(781) Fundet i den hellige skrift — Psykologiens sande principper findes i den hellige skrift. Mennesket kender ikke sin egen værdi. Det handler efter sit uomvendte temperament i karakter, fordi det ikke ser på Jesus, dets tros Ophav og Fuldender. Han som kommer til Jesus, han som tror på Ham og gør Ham til sit Eksempel, erkender ordenes betydning: ”Dem gav ham kraft til at blive Guds sønner” (Joh 1,12).
Men når han indtager sin plads for Jesu fødder, er han i stand til at se et spejlbillede af sit eget onde og syndige liv, fordærvelsens forfærdelige dybder som det uomvendte menneskehjerte kan synke ned til. Han kaster sender et glimt op på den Syndfrie, et glimt af den fuldkommenhed der gives til den angrende omvendte synder. Iklædt sin Genløsers klare kåbe, sidder han sammen med Kristus på himmelske steder.—MS 121, 1902.
Gud forstår nøjagtig hvad der sker i menneskesindet — Herren Gud er præcis og ufejlbarlig i sin bedømmelse. Han forstår menneskesindets arbejde, de aktive principper i menneskeagenten som Han har dannet, hvordan de skal bevæges af (782) de ting som kommer foran dem, og på hvilken måde de vil handle under alle fristelser der prøver dem, og i de situationer de kommer i.
”Alle vegne er Herrens øjne, de udspejder onde og gode.” (Ordsp.15,3) ”Han skuer til jordens ender, alt under himmelen ser han.” (Job. 28,24.) ”Herren ransager alle hjerter og kender alt, hvad der rører sig i deres tanker.” (1.Krøn. 28,9) Han kender de ting der kommer ind i vore sind, alt sammen. ”Ingen skabning er usynlig for ham, alt ligger blottet og udbredt for hans øjne; og ham skal vi stå til regnskab.” (Hebr.4,13) — brev 18, 1895.
Gud kender alle mysterierne der virker i menneskesindet — Vil mænd og kvinder tænke over hvordan Gud ser på de skabninger Han har gjort? Han dannede menneskets sind. Vi tænker ikke en ædel tanke, som ikke kommer fra Ham. Han kender alle menneskesindets mystiske gerninger, for har Han ikke dannet dem? Gud ser at synd har fornedret og nedværdiget mennesket, men Han ser på det med medynk og medfølelse; for han ser at satan har det i sin magt. — MS 56, 1898. (S.D.A. Bibel kommentar 6:1105.)
Religion bringer fred og lykke — De indtryk man har haft at religion er skadelig for sundhed. Denne tanke er forkert og må ikke næres. Ren religion bringer fred, lykke og tilfredshed. Gudsfrygt er gavnligt for dette liv og kommende liv.—brev 1b, 1873.
Sidde ved Jesu fødder eller lære af menneskelig tankegang — Kristus må blandes ind i alle vore tanker, vore følelser vor hengivenhed. Han må være eksemplificeret i mindste detalje i hverdagen i det arbejde som Han har givet os at gøre. I stedet for at lære at forstå eller tilpasse os (783) verdens leveregler, sidder vi ved Jesu fødder, drikker ivrigt af Hans ord, lærer af Ham, og siger: ”Herre, hvad vil du at jeg skal gøre?” vil vor naturlige selvstændighed, vor selvsikkerhed og vor stærke selvvilje ændres til en barnlig, underdanig og lærvillig ånd. Når vi er i det rette forhold til Gud, skal vi erkende Kristi autoritet, der leder os og Hans krav på vor ubetingede lydighed.—brev 186, 1902. (HC 99.)
Bland den sande gudsfrygts sande videnskab med videnskaben om sindet. — Han har ikke givet yderligere lys, der går i stedet for Hans ord. Dette lys bringer forvirrede tanker over Hans Ord der er som sjælens livsblod, hvis det spises og fordøjes. Så vil gode gerninger ses som lys der skinner i mørke.
Hvis du har studeret videnskaben om sindets filosofi, har du ihærdigt studeret videnskaben om sand gudsfrygt, din kristne erfaring vil være meget anderledes fra hvad det. Hvorfor har du vendt dig fra Libanons rene strømme, for at drikke af slettens skumle vand – løgnagtigheden af menneskelige påfund? Hjertet behøver en kraft som kun findes i Guds ord. Denne kraft er livets brød, som det skal leve af for altid, om han spiser deraf. Mennesket skal ikke blot spage lejlighedsvis af det brød, som kommer ned fra himlen. Mennesket skal lave af det ord som er ånd og liv for modtageren. Sandhedens alvorlige greb, den personlige tilegnelse af Kristi ord, udvirker en forvandling i karakteren. — brev 130, 1901.
