Jeg helliger mig selv for dem, for at de også kan være helliget i sandheden.. -Joh.17,19 -
Vi beskyldes for at have og fået tillagt den retfærdighed hvorved vi er blevet retfærdiggjort. Den retfærdighed hvorved vi er helliget er blevet tildelt os. Det første er vor titel til himlen, det andet er vor egnethed til at komme i himmelen.
Mange begår den fejl at de prøver at definere minutiøst forskellene mellem retfærdiggørelse og helliggørelse. I definitionen mellem disse to termer bringer de ofte deres egne ideer og spekulationer ind. Hvorfor være nøjere end Inspirationen er om dette vitale spørgsmål om retfærdiggørelse ved tro?
Når den angrende synder, ydmyg over for Gud, ser Kristi sonoffer for sin skyld, accepterer han denne forsoning som sit eneste håb i dette liv og det fremtidige liv, og hans synder tilgives. Dette er retfærdiggørelse ved tro.
Helliggørelse sker ikke på et øjeblik, på en time, på en dag, men i et helt liv. Den opnås ikke ved en flyvsk følelse, men er resultatet af at hele tiden dø i synden, og hele tiden leve i Kristus. Fejl kan ikke rettes eller reformer udføres i karakteren, ved svage og pludselige anstrengelser. Det er kun ved lange, vedholde anstrengelser, hård disciplin og strenge kampe, at vi vinder sejr.
Helligelse er ikke blot en teori, en følelse, eller en række ord, men levende, aktive læresætninger, som kommer ind i hverdagslivet. Det kræver at vore spise-, drikke- og klædevaner gøre sådan at vi bevarer fysisk, mental og moralsk sundhed, så vi kan give Herren vore legemer – ikke som en gave der e fordærvet af dårlige vaner, men – ”som et levende offer, helligt, og Gud velbehageligt.”
Skrifterne er den store kraft der forvandler karakteren. . . . Hvis Guds ord studeres og adlydes, vil det virke i hjertet, og underlægge sig enhver uhellig egenskab.
Der er intet godt som en øjeblikkelig helliggørelse. Sand helliggørelse er en daglig gerning, som fortsætter helt til livets ende.