[Se kapitel 32, "Forgabelse og blind kærlighed."]
Kilden til sand menneskelig hengivenhed. - Vor hengivenhed for hinanden udspringer af vort almindelige forhold til Gud. Vi er en familie, vi elsker hinanden som Han elskede os. Når vi sammenlignes med denne sande, helligede, disciplinerede hengivenhed, er verdens overfladiske opmærksomhed, meningsløse udtryk for overstrømmende venskab, som rajgræs i hveden. - Brev 63, 1896. (SD 101.)
At elske som Kristus elskede betyder at udvise uselviskhed til alle tider og på alle steder, ved venlige ord og behagelige blikke. . . . Oprigtig kærlighed er en dyrebar egenskab af himmelsk oprindelse, som øger sin vellugt i forhold til at den gives til andre. - MS 17, 1899. (SD 101.)
Kærlighed binder hjerte til hjerte. - Lad der være gensidig kærlighed, gensidig overbærenhed. Under disse forhold vil indtrædelsen i ægtestanden så langt fra være kærlighedens afslutning, så at sige netop blive dets begyndelse. Det sande venskabs varme, den kærlighed, der knytter hjerte til hjerte, er en forsmag på himlens glæder. . . . Lad enhver yde kærlighed i stedet for at kræve den. - Slf. 367, 361 (1905).
(212) Hengivenheden kan være ren nok, men overfladisk. - Hengivenheden kan være klar som krystal og smuk i sin renhed, men den kan alligevel være overfladisk, fordi den ikke er blevet stillet på prøve. Gør Kristus til den første og den sidste og den bedste i alt. Hav stadig ham for øje så vil jeres kærlighed til ham daglig blive dybere og stærkere, efter som den bliver udsat for prøvelser. Efterhånden som jeres kærlighed til ham bliver større, bliver jeres kærlighed til hinanden dybere og stærkere. "Alle vi, som med utildækket ansigt skuer Herrens herlighed i et spejl, forvandles til det samme billede, fra herlighed til herlighed." 2.Kor. 3,18 . - vidnesbyrd 7 46 (1902).
Kærlighed kan ikke eksistere uden at udtrykke den. - Når de selskabelige og ædle tilskyndelser underkues, så dør de hen, og hjertet bliver koldt og øde. . . . Kærligheden kan ikke leve længe uden at komme til udtryk. Lad ikke dens hjerte, som er forenet med dig, tørste af mangel på venlighed og sympati. - Slf. 366 (1905).
Kærlighedens plante skal behandles med ømhed. - Kærlighedens dyrebare plante skal behandles med ømhed, og så vil den blive stærk, livskraftig og rig på at bære frugter, give udtryk for hele karakteren. - Brev 50, 1893.
Kærlige impulser skal ikke kvæles. - Årsagen til, at der findes så mange hårdhjertede mænd og kvinder i verden, er, at sand kærlighed er blevet betragtet som svaghed og er blevet betegnet som upassende og holdt nede. Disse menneskers bedre natur blev kvalt i deres barndom, og hvis ikke lyset fra Guds kærlighed smelter deres kolde egoisme bort, vil deres lykke for evigt være tilintetgjort. Hvis vi ønsker, at vore børn skal eje Jesu milde sind og den forståelse, som englene har for os, så må vi opmuntre barnesindets elskelige og kærlige tilskyndelser. - Dsm 351 (1898).
Elsk ikke lidenskaben. - Kærlighed er en plante af himmelsk oprindelse. Den er ikke urimelig; den er ikke blind. Den er ren og hellig. (213) Men det naturlige hjertes lidenskab er noget helt andet. Så længe ren kærlighed vil tage Gud med i alle sine planer og vil være i fuldkommen harmoni med Guds Ånd, vil lidenskab være halsstarrig, ubesindig, ufornuftig, trodser al begrænsning, og vil gøre det vælge mål til en afgud.
Den som besidder sand kærlighed vil i al sin optræden vise Guds nåde. Beskedenhed, enkelthed, oprigtighed, moral og religion vil karakterisere alle skridt mod en ægteskabsalliance. - RH, 25. sept., 1888. (MYP 459.)
