»Og Ordet blev kød og tog bolig iblandt os, og vi så hans herlighed, en herlighed, som den enbårne Søn har den fra Faderen, fuld af nåde og sandhed.«- Joh. 1 14.
Men selvom Guds ord taler om Kristi menneskelige natur, da han vandrede på denne jord, taler det også klart og afgjort om hans forudtilværelse. Ordet eksisterede som et guddommeligt væsen, som Guds evige Søn i enhed og forening med sin Fader. Han var fra evighed den pagtens mellemmand, som alle Jordens folkeslag, enten de er jøder eller hedninger, skulle velsignes ved, hvis de tog imod ham. »Ordet var hos Gud, og Ordet var Gud.« Før mennesker og engle blev skabt, var Ordet hos Gud, og var Gud. . . .
Johannes forstår godt, hvad han taler om, når han tilskriver Kristus al magt og taler om hans storhed og majestæt. Fra ham udgår stråler af dyrebar sandhed, som lyset fra solen. Han præsenterer Kristus som den eneste mellemmand mellem Gud og mennesket.
Lige fra begyndelsen kendte Gud og Kristus til Satans frafald og Adams fald ved den frafaldnes bedrageriske magt. Frelsesplanen blev lagt for at løskøbe den faldne slægt og give dem en ny chance. Kristus blev indsat som mellemmand mellem Gud og hans skabninger, fra evighed bestemt til at være vor stedfortræder og garant. Før verdens skabelse var der tilvejebragt mulighed for, at Kristi guddom skulle indhylles i menneskelig natur. »Et legeme,« sagde Kristus, »beredte du mig.« Men han fremstod ikke i menneskelig skikkelse, før tidens fylde var inde. Da kom han til vor verden som et lille barn i Betlehem.