Helligånden fylder det rensede sind — Vi trænger til stadighed at fylde vore sind med Kristus og tømme det for selviskhed og synd. . . . . Lige så sikkert som du tømmer dit sind for forfængelighed og overfladiskhed, vil tomheden udfyldes med det som Gud venter på at give dig – Sin Helligånd. Så vil du frembringe gode ting, rige perler af tanker ud af hjertets gode rigdom, og andre vil gribe ordene. . . . Dine tanker og (784) hengivenhed vil dvæle ved Kristus, og du vil genspejle det på andre som har skinnet på dig fra retfærdighedens Sol. — The Review and Herald, 15. marts, 1892. (HC 115.)
Principper der gælder enhver anledning — Herren har udladet Sin røst i Sit hellige ord. Disse velsignede sider er fulde af belæring og liv, harmonisk med sandhed. De er en fuldkommen leveregel. Der gives undervisning, der nedlægges principper, som gælder alle livets forhold, selvom nogle særlige tilfælde ikke nævnes. Intet, der er nødvendigt for et komplet trossystem og en korrekt livsførelse, er overladt uafsløret. Enhver pligt som Gud forlanger af vore hænder gøres tydeligt; og hvis nogen mister det evige liv, vil det være fordi han var selvtilstrækkelig, selvsikker, fuld af forfængelig indbildskhed, og ikke alene stoler på fortjenesterne fra Kristi blod for frelse. Ingen vil fare vild fra den rigtige sti, som sagtmodigt og ærligt tager Bibelen som deres vejleder, og gør den til deres rådgivningsmand. — brev 34, 1891.
Sandhed er et virkende princip — Sandhed er et aktivt og virkende princip, der former hjerte og liv, sådan at der hele tiden er en opadgående bevægelse. . . . . For hvert skridt på klatreturen opnår viljen et nyt handlingsudspring. Den moralske tone bliver mere lig Kristi sind og karakter. Den fremadskridende kristne har nåde og kærlighed som gennemgår kundskab, for guddommelig indsigt i Kristi karakter tager dybt fat på hans kærlighed. Guds herlighed der åbenbares over stien, kan kun påskønnes af den fremadskridende klatringsmand, som altid har stræbt sig højere, til ædlere mål som Kristus åbenbarer. Alle sindets og legemets evner må vise sig.—MS 13, 1884. (HC 68.)
En virkelig fremmarch — Himlen bemærker ham, som tager en fredens og kærlighedens atmosfære med sig. Disse vil modtage sin løn. Han vil stå på Herrens store dag. — MS 26, 1886. (HC 234.)
(785) Råd og oplæring skal ikke forhindre et personligt forhold til Gud — Men selvom uddannelse, oplæring og rådgivning fra de erfarne er helt nødvendigt, bør arbejderne lære at de ikke skal stole helt på noget menneskes dømmekraft. Som Guds frie redskaber, bør alle bede om visdom fra Ham. Når eleven beror sig helt på andres tanker og ikke går længere end at antage hans planer, ser han kun med menneskelige øjne og er så vidt kun et ekko for andre. Gud behandler mennesker som ansvarlige væsener. Han vil arbejde ved sin Ånd gennem det sind han har ilagt mennesket, hvis mennesket blot vil give ham en chance for at arbejde og vil anerkende hans behandling. Han har planlagt at hver enkelt skal bruge sine tanker og samvittighed for sig selv. Han har ikke i sinde at nogen skal blive en skygge for andre og kun udtrykke andres synspunkter. — Vidnesbyrd for menigheden 5:724, 725 (1889).
Gud anerkender den højeste sindskultur — Den højeste Udvikling af Sindet modtager, hvis den er helliget gennem Gudsfrygt og Kærlighed, hans fulde Bifald. De ydmyge mænd, Kristus valgte, var sammen med ham i 3 år underkastet den himmelske Majestæts forældende indflydelse. Kristus var den største Lærer, Verden nogen sinde har kendt. — The Review and Herald, 21. juni, 1877. (Grundsætninger for kristen Uddannelse, 47, 48.)
Sindet er kilden til alle handlinger, gode eller dårlige — Han har beredt denne levende bolig for sindet; der er ”udført grundigt,” et tempel som Herren selv har indrettet som bolig for Sin Helligånd. Sindet kontrollerer hele mennesket. Alle vore handlinger, gode eller dårlige, har deres kilde i sindet. Det er sindet som dyrker Gud og allierer sig til himmelske væsener. Alligevel bruger mange hele deres liv uden at få forstand på . . . [juvelernes sag] som indeholder dens rigdomme. — Særlige vidnesbyrd om Uddannelse, 33 (11. maj, 1896). (Grundsætninger for kristen Uddannelse, 426.)
Rettet mod himlen eller forvansket — Den forædlede, rensede og himmelskrettede forstand er den universelle (786) kraft der opbygger Guds rige. En forvansket forstand har præcis den modsatte indflydelse; den er en fordærvende menneskelig magt, som er blevet betroet til mangedobling af alvorligt arbejde for det gode. Den bedrager og ødelægger.
