For Gud kræver dig til regnskab for enhver handling, alt det skjulte, godt eller ondt.. -Præd. 12,14. -
På den store dag for den endelige forsoning og undersøgende dom, er de eneste sager der skal overvejes, sagerne for Guds bekendende folk. De ondes dom er et andet arbejde som ligger adskilt derfra, og finder sted i en senere periode. . . . Optegnelsesbøgerne i himlen, hvori menneskenes navne og gerninger er registeret, skal stadfæste dommens beslutninger. . . .
Livets bog indeholder navnene på alle, som har gået ind i Guds tjeneste. Jesus påbød Sine disciple: ”glæd jer over, at jeres navne er indskrevet i himlene.” Lukas 10,20. Paulus taler om sine trofaste medarbejdere: ”Hvis navne står i livets bog.” Fil. 4,3. . . . .
“Der blev skrevet en bog, for at Herren skulle erindre” hvori de gode gerninger står for ”dem, der frygter ham og agter hans navn.” Mal. 3,16. Deres troens ord, deres kærlighedsgerninger, er registreret i himlen. . . .
Der er også en optegnelse over menneskenes synder. . . . De skjulte hensigter og motiver viser sig i den ufejlbarlige optegnelse.
Enhver mands arbejde passerer i revy for Gud. . . Til gengæld bliver hver enkelt navn gennemgået i himlens bøger, med en forfærdelig nøjagtighed, ethvert selvisk ord, enhver selvisk handling, enhver ufuldbyrdet pligt, og enhver skjult synd, med alle kunstens hykleri. Himmel-sendte advarsler eller irettesættelser negligeres, forspildte øjeblikke, ubenyttede anledninger, indflydelse udøves for godt eller ondt, med dets vidt-rækkende følger, er alt nedskrevet af sekretærenglen.
Hvis dit navn er registreret i livets Lammets bog, så vil alt være godt for dig. Vær parat og ivrig efter at bekende dine fejl, og forlade dem, så dine fejltagelser og synder kan gå forud til dommen og blive udslettede.