Men Herren er i sit hellige tempel. Vær stille for ham, hele jorden!. -Hab. 2,20. -
Ud fra den hellighed som tiltrak den jordiske helligdom, kan kristne lære hvordan de bør betragte det sted, hvor Herren møder Sit folk. Der er sket en stor forandring, ikke til det bedre, men til det værre, i folks sæder og skikke med hensyn til religiøs gudsdyrkelse. De dyrebare og hellige ting som er i forbindelse med Gud har mistet deres greb hos manges sind og hjerter, og bringes ned på niveau med almindelige ting. Den ærbødighed som folk havde førhen for helligdommen, hvor de mødte Gud i den i hellige tjeneste er man gået meget bort fra. Ikke desto mindre, gav Gud selv ordre til sin Tjeneste, ophøjede den højt over alt af timelig natur.
Huset er helligdommen for familien, og det lille værelse eller lunden er det mest tilbagetrukne sted for personlig gudsdyrkelse; men menigheden er forsamlingens helligdom.
I Jesu navn må vi komme frem for Ham i tillid, men vi må ikke nærme Ham med i formastelighed, som om Han var på niveau med os selv. Der er dem, som henvender sig til den store og almægtige og hellige Gud, som bor i et utilnærmeligt lys, idet de vil henvende sig til en ligemand, eller endog en lavere. Der er dem som opfører sig i Hans hus på en måde de ikke vil driste sig hvis det var en jordisk herskers audiens-værelse. Disse bør huske på at de er i Hans øjne, hvem seraferne tilbeder.
Dem, som samles for at dyrke Ham, burde lægge alle onde ting bort. Hvis de ikke dyrker Ham i ånd og sandhed og i hellighedens skønhed, vil deres sammenkomst ikke være til nytte.
Det er jeres privilegium, kære venner, at ære Gud på jorden. For at gøre dette, må I rette jeres tanker bort fra ting som er overfladiske og betydningsløse, til det som er af evig værdi.