Kp. 18: Hjælp i enhver vanskelighed

 (114)Ettusinde måder. - Vor himmelske Fader kan sørge for os på utallige måder, som vi slet ikke kender. De, som fastholder denne ene grundsætning at sætte Guds tjeneste øverst, vil finde, at vanskeligheder forsvinder, og at der er banet vej for deres fødder. - I den Store Læges fodspor, side 489 (1905)

 Resultater måles ikke med tilsyneladende fremgang. - Vi skal være oprigtige, alvorlige kristne, udføre trofast de opgaver der lægges i vore hænder, og se altid på Jesus, vor tros Ophav og Fuldender. Vor løn skal ikke være afhængige af vore tilsyneladende fremgang, men af den ånd vores arbejde gøres i. Som kolportørere eller evangelister, har du måske ikke fået dem fremgang du har bedt for, men husk på at du ikke kender eller kan ikke måle resultatet af trofast arbejde. - manuskript 20, 1905 .

 Modløshed er ikke nødvendig. - Når arbejderne stadig sætter deres lid til Gud og stadig øver selvfornægtelse, vil de ikke give efter for modløshed. De vil ikke tage sig alting nær. De vil huske, at på ethvert sted er der sjæle, som Herren har brug for og som djævelen eftersøger for at kunne binde dem fast i syndens trældom, i ringeagt for Guds lov. - Håndbog for kolportørere, s. 22, 23. (1902)

 (115)Sejren vil blive givet. - Kolportøren behøver ikke at blive mismodig, hvis han kaldes til at udholde besværligheder under arbejdet; han skal arbejde i tro, og sejren vil blive givet. "Den kamp, vi skal kæmpe, er ikke mod kød og blod, men mod magterne og myndighederne, mod verdensherskerne i dette mørke." Så snart der bliver præsenteret en bog, som afslører vildfarelse, er Satan tæt på siden af den, som får den tilbudt, og indgiver grunde for. at den ikke skal modtages. Men en guddommelig kraft er i virksomhed for at påvirke sindet til gunst for lyset. Tjenende engle vil sætte deres magt op imod Satans. Og når sandheden ved Helligåndens kraft er modtaget i sind og hjerte, vil den have en forvandlende indflydelse på karakteren. - manuskript 31, 1890 .

 Se opad i tro. - Stol på Kristi ord og løfter Har han ikke indbudt dig til at komme til sig? Du må aldrig tillade dig selv at give udtryk for håbløshed og modløshed. Hvis du gør det, vil du miste meget. Ved at se på tilstanden i verden og beklage sig, når man kommer i vanskeligheder og betryk, viser man, at ens tro er svag. Tal og handl, som om din tro var uovervindelig. Herren har mange hjælpemidler Hele verden er hans. Se opad i tro. Se hen til ham, der har lys og kraft og formår alt. - Kristi lignelser, side 139, s. 146, 147. (1900)

 Tro på Guds løfte. - De, som arbejder for Gud, vil opleve modløshed, men forjættelsen hører dem altid til: "Se, jeg er med jer alle dage indtil verdens ende." Matt. 28,20. Gud vil give dem den mest (116) underfulde erfaring, (336) der siger: "Jeg tror på dit løfte; jeg vil ikke blive træt, ej heller modløs." - Vidnesbyrd bd. 6, s. 335, 336. (1900)

 Frelseren vil sende hjælp. - Vor dyrebare frelser vil sende hjælp, netop når vi behøver det. Vejen til Himmelen er helliget af hans fodspor. Enhver torn, som sårer vore fødder, har også såret hans. Ethvert kors, som vi kaldes til at bære, har han allerede båret. Herren tillader strid for derved at berede sjælen til fred. - Den store strid, s. 559. (1888)

 Han opløfter den fortrykte. - Der lyder ikke et suk, der lides ikke en smerte, og ingen sorg piner sjælen, uden at det alt sammen finder genklang i Faderens hjerte. . . . Gud bøjer sig ned fra sin trone for at høre de fortryktes råb. Til enhver ærlig bøn svarer han: "Her er jeg!" Han løfter de ulykkelige og forkuede op til sig. Han tager del i al vor smerte. I enhver fristelse og enhver prøvelse er hans engel os nær for at udfri os. - Den Store Mester s. 239 (1898)

 Fare for at nøgle og tvivle. - Mens profeten (Jonas) tænkte på den vanskelige og tilsyneladende umulige opgave, blev han fristet til at spørge, om det nu også var klogt at tage af sted. . . . mens han tøvede og tvivlede, gjorde Satan ham modløs. . . . . Det var et meget stort ansvar, Herren havde betroet Jonas, men Gud var mægtig til at styrke sin tjener og lade hans gerning lykkes. - Profeter og Konger, s. 131. (1916)

