(711) [Se Kap. 78, “Sind styrer sind.”]
Vær på vagt — I disse dage når skepsis og vantro så ofte viser sig i en videnskabelig dragt, er det nødvendig at vi overalt er på vagt. Ved disse midler vildleder vor store modstander tusindvis af mennesker og fører dem i fangenskab i overensstemmelse med sin vilje. Den fordel han skaffer sig ved hjælp af videnskaben, den videnskab som har med menneskesindet at gøre, er vældig. Som en slange kryber han umærkelig ind her for at ødelægge Guds værk.
Når Satan kommer ind på denne måde via videnskaben, er det kløgtig udtænkt. Gennem kanalerne frenologi, psykologi [ Note: Når forfatteren bruger ordet psykologi, bør læseren være opmærksom på betydningen og sammenhængen i 1850’erne op til 1880’erne, der ofte kædes sammen med mesmerisme (hypnose) og frenologi. Se forklaringsnoterne til siderne 720 & 721 i dette Kap.. Se også Kap. 2, ”Den kristne og psykologi,” og Kap. 3, ”Farer i psykologi.”] og mesmerisme har han mere direkte adgang til mennesker af denne generation. Han virker med den magt som skal karakterisere hans anstrengelser nær afslutningen af prøvetiden. Tusindvis af mennesker har fået sit sind forgiftet på denne måde, og er blevet ført ind i vantro.
Man er klar over at et menneskes sind kan påvirke et andet menneske på en (712) underfuld måde. Satan, som er klar til at gøre mest mulig ud af enhver fordel, lurer sig ind og virker til højre og venstre. De som har hengivet sig til disse videnskaber, roser dem i skyerne på grund af de store og gode resultater, som de påstår er udført ved dem. Men de ved lidt om den kraft til det onde som de passer på. Det er en kraft som fremdeles vil virke med al løgnens magt, under og falske tegn og al uretfærdighedens forførelse. Kære læser, læg mærke til den indflydelse disse videnskaber har, for striden mellem Kristus og Satan er endnu ikke slut. . . .
Forsømmelse af bøn får mennesker til at stole på sin egen styrke, og åbner døren for fristelser. I mange tilfælde bliver forestillingerne fortryllet af videnskabelig forskning, og mennesker føler sig smigret ved bevidstheden om deres egne forstandsevner . Den videnskab som har med behandlingen af menneskesindet at gøre, er blevet lovprist ganske meget. Den er godt til for sig, [ Se forklaringsnote til 720 og 721] men Satan vil gøre brug af den, som et mægtigt redskab til at vildlede og ødelægge mennesker. Hans knep bliver modtaget som fra himmelen. Sådan får han en tilbedelse som passer ham godt. Den verden som man mener har haft så meget nytte af frenologi og magnetisme, har aldrig været så fordærvet som nu. Ved disse videnskaber ødelægges ærbarheden, og grundvolden er lagt til spiritualisme. —The Signs of the Times, 6. november, 1884. (På fast grunn 2:351-353.)
Kontrol af sindet kommer fra Satan — Teorien angående det ene menneskes sjælelige kontrol over det andet stammer fra Satan, der ville bestalte sig selv som den store mester og sætte menneskelig visdom i stedet for guddommelig visdom. Af alle de vildfarelser, som vinder indgang i kristenheden, er der ingen, der er mere farlig og forførisk, ingen, der så sikkert vil skille menneskerne fra Gud som denne. Hvis den bringes i anvendelse overfor patienter, så vil den, hvor uskyldig den end kan se ud, blive dem til ødelæggelse, ikke til helbredelse. Den åbner en udgangsdør, hvorigennem Satan vil træde ind og tage (713) både dens sind i besiddelse, som kontrolleres af en anden, og dens, som kontroller. — I den store Læges fodspor, 243 (1905).
