Bibelen er den mest dyrebare bog i verden. Det er den eneste guide der kan lede sjælen til Guds paradis. Apostlen siger: »Ethvert skrift, som er indblæst af Gud, er også gavnligt til at belære, til at irettesætte, til at genoprejse, til at optugte i retfærdighed, så at Gudsmennesket kan blive fuldt beredt, vel skikket til al god gerning.« Bibelen er en kostbar rigdom. Den bør være i alle hjem, ikke lægges bort eller sættes på en hylde, men studeres flittigt. Bibelen er både den hvide og farvede races håb. Det er en udbredt tanke at folk ikke skal studere Bibelen for sig selv, men at prædikanten eller læreren skal afgøre alle lærepunkter for dem. Dette er den lære som de farvede folk har lært; men Bibelen er den fattige mands bog, og alle folkeklasser skal ransage Skrifterne for sig selv. Gud har givet mennesker en intelligens, og ved at sætte vore mentale evner i forbindelse med Guds Ord, vækkes de åndelige kræfter, og almindelige folk, såvel som lærere og gejstligheder, kan forstå Guds vilje.
Kristus sagde til folk: »I ransager skrifterne, fordi I mener i dem at have evigt liv; og det er dem, som vidner om mig.« Mange af de farvede folk kan ikke læse, og da det er nødvendigt at forstå Guds Ord, er det nødvendigt at lære disse folk at læse. Under slaveriets tid blev farvede folk i almindelighed ikke oplært i at læse, for kunne de dette, blev de helt klar over deres fornedrede tilstand. Ved at få kundskaber, fik de større ønske om frihed, så de kunne søge efter endnu mere kundskab. De så at det var deres ret at ikke underlægge sig nogen mennesker, men kun adlyde Gud. Proklamationen der befriede slaverne i de sydlige stater, åbner op for en mark som Kristus-lignende arbejdere kunne indtage og lære dem som hungrede og tørste efter kundskab, så de måtte kende Gud og Jesus Kristus som Han har sendt. Der var dyrebare sandhedsjuveler som skulle ransages da et menneske ville søge efter en skjult rigdom.
Herren har givet Bibelen til os, og det er vort privilegium at læse den for os selv. Det er vor pligt at ransage den ihærdigt, så vi kan få mere og mere lys fra dens hellige sider. Idet vi søger i Bibelen for at fatte frelsens sandheder, er Guds engle til stede for at styrke sindet og hjælpe os i at forstå det som vil gavne os og andre. Vi skal udforske det hellige bind som en minearbejder udforsker jordens årer, og finder dyrebare lag af guld. Så længe tiden varer ved, må vi ønske at vide hvad Bibelen har at sige om vort forhold til Jesus Kristus, vort ansvar mod Gud som frie moralske agenter. Vi må ransage Skrifterne, så at vi kan vide hvordan vi tager vort ansvar og hvordan vi viderebringer den kundskab vi har fået, til andre som behøver trøst og håb. Vi må ved erfaring vide hvad det er at have Kristus som vor syndbærer, for at vi forstandigt kan sige til andre: »Se Guds lam som bærer alverdens synd bort!«
De meninger vi har fået ved at lytte til menneskers traditioner må ikke spærre vejen så at vi ikke modtager det lys som kræver reformation og forvandling. Gå ind i lønkammeret med Bibelen i hånden, og hav der fællesskab med Gud, hav et øre til at høre hvad Ånden siger til dig. Lad dit hjerte blive ydmyget og være lærevilligt, blødgjort og underlagt af Helligånden. Hvis du finder at din tidligere synspunkter ikke understøttes af Bibelen, er det i din evige interesse at erfare dette så hurtigt så muligt; for når Gud taler med Sit Ord, må vore forudfattede meninger opgives og vor ideer bringes i harmoni med et »Så siger Herren.« Kristus sagde: »Hellige dem gennem din sandhed, dit ord er sandhed.« Du skal i underdanighed adlyde sandheden for enhver pris, i erkendelsen at Bibelens forskrifter er den evige Guds ord.
En erfaring som bringer os i harmoni med Guds Ord vil koste selvets pris. Det vil kræve sindets ydmyghed og erkendelse af fuld afhængighed af Gud. Men dem som får denne erfaring vil indse behovet at arbejde for andre, så de også kan tro og glæde sig over sandheden. Rigtig meget beror på den måde som sandheden præsenteres på. Menneskehjertet er en hård mark at bearbejde. Lad missionæren altid holde Guds ord i sine læber. Dem som taler sandheden, vil have lys over Guds Ord. Når Kristi ord tages i betragtning ses Kristus med troens øjne. Guds ord er hurtigt og kraftfuldt, og kommer i kontakt med menneskers evner, menneskesindet bliver stærkt og livskraftigt, og i stand til at bruge sine kræfter på at lære at skjule selvet i Kristus.
Bibelen indeholder det levende brød for sjælen. Skal denne bog, med sine rige visdomme åbnes for de ulærte, og især for de umådelig mange farvede folk, som er spredt over de Forenede Stater? Retfærdiggøres vi ved at holde dette dyrebare Ord tilbage fra uvidne og fordærvede, skønt det er evigt liv at tage del i det i tro? Skal vi bruge mest tid på at arbejde for dem der kender sandheden? Skal der bruges uger på at prøve at oparbejde en større interesse blandt dem som har hørt frelsens sandhed igen og igen, og efterlade dem som aldrig har hørt den, uden at anstrenge for deres oplysning? Hvor meget mere passende vil det ikke være for dem som var blevet privilegeret sådan, at bruge deres tid, talenter og penge på at give det som de forstår, til dem der ikke kender Gud, og aldrig har åbnet Bibelen for sig – og bringe det særlige budskab som skal gives verden I disse sidste dage! Man må samle dyrebare brudstykker for sandheden og gå til at bringe dem til dem som vansmægter efter livets Ord.