Sand kærlig forberedelse til et succesrigt ægteskab. - Sand kærlighed er et ophøjet og helligt princip, helt forskelligt fra den kærlighed, der vækkes ved indskydelse, og som pludselig dør, hvis den stilles på prøve. Det er ved pligttroskab i fædrenehjemmet, at de unge skal forberede sig til selv på at stifte hjem. Lad dem her øve selvfornægtelse og vise venlighed, høflighed og kristelig sympati. Derved vil kærligheden holdes ved lige i hjertet, og når den, der kommer fra et sådant hjem, selv skal stå i spidsen for en familie, vil han vide, hvordan han skal forøge hendes lykke, som han har valgt til livsledsager. Da vil ægteskabet betegne kærlighedens begyndelse i stedet for dens afslutning. - PP 88 (1890).
Kærlighed og selvdisciplin binder familien sammen. - Forældrene bør i deres egen karakter og i deres færden i hjemmet søge at være eksempler på den himmelske Faders kærlighed og godhed. Hjemmet bør være fyldt med solskin. Det vil være langt mere værd for jeres børn end ejendom og penge. Hold kærligheden til hjemmet ved lige hos børnene, så de kan se tilbage på deres barndomshjem som et sted med en fred og lykke, der ligner Himmelens. Familiens medlemmer har ikke alle nøjagtig samme karakter, og det er ofte nødvendigt at vise tålmodighed og overbærenhed; men ved kærlighed og (214) selvkontrol kan alle knyttes sammen på den inderligste måde. - PP 176 (1890).
Karaktertræk for sand kærlighed (Råd til en påståelige ægtemand). - Ægte, ren kærlighed er værdifuld. Den er i sin indflydelse himmelsk. Den er dyb og varig. Den er ikke stødvis i sin manifestationer. Den er ikke en egenkærlig lidenskab. Den bærer frugter. Den vil føre til stadige bestræbelser for at gøre din hustru lykkelig. Hvis du har den kærlighed, vil det falde naturligt at bestræbe sig på dette. Det vil ikke vise sig at være tvang. Hvis du går alene ud for at spadsere eller deltage i et møde, vil det være lige så naturligt som din vejrtrækning at tage din hustru med og søge at gøre hende lykkelig i dit selskab. Du anser hendes åndelige evner for ringere end dine egne, men jeg så at Gud var bedre tilfreds med hendes åndelighed end den du selv har.
Du er ikke din hustru værdig. Hun er for god til dig. Hun er en skrøbelig og følsom plante; hun trænger til omsorg på en øm måde. Hun ønsker alvorligt at gøre Guds vilje. Men hun har en hovmodig ånd og er bange og for tilbageholden til at bebrejde. Det er ligesom døden for hende at være genstand for iagttagelse og kommentarer. Lad din hustru elskes, æres og beskyttes i ægteskabsløftets fulde betydning og hun vil komme ud af denne reserverede, forkyndte tilstand som er naturlig for hende. - vidnesbyrd 2 416 (1870).
Sjælen beder om højere kærlighed. - Din hustru burde anstrenge sig meget for at komme ud af hendes tilbagetrukne forfinede tilbageholdenhed og opelske enkelhed i alle sine handlinger. Og når den højere orden af evner og anlæg vækkes i dig og styrkes ved brug, vil du bedre kunne forstå kvindens behov; du vil forstå at sjælen beder om en kærlighed af højere og renere orden end den der hersker i de dyriske lidenskabers orden. Disse lidenskaber er blevet styrket i dig da de er fremhjulpet og udøvet hos dig. Hvis du nu under frygt for Gud holder dit legeme i ave og søger at imødekomme din hustru med ren, ophøjet kærlighed, vil manglerne i hendes natur imødekommes. Tag hendes hjerte til dit hjerte, værdsæt hende højt. - vidnesbyrd 2 415 (1870).
(215) Kærlighed finder sit udtryk i ord og handlinger. - L____ behøver at opelske kærlighed for sin hustru, en kærlighed der giver sig til udtryk i ord og handlinger. Han bør opelske en blid kærlighed. Hans hustru har en følsom hengiven natur og har brug for at blive elsket. Ethvert ømt ord, enhver påskønnende handling, hengiven opmuntring, vil hun huske og det vil gives igen som velsignelser for hendes mand. Hans uforstående natur behøver at komme i nær kontakt med Kristus, så den stivhed og koldhed kan holdes nede og blødgøres af guddommelig kærlighed.