Satan hypnotiserede Adam og Eva— Satan fristede den første Adam i eden, og Adam argumenterede med fjenden, og gav ham derigennem fortrin. Satan udøvede sin hypnotiske kraft over Adam og Eva, og denne kraft bestræbte han sig at udøve over for Kristus. Men efter at skriftens ord var citeret, vidste Satan at han ikke havde chance for sejr. — brev 159, 1903. (S.D.A. Bibel kommentar 5:1081.)
Leg ikke med hypnose — Mænd og kvinder skal ikke studere videnskaben om hvordan de tager deres omgangsfællers sind til fange. Dette er den videnskab som Satan lærer. Vi skal modstå alt af den slags. Vi skal ikke lege med mesmerisme og hypnose – videnskaben fra ham, der mistede sin første rang og blev kastet ud af de himmelske sale. — MS 86, 1905. (.)
Advarsel til en læge der kunne lide hypnose — Jeg er så nedtrykt over din sag at jeg må fortsætte med at skrive til dig, så du i din blindhed kan se at du behøver reform. Jeg er instrueret at du nærer tanker som Gud har forbudt dig at have med at gøre. Jeg vil nævne disse som en slags sindets helbredelse. Du tror at du kan bruge dette sind i dit professionelle arbejde som en læge. I et advarende tonefald blev disse ord sagt: Pas på, pas på hvor du sætter dine fødder og hvor dit sind føres hen. Gud har ikke udpeget dette arbejde til dig. Teorien at sindet kontrollerer sind, stammer fra Satan, og indfører ham selv, som mesterarbejderen, at lægge menneskelig filosofi der hvor der burde være guddommelig filosofi.
Ingen mand eller kvinde bør bruge hans eller hendes vilje til at kontrollere andres sanser eller fornuft, så at personens sind underlægges passivt under hans vilje (714) som udøver kontrollen. Denne videnskab kan virke noget smuk, men det er en videnskab som du under ingen omstændigheder skal bruge. Du kan engagere dig i noget bedre, end at kontrollere menneskenaturen over menneskenaturen.
Jeg hæver faresignalet. Den eneste sikre og sande sinds-helbredelse dækker meget. Lægen må uddanne folk til at se bort fra det menneskelige til det guddommelige. Han som har dannet menneskets sind, ved præcis hvad sindet behøver. — brev 121, 1901. (.)
Viser sig værdifuld og forunderlig. — Når den videnskab tages op som du forsvarer, giver du en uddannelse som ikke er sikker for dig eller for dem du underviser. Det er farligt at farve menneskers sind med sindhelbredelsens videnskab.
Denne videnskab kan virke meget værdifuld for dig, men for dig og andre er det et falsum Satan har beredt. Det er slangens charme som sviger til åndelig død. Det dækker over meget som virker forunderligt, men det er fremmed for Kristi natur og ånd. Denne videnskab fører ikke til Ham, som er liv og frelse. . . .
I begyndelsen af mit arbejde havde jeg en videnskabelig sinds-helbredelse at kæmpe med. Jeg blev sendt fra sted til sted for at erklære denne videnskabs falskneri, som mange ellers gik ind i. Jeg gik meget troskyldigt ind i sindshelbredelse – for at lindre spændingen hos nervøse patienters sind. Men oh, hvor var resultaterne dårlige. Guds sendte mig fra sted til sted for at irettesætte alt som angår denne videnskab.—brev 121, 1901. (.)
Er mere ødelæggelse end genoprettelse — Jeg ønsker at tale klart til dig. Du er gået ind i et arbejde som ikke har plads hos en kristen læge og som ikke må finde sted på vore sundhedsinstitutioner. Selvom det kan se uskyldigt ud, vil denne sindshelbredelse, hvis de udøves på patienter, i sin udvikling være for deres ødelæggelse og ikke for deres genopretning. Anden Timotius 3 (715) beskriver personer som accepterer denne vildfarelse, som at et menneskesind udøver fuldstændig kontrol over et andet menneskesind. Gud forbyde sådanne ting. Sindets helbredelse er en af Satans største videnskaber, og det er vigtigt at vore læger ser den virkelige karakter klart; for heri vil store fristelser komme til dem. Denne videnskab må ikke få det mindste lov til at være i vore sanatoriers værrelser.