Ved studiet af Guds ord, kan der gøres et stort arbejde for sydstaternes folk. Selvom de farvede folk er frigivet fra fysisk slaveri, er de stadig i uvidenhedens slaveri. De forledes til at tro at de skulle gøre lige det som deres tjenere fortæller dem at gøre. Med mindre deres sind er oplyst så at de kan forstå Bibelen for sig selv, og vide at Gud har talt til deres sjæle, vil de ikke få gavn af sandhedsforkyndelsen; for de er i en tilstand hvor de bedrages let af falske lærere. Når man skal nå de farvede folk, er det bedst at prøve at uddanne dem før den tredje engels budskabs tydelige sandheder præsenteres for dem. Lad missionærerne arbejde stille for både hvide og farvede folk i Sydstaterne. Lad dem arbejde på en måde for dem som mest trænger hjælp, som er omgivet af en indflydelse som leder forkert. Mange af dem som kontrolleres af dem, vil oprøre menneskehjertets værste lidenskaber. Præsterne og herskerne på Kristi tid arbejdet succesrigt med at oprøre hobens vrede, fordi de var uvidne, og havde sat lid til mennesker. Derved blev de ledt til at anklage og forkaste Kristus og vælge en røver og morder i Hans Sted. Arbejdet i sydstaterne bør gøres uden larm eller optog. Lad de missionærer som er sandt omvendte, og som føler en byrde for arbejdet, søge visdom fra Gud, og lad dem, med al de taktfølelse de har, gå ud på den arbejdsmark. Lægemisionærer kan finde en arbejdsmark hvor de fortvivlede får lindring, som falder under kropslige lidelser. De bør have midler så de kan klæde de nøgne og give den sultne føde. Kristen hjælpearbejde vil gøre end at forkyde prædikener. Der er stort behov for at en bestemt slags medarbejdere skal gå ind på denne mark, som vil gøre den slags arbejde. Lad dem mødes sammen og fortælle deres erfaringer, bede sammen og holde deres gudstjenester, ikke for at tiltrække sig selv opmærksomhed, men i stilhed, sagtmodighed og ydmyghed. Men så længe de udviser denne ydmyge adfærd, så lad dem ikke synke ned i tarvelig samtale, tarvelig optræden og metoder. Lad medarbejderne ligne Kristus, så de ved forskrift og eksempel udøver en ophøjende indflydelse. Lad dem skaffe sig de mest passende og enkle lektier fra Kristi liv, at bringe til folk. Lad dem ikke dvæle for meget ved doktrinære punkter, eller på træk I vor tro, som virker fremmede og nye; men lad dem overbringe Kristi lidelser og opofrelse; lad dem holde fast i Hans retfærdighed og åbenbare Hans nåde; lad dem vise Hans karakters renhed og hellighed. Medarbejdere i Sydstaterne vil have brug for at undervise folk linje på linje, forskrift efter forskrift, lidt her og lidt der.
Som mænd og kvinder der griber sandheden i denne mark, vil der være en overmådelig anledning for at afhjælpe deres presserende behov. Kan dette ikke gøres, vil arbejdet stort set vise sig som en fiasko. Siges der at I skal varmes, og I skal have tøj, og skal have tøj, og ikke gør noget for at dette skal ske, vil det få en dårlig indflydelse på vort arbejde. Forbilledlige lektier vil være af langt større værdi end blot forskrifter. Der er brug for sympatiske handlinger så vel som ord der vil berøre hjertet og efterlade et uudsletteligt indtryk på sindet. Der bør oprettes små skoler på mange lokaliteter, og lærere som er ømhjertede og sympatiske, kan ligesom Mesteren, berøres af lidelser, bør være med til at uddanne unge og gamle. Lad Guds ord blive undervist på den mest enkle måde. Lad elever ledes til at studere Kristi lektier; for bibelstudiet vil gøre mere for at udvide tankesindet og styrke forstanden, end noget andet studium. Intet vil således vække de slumrende kræfter og give evnerne livskraft som at komme i kontakt med Guds Ord.
Der er mange talenter blandt farvede folk. Deres tankesind må vækkes op, deres forstand opildnes til aktivitet, at de kan gribe frelsesplanens dyrebare sandheder. Deres tankesind er blevet små og svækkede, fordi de kaldes væk og optaget af tarvelige ting, og af lave tarvelige idéer. Men eftersom ophøjende sandheder gentages, vil deres tankesind udvide sig, og deres evner vil vokse og kan favne emner, som de bliver mere fortrolige med. En mark der efterlades uopdyrket vil snart udfyldes med grimt ukrudt og tidsler. Sindet efterlades opopdyrket fyld med det som er grumt, og hvor sandhedens frø ikke er sået, vil der ikke være frugt af himmelsk orden. De farvede folk er blevet efterladt i uvidenhed, og mange menneskers tankesind har mistet evne til at udvidde sig. Men mange er ikke blevet mættet. De hungrer efter noget de ikke har. Var de uddannet så at de kunne læse Bibelen, vil de få trøst fra frelsesplanen, som den er åbenbaret i Jesus Kristus. Sandhedens indflydelse vil virke for deres horrisontudvidelse og styrke deres evner. Derved vil de kunne gribe andre kundskabsgrene, og forberedes til at få information af en generel karakter.—The Review and Herald, 24. december, 1895.