Gud har givet tilstrækkelige med gaver der gør mennesker egnede og kloge til at fremføre, og stærkt og fornemt fremstille, Herrens forunderlige gerninger mod alle der elsker Ham og adlyder Hans bud. Han vil have mennesker til at adlyde Guds bud, fordi det er sundt og liv for alle mennesker.
Betroede talenter er et helligt ansvar. Ingen kan hige efter talenter uden gennem alvorlig bøn og visdom ovenfra – som vil sikre den rette anvendelse af alle hans gudsgivne kræfter – han beslutter sig for at ære og forherlige Gud, med de talenter som er tilstået. For at modtage og tro det hellige lys som Gud har givet, og for at give dem, som er i vildfarelsens mørke, er det en forunderlig sag; for gives den uselvisk og uhildet for at hjælpe, velsigne og frelse fortabte sjæle, indbringer det himmelske rigdomme til den trofaste medarbejder, som gør ham til mere end millionær i himmelen. Han er Guds arving, og Jesu Kristi medarving, på en langt højere og evig herlighedsvægt. — MS 63, 1900.
Mennesket er skabt med ædle hensigter — Det er den sande sindets højnelse, ikke påtaget overlegenhed, der danner mennesket. Den rigtige fremelskelse af de mentale kræfter gør mennesket til alt, hvad det er. Disse forædlende evner gives til at forme karakteren for fremtiden, evigt liv. Mennesket blev skabt til en højere og helligere nydelse, end denne verden kan give. Det blev gjort i Guds billede i højere og ædlere hensigter, sådan som at beskæftige engle. — Vidnesbyrd for menigheden 4:438 (1880).
Tankestrømmen må ændres — Manges tanker tager så lavt et niveau, at Gud ikke kan arbejde for dem eller med dem. De almindelige tanker må (787) ændres, moralens bevidsthed må vækkes til at mærke Guds krav. Summen af og indholdet i sand religion skal vedkendes og hele tiden anerkendes, i ord, klæder, opførsel og i vort forhold til Gud. Ydmygheden bør tage stolthedens plads; sagligheden for overfladiskhed; og helligelsen for ureligiøsitet og ubekymret ligegyldighed. — Vidnesbyrd for menigheden 4:582 (1881).
Sindet tilskynder til tjeneste — Jeg så at i løbet af sidste sommer havde den almindelige ånd fra denne verden fået så meget tag som den have mulighed for. Guds bud var ikke blevet overholdt. Med sindet tjente vi Guds lov; men manges sind havde tjent verden. Og medens deres sind var optaget af jordiske ting og at tjene dem selv, kunne de ikke tjene Guds lov. — Vidnesbyrd for menigheden 1:150 (1857).
Den tjeneste Gud accepterer — Mange føler at deres karaktermangler gør det umuligt for dem at møde den standard som Kristus har oprettet, men alt hvad disse skal gøre, er at ydmyge sig selv for hvert skridt under Guds mægtige ånd. Kristus bedømmer ikke mennesket efter den mængde arbejde han gør, men efter den ånd som arbejdet er gjort i.
Når han ser mennesket løfte byrderne, prøve at bære dem i sindets ydmyghed, medtillid til selvet og med tillid til Ham, tilføjer Han Sin fuldkommenhed og tilstrækkelighed til deres arbejde, og det accepterer Faderen. Vi er accpteret af den Elskede. Synderens mangler dækkes af Herren vor Retfærdigheds fuldkommenhed og fylde. Dem som med oprigtig vilje, med sønderbrudt hjerte lægger ydmyge anstrengelser i for at efterleve Guds krav, ser Faderen på, med ynkende og øm kærlighed; Han betragter disse som lydige børn, og Kristi retfærdighed er tillagt dem. — brev 4, 1889.
Kundskab til Kristus bringer livskraft til sindet — Kristus er livets kildespring. Det, som mange behøver, (788) er et fuldere kendskab til ham; de trænger til, at man på tålmodig og venlig, men dog alvorlig måde skal undervise dem om, hvorledes de kan lukke sig selv helt op, så at himlens helbredende indflydelser kan strømme ind. Når Guds kærligheds solstråler oplyser sjælens mørke kommer, så vil uro og utilfredshed ophøre og glad tilfredshed vil give sindet kraft og legemet sundhed og styrke. — I den store Læges fodspor, 251 (1905).
Hos Kristus er ingen ting fiasko — Helligåndens almægtige kraft er hver eneste angerfuld sjæls forsvar. Ikke en eneste, som i anger og tro har påkaldt hans beskyttelse, vil Kristus lade komme ind under fjendens magt. Frelseren er ganske nær ved sine fristede og prøvede børn. Sammen med ham er der ikke noget, der hedder mislykkede bestræbelser, åndeligt skibbrud, umulighed eller nederlag; vi formår alt ved ham, som gør os stærke. — Den store mester, 335 (1898).