(497) Enhed med Gud resulterer i enhed — Gud er godgørenhedens, barmhjertighedens og kærlighedens legemliggørelse. Dem som er oprigtigt knyttet til ham, kan ikke være i strid med hinanden. Med hans Ånd herskende i hjertet, vil der skabes harmoni, kærlighed og enhed. Det modsatte af dette ses blandt Satans børn. Det er hans arbejde et oprøre fjendskab, strid og skinsyge. I min Mesters navn spørger jeg Kristi bekendende efterfølgere: Hvilken frugt bærer I? —Vidnesbyrd for menigheden 5:28 (1882).
Så og høste uenighed — Den, som sår splidens og stridens sæd, høster de dødbringende frugter i sin egen sjæl. Selve det at spejde efter ondt hos andre udvikler det onde hos en selv. — I den store Læges fodspor, 500 (1905).
Satan fryder sig over stridigheder — Satan søger stadig at vække mistillid, fjendskab og had iblandt Guds folk. Vi vil ofte være fristet til at synes, at der gøres indgreb i vore rettigheder, når der ikke foreligger nogen virkelig grund til sådanne følelser. . . . . Strid, trætte og retssager mellem brødre er en vanære for sandhedens sag. De, der vælger en sådan fremgangsmåde, udsætter menigheden for fjenders latterliggørelse og får mørkets magter til at hovere. (498) De sårer Kristus på ny og stiller ham til spot. — Vidnesbyrd for menigheden 5:242, 243 (1882).
Stridigheder fører til kamplyst — Satans særlige bedrageriske værk har været at fremprovokere stridigheder, så der kommer strid om ord til ingen nytte. Han vil vide at dette vil optage tankevirksomhed og tid. Det rejser stridigheder, og dæmper overbevisningen, i manges sind, drager dem til forskellige opfattelser, anklager og fordomme, som lukker døren til sandheden. - The Review and Herald, 11. sep. 1888. (Evangelisering, 155).
Strid blandt brødre udskyder genkomsten — I fyrre år udelukkede vantro, knurren og oprør det gamle Israel fra Kanaens land. De samme synder har forhalet indgangen i det moderne Israel i det himmelske Kanaan. . . . Det er vantro, verslighed, ingen helligelse og stridigheder blandt Herrens bekendende folk, som har holdt os til denne syndens og sorgens verden i så mange år. - MS 4, 1883. (Evangelisering, 696.)
Ingen tid til påståelighed og stridigheder — Mænd og kvinder der bekender at tjene Herren er glade for at bruge tid og opmærksomhed på ting af mindre betydning. De kan lide at være i krig med hinanden. Hvis de var helliget Mesterens arbejde, ville de ikke kæmpes og strides som en familie med uregerlige børn. Enhver hånd vil involveres i tjenesten. Enhver vil stå på hans pligtspost, arbejde med hjerte og sjæl som en missionær af Kristi kors. . . . Medarbejderne vil tage med dem i deres arbejde, en opvækket menigheds bønner og forståelse. De vil modtage deres anvisninger fra Kristus og vil ikke finde tid til kampe eller stridigheder. — The Review and Herald, 10. september, 1903.
Lad ikke stridighederne fremkaldes over bagateller. Kærlighedens ånd og vor Herre Jesu Kristi nåde vil binde hjerte til hjerte, hvis enhver vil åbne hjertets vinduer mod himlen og lukke dem mod jorden. — Brev 183, 1899.
(499) Kontroversen skal lægges til hvile — Guds kraft og nåde vil gøre mere for sjælen end stridigheder vil gøre et helt liv. Hvor mange ting vil ikke blive rettet til ved sandhedens kraft og stridigheder, der sætter grå hår, blive stilnet når der gives adgang til bedre veje. Det virkelig store princip: ”Fred på jorden og god vilje til mennesker,” vil langt bedre praktiseres når dem, som tror på Kristus er medarbejdere sammen med Gud. Så vil alle de små ting, som nogle altid falder tilbage på, som ikke er stadfæstet i Guds ord, ikke ophøjes til vigtige ting.—Brev 183, 1899.