Gud har ikke givet en lysstråle eller opmuntring til vore læger for at tage dette arbejde op, at den enes sind har fuldstændig kontrol over den andens sind, så at den ene udvirker den andens vilje. Lad os lære Guds veje og hensigter. Lad ikke fjenden få den mindste fortrin over dig. Lad ham ikke få dig derud hvor du kontrollerer den andens sind, før det bliver en maskine i dine hænder. Dette er videnskaben i Satans arbejde.—brev 121, 1901. (.)
Skær fri af hypnose (et andet advarselsbudskab til læger der bruger hypnotiske metoder) — Bror og søster N: I Herrens navn beder jeg jer huske på at uden at jeres indstilling når det gælder den helbredelsesmetode som har med sindets videnskab at gøre, bliver forandret, og uden at I begge forstår at I så absolut trænger at blive omvendt og forvandlet i jeres egne sind, vil I blive anstødstene - et trist skuespil for engle og for mennesker.
Sandheden har haft bare lille indflydelse over jer. Det er risikabelt for hvem som helst, uden hensyn til hvor god en person han måtte være, at søge at få indflydelse over et andet menneskes sind så at det kommer under hans kontrol. Lad mig sige jer at denne behandling af sindet er en satanisk videnskab. I har alt i alt gået langt nok i dette til at sætte jeres fremtidige udvikling i alvorlig fare. Det har tiltaget på den mest ødelæggende måde fra allerførste gang det opstod i jeres sind, og indtil nu.
Uden at I kan se at det er Satan som er mesterhjernen bag det påfund som denne videnskab er, vil det ikke blive så let som I tror at komme løs af dens rødder og grene. Hele filosofien bag denne videnskab er et mesterstykke af satanisk (716) forførelse. For jeres sjæles skyld: Afskær forbindelsen med alt som har med dette at gøre. Hver gang I tilfører et andet menneske ideer som har med denne videnskab at gøre, for at få kontrol over vedkommendes sind, er I på Satans grund og i afgjort samarbejde med ham. For jeres sjæles skyld, riv jer løs fra denne snare som fjenden har sat op. — brev 20, 1902. (På fast grunn 2:349, 350.)
Gud forbyde at lære eller undervise i Hypnose — Ingen af jer bør studere den videnskab som I har vært interesseret i. At studere denne videnskab er at tage af frugten på træet som giver kundskab om godt og ondt. Gud forbyder jer dette og en hvilken som helst anden dødelig at lære eller undervise i en sådan videnskab. Det faktum at du i det hele taget har haft noget med dette at gøre, burde være nok til at vise dig, bror N, det inkonsekvente i at du er sanatoriets ledende læge. . . .
I din opfattelse med den videnskab som har med helbredelse af sindet at gøre, har du spist af træet som giver kundskab om godt og ondt, som Gud har forbudt dig at røre. Det er nu på høje tid at du begynder at se hen til Jesus, og ved at betragte ham, bliv forandret efter hans guddommelige billede.
Skil jer fra alt som smager af hypnotisme, den videnskab som sataniske redskaber bruger. — brev 20, 1902. (På fast grunn 2:350.)
Satan har stor kraft (yderligere råd til lægen og hans hustru) — Husk på at Satan er kommet ned med stor kraft for at tage menneskesind i besiddelse og holde dem til fange under hans herredømme. Ingen af jer kan gøre noget antageligt for Gud, med mindre I følger frelseren, som siger: ”Hvis nogen vil følge efter Mig, så lad ham fornægte sig selv, og tage sit kors op, og følge mig.” (Matt 16,24). Kristus er vort eksempel i alle ting.—brev 20, 1902.
