»Giv, så skal der gives jer. Et godt, presset, rystet, topfuldt mål skal de give ;jeres skød; thi det mål, I måler med, med det skal I selv få tilmålt igen.«- Luk. 6, 38.
De, som satser alt på at tjene ligesom Kristus, kender betydningen af sand lykke. Deres interesser og bønner strækker sig langt udover dem selv. De bliver kendt med de største planer, de mest udfordrende foretagender, så hvor kan de undgå at vokse, når de stiller sig der, hvor Guds lys og velsignelse strømmer ned over dem. De modtager visdom fra Himmelen. De bliver mere og mere lig Kristus i alle hans planer. Der er ingen mulighed for åndelig stilstand. Selviske ambitioner og egoisme modvirkes af den stadige forbindelse med fængslende opgaver og de høje mål, som hører med til en ædel og hellig virksomhed.
Himmelske væsener venter på at samarbejde med menneskelige redskaber, for at de kan åbenbare for verden, hvad mennesker kan blive, og hvad de ved deres indflydelse kan gøre for at frelse sjæle, der er ved at gå fortabt. Den, der er virkelig omvendt, vil være så fyldt med Guds kærlighed, at han vil længes efter at give andre del i den glæde, han selv har. Herren ønsker, at hans menighed skal vise verden hellighedens skønhed. Den skal åbenbare kraften i den kristne tro. Himmelen skal genspejle sig i den kristne karakter. De, som er i mørket, skal høre taksigelses- og lovsange. Vi skal udtrykke vor taknemmelighed for evangeliets glade budskab, dets løfter og forsikringer ved at søge at gøre godt mod andre. Udførelsen af dette arbejde vil bringe stråler af himmelsk retfærdighed til de trætte, besværede og lidende sjæle. Det er som en kilde, der rinder for den medtagne, trætte vandringsmand. Ved enhver barmhjertighedsgerning og enhver kærlighedsgerning er Guds engle til stede.
Kristi gerning skal være vort eksempel. Altid gik han omkring og gjorde vel. I templet og synagogerne, på byernes gader, på markedspladsen og i værkstedet, ved søbredden og mellem bjergene forkyndte han evangeliet og helbredte de syge. Han levede et liv i uselvisk tjeneste, og det skal være vor lærebog. Hans ømme, medlidende kærlighed er en irettesættelse for vor selviskhed og hjerteløshed.
Kristus spredte velsignelser på sin vej overalt, hvor han gik. Hvor mange af dem, der hævder at tro på ham, har lært af hans eksempel at udvise venlighed, medlidenhed og uegennyttig kærlighed? Lyt til hans stemme, når han taler med de svage de trætte og de hjælpeløse: »Kom hid til mig, alle I, som er trætte og tyngede af byrder, og jeg vil give jer hvile.« Han mistede aldrig tålmodigheden, hans kærlighed blev aldrig holdt tilbage.