Stridigheder vækker til selvforsvar — Ved sin handlemåde over for Thomas gav Jesus sine disciple en lære. Hans eksempel viser os, hvordan vi bør handle over for dem, hvis tro er svag, og som hæger om deres tvivl. Jesus overvældede ikke Thomas med bebrejdelser, og heller ikke indlod han sig i ordstrid med ham. Han åbenbarede sig for den tvivlende. Thomas havde været i højeste grad ufornuftig ved at diktere betingelserne for sin tro, men Jesus nedbrød alle skrankerne ved sin ædelmodige kærlighed og hensyntagen. Vantro overvindes sjældent ved meningsudvekslinger. Den er mest anlagt for selvforsvar, og den finder stadig nye støttepunkter og undskyldninger. Men lad Jesus i al sin kærlighed og barmhjertighed blive åbenbaret som den korsfæstede Frelser, og så vil der fra mange hidtil uvillige læber høres den samme bekendelse som Thomas: "Min Herre og min Gud!" — Den Store Mester, 551 (1898).
Sig ikke noget kontroversielt til syge — Ved sygesengen bør man aldrig tale om lærdomspunkter eller stridsspørgsmål. Vis den syge hen til ham, som er villig til at frelse alle, der kommer til ham i tro. Søg med alvor og mildhed at hjælpe den sjæl, som svæver mellem liv og død. — I den store Læges fodspor, 122 (1905).
Kontroverser er nyttesløse — Vi kaldes ikke til at gå ind i stridigheder med dem som fremholder falske teorier. Kontroverser er nyttesløse. Det gik Kristus aldrig (500) ind i. “Der står skrevet” var det våben verdens Forløser brugte. Lad os holde os tæt til Ordet. Lad os lade Herren Jesus og Hans budbringere bevidne dette. Vi ved at deres vidnesbyrd er rigtigt. — Ellen G. Whites livsskildringer, 93 (1915).
Kontroverser blødgører sjældent — De mange polymeniske prædikener forkynder sjældent sjælens blødgørelse og underlæggelse. — Brev 15, 1892. (Evangelisering, 172.)
En udtrykkelig tilnærmelse har større kraft — Gem ikke på en stridbar ånd. Lidt godt bliver udrettet ved fordømmende taler. Den sikreste måde at udslette falske doktriner på er at forkynde sandheden. Hold dig til det bekræftende. Lad evangeliets dyrebare sandheder dræbe de onde kræfter. Udvis en øm og medynkende ånd mod den der fejler. Kom tæt til hjerterne. - Brev 190, 1902. (Evangelisering, 304.)
Kontroverser der vækker sindene — I enhver tidsalder er Guds udvalgte sendebud blevet hånet og forfulgt, men ved deres trængsler er kundskaben om Gud blevet udbredt. Enhver Kristi discipel må træde ind i rækkerne og føre det samme værk videre i bevidsthed om, at fjenderne ikke formår noget imod sandheden, men for sandheden. Gud vil, at sandheden skal komme i forgrunden og blive genstand for undersøgelse og omtale, selv om det sker ved den ringeagt, som den udsættes for. Menneskenes sind må sættes i bevægelse; enhver strid, enhver forsmædelse, enhver anstrengelse for at indskrænke samvittighedsfrihed er et Guds middel til at vække deres tanker, der ellers måske vil slumre. — Med Mesteren på bjerget, 39 (1896).
Børnene er påvirket af forældres uenigheder — I stor grad er det forældrene som skaber atmosfæren i hjemmet. Når der opstår uenighed mellem dem bliver børnene påvirket af den samme ånd. Lad kærlighed og tanke fylde hjemmet med sin milde duft. Dersom I er kommet på afveje og er gledet bort fra Jesus Kristus, så vend om. Det er alvorligt at leve. Den karakter vi danner i (501) vort daglige liv, er den vi vil have når Jesus kommer. — Brev 18b, 1891. (Det Kristne hjem, 14.)
Stridigheder afføder vanskeligheder — Som familie kan I blive lykkelige eller ulykkelige. Det er op til jer selv. Jeres egen handlemåde vil afgøre fremtiden. I begge trænger til at få blødgjort skarpe punkter i jeres karakter og sige ord, man ikke vil skamme sig ved på Guds dag. . . . I kan slås om småting, som ikke er strid værdig og resultatet af det vil være vanskeligheder. Den ærliges sti er fredens vej. Den er så tydelig, at det ydmyge, gudfrygtige menneske kan følge den uden at snuble eller gøre noget godt. Det er en snæver sti, men mennesker af forskellige temperamenter kan gå side om side, hvis de blot følger deres leder Frelseren. — Vidnesbyrd for menigheden 4:502, 503 (1880).
