Som nyfødte børn hige efter ordets rene mælk, for at I ved den kan vokse op til frelse.. -1 Peter 2:2. -
Ingen mand, kvinde eller ung kan opnå kristen fuldkommenhed og samtidig forsømme studiet er Guds Ord. Ved omhyggelig og nøje ransagelse af Hans Ord skal vi adlyde Kristi påbud: ”I gransker Skrifterne, fordi I mener, at I har evigt liv i dem; og netop de vidner om mig.” Joh. 5,39. Denne ransagelse sætter den studerende til at følge det guddommelige Forbillede nøje. . . . . Mønsteret må inspiceres ofte og nøje, for at kunne efterligne det. Når nogen bliver bekendt med Forløserens historie, opdager han sine egne mangler i karakteren; at hans ulighed til Kristus er så stor at han ikke kan være en efterfølger uden en meget stor forandring i hans liv. Han studerer stadig, med et ønske om at være lige som sit store Eksempel; han griber udseendet fra sin elskede, ved at se at han er forandret.
Alle filosoffer af menneskenaturen har ført til forvirring og skam når Gud ikke er blevet genkendt som alt i alle. Men den dyrebare tro, indgydt af Gud, tildeler styrke og karakterforædeling. Når der dvæles ved Hans godhed, Hans barmhjertighed og Hans kærlighed, vil der være en klare og mere tydelig opfattelse af sandhed; højere, helligere ønske for hjertets renhed og tankeklarhed. Sjælen der dvæler i den rene hellige atmosfære, for hellige tanker, er forvandlet ved samværet med Gud, gennem studiet af Hans Ord. Sandhed er så stor, så vidtrækkende, så dyb, så bred, at selvet mistes af syne. Hjertet er blødgjort og underlagt i ydmyghed, venlighed og kærlighed.
Bibelen oplærer sindet til at behandle de dybeste problemer og til at udrette den største udforskning. Den ophøjer forstanden. Den frelser sjælen. . . . Tager den som dit mønster. Den vil være en trofast medstuderende, gennemsøger fejlene i din karakter. Den vil styrke ethvert godt træk.
Det Ord som åbenbarer syndens skyld, har en kraft over menneskehjertet der gør mennesket ret og holder sig til dette.