlige forbindelse med Kristus.
»Bi på Herren, fat mod, dit hjerte være stærkt, ja bi på Herren!« »Det er godt at håbe i stilhed på Herrens frelse.« Nogle arbejder hele dagen og til langt ud på natten for at gøre alt det, som tilsyneladende må gøres. Herren ser med medlidenhed på disse trætte og bebyrdede slidere, og siger til dem: »Kom hid til mig, . . . og jeg vil give jer hvile. . . . Thi mit åg er gavnligt, og min byrde er let.«
Vort liv må skjules med Kristus i Gud. Når det således er skjult i hans hænder, forvandles det til en lampe, der kaster sine kraftige og stadige lysstråler ud over verden. . . Skønt tiden er kort, og der er meget arbejde: der må udføres, behager det ikke Herren at vi forlænger arbejdstiden, så der ikke bliver tid til hvile, til bibelstudium og samtale med Gud. Alt dette er nødvendigt for at styrke sjælen og stille os der, hvor vi får visdom fra Gud til at opnå den bedste udnyttelse af vore talenter i Mesterens tjeneste.