En farefuld videnskab - Vi beder dig ikke om at sætte dig selv under noget menneskesinds kontrol. Sindets helbredelseskur er den mest frygtelige videnskab som nogen sinde har været (717) hævdet. Ethvert ondt menneske kan bruge den til at udføre sine egne onde planer med. Vi har intet at gøre med en sådan videnskab. Vi bør være bange for den. De første principper i den må aldrig bringes ind i nogen institution. — MS 105, 1901.(.)
Udnytte svagheden — Frygtelig er en magt, der således lægges i ugudelige mænds og kvinders hænder. Hvilke lejligheder giver den ikke dem, som lever af at drage fordel af andres svaghed og dårskab! Hvor mange er ikke de, der ved således at få magt over sjæleligt syge eller svage mennesker vil få lejlighed til at tilfredsstille deres syndige lidenskaber eller deres lyst til vinding! — I den store Læges fodspor, 243 (1905).
Råd om at publicere bøger om hypnose — Skal dets [ Review and Herald forlagsselskabet] [ Note: I årevis har Review and Herald et kommercielt arbejde, for at holde udstyret i gang.] ledere samtykke i at blive Satans redskaber ved at trykke bøger som omhandler hypnose? Skal denne form for spedalskhed få indpas? . . .
Satan og hans hjælpere har arbejdet flittigt, og gør det sådan. Vil Gud velsigne forlagene hvis de accepterer fjendens forførelser? Skal de institutioner som er blevet fremstillet som helliget Herren, blive skoler hvor arbejderne spiser af træet som giver kundskab om godt og ondt? Skal vi opmuntre Satan når han som en tyv lister sig ind i sandhedens citadel for at anbringe sin djævelske videnskab sådan som han gjorde i Eden?
Er de personer som har ansvar for værket, ikke i stand til at skelne mellem sandhed og vildfarelse? Er de ude af stand til at se de forfærdelige følger af at gøre sin indflydelse gældende til det som er galt? Om I skulle tjene millioner af dollars ved denne slags virksomhed, hvilken værdi har da denne fortjeneste sammenlignet med de forfærdelige tab som man udsætter sig for ved at offentliggøre Satans løgne? — brev 140, 1901. (På fast grunn 2:350, 351.)
(718) En dødbringende vildfarelse — Satans redskaber klæder falske teorier i en tiltalende dragt, ligesom Satan i edens have skjulte sin identitet for vore første forældre ved at tale gennem slangen. Disse redskaber giver dråbevis menneskesindet noget, der i virkeligheden er dødelig vildfarelse. Satans hypnotiske indflydelse vil hvile over dem, som vender sig fra Guds tydelige ord til behagelige fabler. — Vidnesbyrd for menigheden 8:294 (1904).
Farligt at undersøge – Vi har nået de sidste dages farer, hvor nogle, ja mange, ”skal forlade troen, give agt på forlokkende ånder og djævelenes lære.” Vær forsigtig med hvad du læser og hvordan du hører. Hav ikke den mindste interesse for spiritualistiske teorier. Satan venter på at stjæle den persons udvikling, som lader sig selv bedrage af hans hypnotisme. Han begynder at udøve sin kraft over dem lige så snart som de begynder at ransage hans teorier. — brev 123, 1904. (.)
Istem ikke Satans teorier — Jeg er blevet vist at vi ikke skal gå i kontroverser over disse spiritualistiske teorier, fordi disse blot vil forvirre sindene. Disse ting skal ikke bringes ud til vore møder. Vi skal ikke arbejde på at modbevise dem. Hvis vore prædikanter og lærer giver sig til at studere disse fejlagtige teorier, vil nogle forlade troen, og give agt på forlokkende ånder og djævles læresætninger. Det er ikke evangelieprædikantens arbejde at istemme Satans teorier. Gå i stedet fremad, opbyg de gamle forspildte steder og genopret mange generationers fundamenter. Overbring sandheden, den indviede og helliggørende sandhed, og lad fjendens forlokkende teorier være. Giv ham ikke plads til at så frøene til disse teorier. Jeg blev advaret om at ikke gå ind i kontroverser over disse sager. Lad ikke vore prædikanter, lærere eller studerende overgive deres læber til at gentage fjendens sofisteri. — brev 175, 1904.