 (117) Lad ikke modet svigte. - ad aldrig jeres mod svigte. Tal aldrig vantro fordi noget tilsyneladende er imod jer. Idet I arbejder for Mesteren vil I mærke en mangel på midler, men Herren vil høre jer og besvare jeres bønner om hjælp. Lad jeres sprog være: "Mig hjælper den Herre Herren, så jeg ikke beskæmmes; jeg gør derfor mit ansigt som sten og ved, jeg bliver ikke til skamme." Es. 50,7. - Vidnesbyrd bd. 7, s. 244. (1902)

 Lad os være fulde af håb og mod. I Guds tjeneste er modløshed både syndigt og urimeligt. Han kender alle vore behov. Han har al magt. Han kan give sine tjenere den fylde af duelighed, som deres kærlighed og medlidenhed. - Vidnesbyrd bd. 8, s. 38. (1904)

 Vær stærk og fortæl om håbet. Ban jer vej igennem forhindringerne. I er i åndelig ægteskab med Jesus Kristus. Ordet er jeres forsikring. Kom til jeres Frelser med fuld tillid til levende tro og tag hans hænder med jeres. Gå derhen hvor han leder jer. Gør det, uanset hvad han beder om. Han vil undervise jer ligeså villigt, som han vil undervise nogen andre. - Vidnesbyrd bd. 6, s. 462. (1900)

 Udvis Kalebs tro. - Det var Kalebs tro på Gud der gav ham mod; der holdt ham fra menneskefrygt, endog de mægtige kæmper, Anaks sønner og fik ham til at stå frimodigt og ufravigelig frem og forsvare det rigtige. Fra samme ophøjede kilde, den mægtige General over himlens hære, må enhver soldat af Kristi kors, få styrke og mod til at overvinde forhindringer, der så ofte synes uovervindelige.....

 (118) Vi mangler Kaleber nu . . . . med modige ord, vil give en stærk beretning, fremfor en førstehåndsberetning. - Vidnesbyrd bd. 5, s. 378 - 383. (1885)

 Arbejd beslutsomt. - De, som er i Guds tjeneste, må være fulde af liv og vise beslutsomhed i arbejdet for at vinde sjæle. Husk på, at der findes mennesker, som vil gå fortabt, hvis ikke vi som Guds redskaber arbejder med en fasthed, som ikke giver op eller mister modet. Nådens trone må være vor stadige støtte.. - Vidnesbyrd bd. 6, s. 418. (1900)

 Se vanskelighederne bravt i øjnene. - Vanskeligheder vil rejse sig som vil prøve jeres tro og udholdenhed. Mød dem med tapperhed. Se det fra den klare side. Hvis arbejdet forhindres, så forvis jer om at det ikke er jeres fejl og gå da frem, glæd jer i Herren. - Vidnesbyrd bd. 7, s. 244. (1902)

 Prøvelser til det gode. - Men hvor mange af os ligner ikke Jakob i trængselens stund! Vi mener, at det er en fjendes had, og i mørket kæmper vi i blinde, indtil vore kræfter er udtømt, og vi finder ingen trøst eller befrielse. . . . Også vi må lære at forstå, at prøvelser er til gavn, og at vi ikke må agte Herrens tugtelse ringe eller blive forsagte, når vi revses af ham. - Med Mesteren på bjerget side 19., s. 11. (1896)

 Herren Jesus vor Kraft. - Kristi arbejdere må aldrig tænke på og langt mindre tale om forfængelig gerning. Herren Jesus er vor kraft i alt; hans Ånd skal være vor inspiration, og når vi lægger os i hans hænder for at være lysets formidlere, vil vore midler til at gøre (119) godt aldrig udtømmes. Vi kan tage af hans fylde og få del i den nåde som er uden grænser. - Evangeliets tjenere, s. 13. (1915)

 Forvent store ting. - Det er ikke de evner du har nu, eller som du nogen sinde vil få, der vil give dig fremgang. Det er det, som Herren kan gøre for dig. Vi bør sætte meget mindre lid til det, mennesker kan gøre og stole langt mere på, hvad Gud kan gøre for hver eneste troende. Han længes efter at du skal søge hen til ham i tro. Han længes efter at du skal forvente store ting af ham. Han længes efter at give dig indsigt i timelige såvel som åndelige spørgsmål. Han kan styrke vor forstand. Han kan give os taktfølelse og dygtighed. Læg hele din sjæl ind i gerningen, bed Gud om visdom, og den vil blive givet dig. - Kristi lignelser s. 138. (1900)

 Alle vanskeligheder er fjernet. - Dersom du vil søge Herren og omvende dig hver dag, dersom du i din ånd selv vil vælge at være frimodig og fryde dig i Gud, og dersom du med Glæde i hjertet efterkommer hans nådige kald og bærer Kristi åg lydighedens og tjenestens åg vil alle dine klager forstumme, alle dine vanskeligheder vil blive fjernet, og alle de besværlige opgaver, som du nu står over for, vil løses. - Med Mesteren på bjerget s. 103. (1896)

 Ved det guddommelige forsyns mest vidunderlige indgriben, vil bjergene af vanskeligheder blive fjernet og kastet i havet. - Vidnesbyrd bd. 9, s. 96. (1909)