Skælde ud og irritation skaber oprør — Hårde, vrede ord er ikke af himmelsk oprindelse. Skænd og gnaveri hjælper aldrig. Det vækker i stedet menneskehjertets værste følelser. Når jeres børn gør noget forkert og er oprørte, og I fristes til at tale og handle med hårdhed, så vent, før I sætter dem i rette. Giv dem en anledning til at tænke og giv jeres vrede lov til at kølnes.
Når I handler venligt og nænsomt med jeres børn, vil både I og de modtage Herrens velsignelse. Tror I, at nogen på dommens dag vil fortryde, at han har været tålmodig og venlig over for sine børn? —MS 114, 1903. (Barnet i hjemmet, 240.)
Nærhed til Kristus bringer enhed — Den egentlige grund til splid og uenighed i familien og i menigheden er at forholdet til Kristus ikke er i orden. Når vi kommer nærmere ham, vil vi også komme nærmere hinanden. Hemmeligheden ved sandt fællesskab i hjem og menighed består ikke i smidig diplomati, i takt og klogskab, ikke i de bedste menneskelige anstrengelser for at overvinde vanskeligheder uanset hvor nødvendige disse ting kan være. Hemmeligheden består i et nært samfund med Kristus.
Tænk dig en stor cirkel med mange lige (502) linjer ind mod centrum. Jo nærmere de kommer centrum, desto nærmere kommer de hinanden. — Brev 49, 1904. (Det Kristne hjem, 133.)
Forældres harmoni er nødvendig — Lad mand og hustru overveje, hvorledes de kan gøre hinanden lykkelige, og aldrig forsømme de små opmærksomheder og små venlige handlinger, som bringer glæde og gør livet lyst. Der bør være fuld fortrolighed mellem mand og hustru. De bør i forening overveje deres ansvar, i forening virke for deres børns højeste gode. Aldrig bør de i børnenes nærværelse kritisere hinandens planer eller drage hinandens indsigt i tvivl. Lad hustruen omhyggelig undgå at gøre mandens arbejde for børnene vanskeligere; lad manden støtte sin hustru ved at give hende visse råd og kærlig opmuntring. — I den store Læges fodspor, 399 (1905).
Ingen stridigheder — Dersom forældrene er uenige og modarbejder hinanden, vil familiens moral blive undergravet. Hverken moderen eller faderen vil nyde godt af den respekt og tillid fra børns side som er selve grundlaget for en rigtig ledelse af familien. . . . Børn er hurtige til at opfatte alt som kaster skygge over de regler hjemmet bliver styret efter, særlig de reglerne som begrænser deres handlefrihed. — The Review and Herald, 13. marts, 1894. (Det Kristne hjem, 241.)
Tydelig vejledning i hjemmet — I har ikke ret til at sænke en mørk sky over børnenes lykke ved ustandselig eller hård kritik af uvæsentlige fejltagelser. Virkelige fejl bør fremstilles netop så syndige, som de er, og faste, bestemte retningslinier bør følges for at forhindre en gentagelse, men børnene må ikke efterlades i en sindstilstand af håbløshed, men med så meget mod, at de kan forbedre sig og vinde jeres tillid og anerkendelse. Børnene kan nære ønske om at gøre det rette, de kan beslutte i deres hjerte at være lydige, men de behøver hjælp og opmuntring.—The Signs of the Times, 10. april, 1884. (Barnet i hjemmet, 271.)
(503) Fred i menigheden — Lad der være fred i hjemmet, så vil der være fred i menigheden. Bringes denne dyrebare erfaring ind i menigheden, vil den blive et middel til at skabe venlige følelser mellem medlemmerne. Uenigheden vil ophøre. Ægte kristen høflighed vil vise sig blandt menighedsmedlemmerne. Verden vil kende, at de har været sammen med Jesus og lært af ham. Hvilket indtryk menigheden ville gøre på verden, hvis alle dens medlemmer ville leve et kristent liv! — MS 60, 1903. (Barnet i hjemmet, 526.)