Det vil ikke være svaghed eller en opofrelse af mandighed og værdighed at vise sin hustru ømhed og forståelse ved ord og handlinger; og lad det ikke slutte i familiekredsen, men brede sig til dem uden for familien. L____ har et arbejde at gøre for sig selv som ingen andre kan gøre for ham. Han kan vokse sig stærk i Herren ved at bære byrde i hans sag. Hans hengivenhed og kærlighed bør centrere sig om Kristus og himmelske ting og han bør danne sig en karakter for det evige liv. - vidnesbyrd 3 530, 531 (1875).
Små handlinger som åbenbarer sand kærlighed. - Kærligheden vil dø dersom den ikke får lov til at udfolde sig i ord og handlinger, på samme måde som ilden ikke kan holdes ved lige uden brænde. Du, bror C, har altid følt at det var under din værdighed at vise ømhed ved venlige handlinger og ved at benytte alle anledninger til at give udtryk for hengivne følelser i ord og kærlig omtanke. Dine følelser er ustabile, du er alt for meget afhængig af ydre forhold. . . . . Når du er færdig med dagens arbejde, skal du glemme alle problemer og ærgrelser. I familiekredsen bør hele dit væsen være præget af tillid, ømhed og kærlighed. Det er lange bedre end at bruge penge til lægebehandling eller medicin til din kone. Det er helse for kroppen og styrke for sindet. - vidnesbyrd 1 695 (1868).
(216) Lad tålmodighed, taknemmelighed og kærlighed skinne som solstråler i hjertet, selv om dagen er aldrig så mørk. I sådanne hjem dvæler Guds engle. - Slf. 399 (1905).
Kraften i forældres eksempel. - Den bedste måde at opdrage børn til at respektere deres fader og moder er de får anledning til at se faderen, og give moderen venlig opmærksomhed og moderen yder respekt og ærbødighed for faderen. Det er ved at se kærligheden i deres forældre, at børnene ledes til at adlyde det femte bud og give agt på formaningen: "Børn, adlyd jeres forældre i Herren: for det er ret." - RH, Nov. 15, 1892. (AH 198, 199.)
Jesu kærlighed genspejles i forældrene. - Når moderen har vundet sine børns tillid og lært dem at elske og adlyde hende, har hun givet dem den første lektie i kristenlivet. De må elske, stole og adlyde deres frelser, idet de elsker, stoler og adlyder deres forældre. Den kærlighed som forældrene i trofast omsorg og rigtig oplæring udviser barnet, afspejler svagt Jesu kærlighed for Hans trofaste folk. - ST, 4. apr., 1911. (AH 199.)
Moderens kærlighed er en illustration på Kristi kærlighed. - Ligesom en moder lærer sine børn at adlyde hende, fordi de elsker hende, sådan lærer hun dem de første begyndelsesgrunde i den kristnes liv. Moderens kærlighed bliver for barnet et billede på Kristi kærlighed, og de små, der stoler på og adlyder deres moder, lærer at stole på og adlyde Frelseren. - Dsm 351 (1898).
Indflydelse fra det kristne hjem glemmes aldrig. - Det hjem som forskønnes af kærlighed, forståelse og ømhed er et sted som engle elsker at besøge og hvor Gud forherliges. Den indflydelse der nøje bevogter kristenhjemmet i barndommens og ungdommens år er det sikreste grundlag imod verdens fordærv. I et (217) sådant hjems atmosfære, vil børn lære at elske både deres jordiske forældre og deres himmelske Fader. - MS 126, 1903. (AH 19.)
Familierelationen bør være helligende i sin indflydelse. Kristne hjem, der oprettes og ledes i overensstemmelse med Guds plan, er en forunderlig hjælp til at danne kristen karakter. . . . . Forældre og børn bør forenes i at ofre Ham kærlig tjeneste, som alene kan holde menneskelig kærlighed ren og ædel. - MS 16, 1899. (AH 19.)