Jeg beder ikke om, at du skal tage dem ud af verden, men at du vil bevare dem fra det onde.. -Joh. 17,15 -
Der er mange bekende kristne som fremstilles som vinstokken der vokser hen over jordskorpen og vikler sine slyngtråde om rødderne og frembruser denne løgn i sit spor. Til alle disse kommer budskabet: »Drag bort fra dem, og skil jer ud, siger Herren, og rør ikke ved noget urent! Så vil jeg tage imod jer, . . . siger Herren den Almægtige.” 2. Kor 6,17 . . . Jeres slyngtråde må ikke tjene noget jordisk. . . . Det er umuligt for jer at forene jer med de fordærvede, og stadig være rene.
Oh som de unge kunne indse, at de måtte være som dyrebare planter i Herrens have! . . . Lad de sarte hengivenhedens slyngtråde vikle sig om Jesus, og få næring fra Ham; og i stedet for at krybe på jorden, så vend ansigtet mod Retfærdighedens Sol, så du må opfange guddommelige lysstråler. Voks dag for dag op til Hans lighed, og få del i Hans guddommelige natur, at du til sidst må findes fuldkommen i Guds paradis. . . . .
Fasthold sjælen til den evige Klippe; for i Kristus alene vil du være sikker.
En forening med Kristus i den levende tro er varigt; enhver anden union vil gå tabt. . . . Men denne union koster os noget. . . . Der må gøres et smerteligt uselvisk arbejde, såvel som det kræver opmærksomhed. . . . Stolthed, selviskhed, forfængelighed, verdslighed – synd i alle dets former – må overvindes, hvis vi vil være i enhed med Kristus. Årsagen til hvorfor mange finder det kristne liv så utrolig hårdt, hvorfor de er så vægelsindede, så omskiftelige, er at de prøver at tiltrække sig selv til Kristus, uden at løsrive sig fra deres afguder.
Vil vi acceptere den betingelse som er lagt ned i Hans Ord – adskillelse fra verden? . . . Vor helligelse til Gud må være et levende princip, indvævet i livet, og føre til selvfornægtelse og selvopofrelse. Dette må ligge i alle vore tanker, og være udspringet for alle handlinger. Det vil hæve os over verden, og adskille os fra dens besmittede indflydelse.