Død udsletter uoverensstemmelser — Hvor hurtigt forandres ikke følelsen af uoverensstemmelse, når øjnene lukkes i døden og hænderne foldes på det ubevægelige bryst! Der er intet nag, ingen bitterhed; tilsidesættelser og forurettelser er tilgivet, glemt. Hvor mange kærlige ord bliver der ikke sagt om de døde! Hvor mange gode ting i deres liv rinder os ikke i sinde! Hvor megen ros og hæder kommer nu ikke frit til orde! Men de falder på øren, der ikke hører, på hjerter, som ikke føler. Var disse ord blevet sagt, da den trætte ånd så hårdt trængte til dem, da øret kunne høre og hjertet kunne føle, hvilket tiltalende billede ville da ikke være blevet efterladt i erindringen! Hvor mange af de mennesker, som er grebne og ærbødige og står ved den afdødes side, husker ikke de beskæmmende og sorgfulde ord og handlinger, der skabte bedrøvelse i det hjerte, som nu for altid er stille!
Lad os nu i vort liv, praktisere al den skønhed, kærlighed og venlighed, vi formår. Lad os være betænksomme, taknemmelige, tålmodige og overbærende i vor omgang med hverandre. Lad de tanker og følelser, der kommer til udtryk over for de døende og de døde, komme til anvendelse i den daglige omgang med vore brødre og søstre, medens de lever. — Vidnesbyrd for menigheden 5:490 (1889).
Ingen strid i himlen — Lad ingen føle at han ikke gør fejl selvom han er teoretisk funderet på den nærværende sandhed. Men gøres der fejltagelser, så vær parat til at rette dem. Og lad os undgå alt lignende, der skaber uenighed og strid; for der er en himmel foran os, og der vil ikke være stridigheder blandt dens beboere. — The Review and Herald, 8. august, 1907. (Råd om sundhed, 244.)
(504) Der er brug for mere kærlighed, mindre kritik. – Forskellige meninger vil altid eksistere,- for det enkelte menneskesind er ikke indrettet til at løbe i samme kanal. Der skal passes på nedarvede og opdyrkede tendenser, så de ikke skaber kontroverser over underordnede ting. Kristi medarbejdere må samle sig i øm medfølelse og kærlighed. Lad ikke nogen tro det er en dyd at fastholde sine egne idéer og tro at han er den eneste som Herren har givet dømmekraft og intuition. Kristen godgørenhed dækker en mængde ting som kan betragtes som mangler hos den anden. Der er mere brug for kærlighed og langt mindre for kritik. Når Helligånden arbejder så tydeligt i prædikanters og hjælperes hjerter, vil de åbenbare Kristi ømhed og kærlighed.—Brev 183, 1899.
Ikke angribe enkeltpersoner — Nogle af vore brødre har sagt og skrevet meget, som bliver opfattet som et udtryk for modstand mod myndighederne. Det er forkert, at vi på den måde giver anledning til misforståelse. Det er ikke klogt at blive ved med at kritisere de ting som myndighederne gør. Det er ikke vor opgave at angribe enkeltpersoner eller institutioner. Vi bør vise stor forsigtighed, for at man ikke skal få det indtryk, at vi er i opposition til de borgerlige myndigheder. Det er sandt, at vi fører en aggressiv kamp, men vi skal finde vore våben i et tydeligt "Så siger Herren". Det er vor opgave at berede et folk til at bestå på Guds store dag. Vi skal ikke dreje ind på spor, så vi vækker strid eller modstand hos mennesker, som ikke hylder vor tro.—Vidnesbyrd for menigheden 6:394 (1900).
Imødekomme vantro og splid — Jeg er blevet vist at onde engle i form af troende vil arbejde i vore rækker for at bringe en stærk vantroens ånd ind. Lad heller ikke dette tage modet fra dig, men bring et oprigtigt hjerte frem til Herrens hjælp, imod sataniske agenters magter. Disse onde kræfter vil samle sig til vore møder, ikke for at modtage en velsignelse, men for at modvirke Guds Ånds (505) indflydelse. Kom ikke med bemærkninger som de vil give, men gentag Guds rige løfter, som er ja og amen i Kristus Jesus. Vi skal aldrig gribe efter de ord menneskelæber kan sige, for at bekræfte onde engle i deres arbejde, men vi bør gentage Kristi ord. — Brev 46, 1909.