(719) Prædikanter og lærere trækkes ind i snaren — Der er doktorere og prædikanter som er blevet påvirket af hypnose af løgnens fader. Upåagtet af de advarsler de har fået, er Satans sofisterier nu blevet accepteret, ligesom de blev i de himmelske sale. Den videnskab som vore første forældre er blevet bedraget ved, bedrager mennesker i dag. Prædikanter og lærer trækkes ind i snaren.—MS 79, 1905.
Fortiden i nye former — Fortidens erfaringer vil blive gentaget. I fremtiden vil Satans religiøse forestillinger antage nye former. Vildfarelser vil blive fremholdt på en tiltalende og smigrende måde. Falske teorier, iført lysets klædning, vil blive fremholdt for Guds folk. Således vil Satan forsøge at bedrage endog de udvalgte, hvis det er muligt. De mest forførende påvirkninger vil blive bragt i anvendelse. Sindene vil blive hypnotiserede. — Vidnesbyrd for menigheden 8:293 (1904).
Ophavsmandens erfaring med hypnose — Snart spredtes det rygte overalt, [i 1845] at synerne var en følge af Mesmerisme, og mange blandt Adventfolket [restfolket af adventister som ikke havde antaget syvende-dags sabbaten] var villige til at tro og udbrede rygtet. En læge, der var en kendt magnetisør, fortalte mig, at mine syner var mesmerisme, at jeg meget let lod mig påvirke af den, og at han kunne magnetisere mig og give mig et syn. Jeg meddelte ham at Herren havde vist mig i syner, at mesmerismen stammer fra Djævelen, fra afgrunden, og at den snart ville fare derhen sammen med dem, der vedblev at anvende den. Jeg gav ham derpå lov til at magnetisere mig, hvis han kunne. I over en halv time forsøgte han ved forskellige midler, hvorefter han opgav forsøget. Ved tro på Gud kunne jeg modstå hans indflydelse, således at den ikke havde den ringeste indvirkning på mig. — Budskaber til menigheden, 29 (1882).
(720) Åndelig magnetisme — I New Hampshire [i 1848] måtte vi kæmpe med en slags åndelig magnetisme, i lignende karakter med mesmerisme. Det var vor første erfaring af den slags. — Livsskildringer af Ellen G. White, 79 (1915).
Ingen skal være passive instrumenter — Det er ikke Guds hensigt, at noget menneske skal stille sit sind eller sin vilje under en andens kontrol og således blive et viljeløst redskab i vedkommendes hånd. — I den store Læges fodspor, 242 (1905).
Må være fri af menneskelig fortryllelse. – Sindets helbredelse må være fri fra al menneskelig fortryllelse. Den må ikke bøje sig i støvet for menneskeheden men hæve sig til åndelige højder, tage vare på det evige.—brev 120, 1901. (.)
Forklarende note om “Frenologi og mesmerisme”—“Godt på deres sted”: I 1862 offentliggjorde Mrs. White en længere artikel i The Review and Herald med titlen ”Filosofi og tomt bedrag”. Genudgivet i Vidnesbyrd for menigheden 1:290-302. Den er sammenlagt på tretten sider med advarsler imod bedrag og falske mirakler. I dette budskab siger hun at Satan bruger visse videnskaber til at lokke sjæle i det net, som han har lagt ved hjælp af spiritistiske fænomener.
Det virker klart ud af sammenhængen, og fra forfatterens artikel: “Videnskabens såkaldte falsum” udgivet i The Signs of the Times, 6. november, 1884, at når hun bruger begreberne ”frenologi,” ”mesmerisme,” og ”dyrisk magnetisme” i 1862, skrev hun på en løs og alt-inkluderende måde, som henviste til de videnskaber der ”angår menneskesindet,” for sådan blev der set på det den gang.
