Hundreder af mænd behøves.
Andre forlagshuse har bestemte metoder for udbredelsen af bøger, som ingen livsvigtig betydning har. "Denne verdens børn er klogere end lysets børn over for deres egen slægt." Næsten hver dag tilbyder der sig gyldne anledninger, hvor sandhedens tavse budbærere kunne bringes til familier eller til enkelte mennesker; men magelige og tankeløse mennesker drager ingen fordel af disse anledninger. Der er kun få prædikanter; der er kun een, hvor der skulle være hundrede. Mange begår en stor fejl, idet de ikke benytter deres talenter til at søge at frelse deres medmenneskers sjæle. Hundreder af mænd kunne beskæftige sig med at bringe lyset overalt i vore stæder, landsbyer og flækker. Offentlighedens opmærksomhed må vækkes. Gud siger: Lad lyset nå ud til alle dele af feltet! Hans plan er, at menneskene skal være lysbærere, der bringer lyset til dem, som er i mørke.
Ikke fra det overfladiske element.
Der behøves missionærere overalt. I alle dele af feltet bør der udvælges kolportørere, ikke fra det overfladiske element i samfundet, ikke blandt mænd og kvinder, der ikke duer til noget andet og ikke har gjort fremgang i nogen retning, men blandt sådanne, som har en god optræden og besidder takt, dygtighed og klar omtanke. Sådan må de være, der skal kunne gøre fremgang som evangelister, kolportørere og repræsentanter. Mænd, der egner sig til denne gerning, optager den; men en eller anden uklog prædikant smigrer dem med, at de burde benytte deres evner på talerstolen i stedet for blot at virke som kolportør. Således forringes arbejdet. De påvirkes til at søge bevilling til at prædike; og netop de, der kunne være blevet uddannet til gode missionsarbejdere til at besøge familier i deres hjem og tale og bede med dem, ansættes og bliver dårlige prædikanter, medens det arbejdsområde, hvor der trænges til så meget arbejde og hvor så meget godt kunne udrettes for sagen, bliver forsømt. Den dygtige kolportør bør lige så vel som prædikanten have tilstrækkelig løn for sin tjeneste, dersom hans gerning bliver udført med troskab.
Et meget vigtigt arbejde.
Hvis man kan sige, at et arbejde et vigtigere end et andet, så er det udbredelsen af vore skrifter blandt folk, således at de ledes til at ransage Skriften. Det er missionsarbejde at bringe vor litteratur ind i hjemmene, samtale med familiens medlemmer og bede med og for dem er en god gerning og en gerning, der vil uddanne mænd og kvinder til at udføre en sjælesørgers arbejde.
Ikke enhver egner sig.
Ikke enhver egner sig til denne gerning. De, som besidder de bedste evner og den største dygtighed og som vil optage arbejdet på en fornuftig og systematisk måde og udføre det med udholdenhed og energi, er de rette mennesker at vælge. Der bør lægges en meget grundig og vel gennemtænkt plan og denne bør trofast gennemføres. Hver eneste menighed bør nære den dybeste interesse for traktat- og missionsarbejdet.
Påklædning og optræden.
Vi har nu rig anledning til at udbrede sandheden; men som et folk udnytter vi ikke de privilegier, der tilbydes os. Ikke alle i menighederne føler nødvendigheden af at bruge deres evner til at frelse sjæle. De indser ikke deres pligt til at samle abonnenter på vore tidsskrifter, Sundhedsbladet indbefattet og at udbrede vore bøger og brochurer. Mænd, som er villige til at modtage undervisning om, hvordan de på den bedste måde kan komme i forbindelse med det enkelte menneske og familier, bør sættes i arbejde. Deres påklædning bør være pæn og net, men ikke udhalet og deres væsen tiltalende og ikke frastødende. Der er stor mangel på sand høflighed iblandt os som et folk. Denne bør opelskes hos alle, der udfører missionsarbejde.
Omsætning forøger efterspørgsel.
Vore forlagshuse bør vise synlig fremgang. Vore søskende kan støtte dem, hvis de vil udvise en afgjort interesse ved at virke for udbredelsen af vor litteratur. Men dersom der bliver lagt lige så ringe interesse for dagen i det kommende år, som tilfældet har været i det forløbne år, vil der kun blive en lille margin at arbejde med. Jo større udbredelse vor litteratur får, desto større vil efterspørgselen blive efter bøger, som klarlægger Bøgernes Bog. Mange føler sig frastødt af selvmodsigelserne, vildfarelserne og frafaldet i kirkesamfundene og af fester, hasard, lotterier og talrige andre påfund for at skaffe penge til kirkelige formål. Der er mange, som søger efter lys i mørket. Dersom vore blade, traktater og bøger, der udtrykker sandheden i et klart bibelsk sprog, kunne spredes viden om, ville mange finde, at det er netop, hvad de ønsker. Men mange af vore brødre handler, som om folk skulle komme til dem eller sende bud til vort kontor for at få litteratur, når der er tusinder, som ikke kender til, at den eksisterer.
Tal om bøgernes betydning.
Gud opfordrer sit folk til at handle som levende mennesker og ikke være sløve, lade og ligegyldige. Vi må bringe vore skrifter ud til menneskene og tilskynde dem til at købe, idet vi viser dem, at de får meget mere end pengenes værdi. Tal vel om de bøger, I falbyder. I kan ikke værdsætte dem for højt.