1884-udtalelsen i Signs bygger klart på 1862 Review-artiklen der bruger mange af sine sætninger, men nogle sætninger er omformuleret og bruger mere præcise begreber. Dette er specielt sådan i sætningerne fra 1962-skrifterne hvori ordene frenologi og mesmeriske er brugt.
I 1862 skrev hun: “Frenologi og hypnose er rigtig meget ophøjet. I sig selv er de gode, men de bemægtiges af Satan, som hans mest magtfulde midler til at bedrage og ødelægge sjæle. Hans list og påfund modtages, som om det er fra himlen og tro på den der opdager det - Bibelen – er blevet ødelagt i tusindes sind.” (Vidnesbyrd for menigheden 1:296).
I 1884 skrev hun: “Den videnskab som handler om at mennesesindet er meget ophøjet. De er gode nok i sig selv, men de bygger på af Satan som hans kraftfulde agenter til at bedrage og udslette sjæle. Hans kunstgreb accepteres som var de fra himlen, og derved får han den tilbedelse som passer ham godt. ” (The Signs of the Times, 6. november, 1884). Fordi denne udtalelse virker mere korrekt efter forfatterens intention, bruges den i dette Kap..
(721) De første Vidnesbyrd”- udtalelser bør vurderes i lyset af andre udtalelser i kapitlet selv og i betragtning af udtalelsernes sammenhæng, både før og efter hendes skriveriver om mesmerisme. Se noten for Kap. 3.
For at vise at begreberne “frenologi,” “mesmerisme,” og “dyrisk magnatisme” blev brugt i midten af det nittende århundrede, bringer vi her en liste over nogle værker, der blev annonceret i slutningen af et populært medicinsk værk, der blev distribueret i de Forende Stater i 1852:
Amerikanske frenologiske journal og andre samlinger. Tilegenet frenologi, psykologi, og selv-forbedring. Et år,_____ $1.00
Oversigt over forskellige udviklinger. Tilegnet frenologer. Med utallige indgraveringer (illustrationer) _____ .06 1/4
Frenologiens forsvar. af Dr. Andrew Boardman. Et godt værk for skeptikere og ikke-troende _____ .50
Elementer i dyrisk magnetisme; eller, Processen og praktisk anvendelse for at lindre menneskelig lidelse _____ .12 1/2
Lignende lektier i frenologi. Egnet til børn og unge, illustreret _____ .50
Facination; eller filosofiens fortryllelse (Magnetisme). Illustrer livets grundsætninger. Illustreret _____ .40
Lektioner om mesmerismens og clairvoyancens filosofi. Med en instruktion i dens fremgangsmåde og praktiske anvendelse _____ .25
Ægteskabet: dens historie og filosofi: Med en frenologisk redegørelse om mekanismerne for lykkelige ægteskaber _____ .37 1/2
Mesmerisme i Indien. Et fremragende værk, af den berømte Dr. Esdaile. Meget anbefalet af professionelle mænd _____ .50
Ægteskabet; eller, frenologi og psykologi når en livsledsager vælges _____ .25
Psykologi, eller sjælens videnskab. Med indgraveringer (illustrationer) af nervesystemet. af Joseph Haddock, Md _____ .25
Frenologisk guide. Udarbejdet til brug for studerende og deres egen person. Med utallige indgraveringer _____ .12 1/2
Frenologisk almanak: Illustrationer med utallige indgraveringer, indeholder illustrerede beskrivelser af karakter _____ .06 1/4
Frenologi og skriften, viser deres harmoni. Af Pastor John Pierpont _____ .12 1/2
Filosofien bag den elektriske prykologi. Af John Bovee Dods _____ .50
Religion, naturlig og åbenbaret; eller, naturlig teologi og frenologiens moralske betydning _____ .50
Illustreret håndbog i frenologi og psykologi, Med et hundrede indgraveringer og et oversigtskort _____ .25