Du lærer mig livets vej, du mætter mig med glæde for dit ansigt, du har altid herlige ting i din højre hånd.. -Sal.16,11 -
Jesu religion er glæde, fred og lykke.
Hele himlen er interesseret i menneskenes lykke. Vor himmelske far lukker ikke glædens veje for nogen af Sine skabninger. De guddommelige krav kalder os til at undgå de karaktersvage nydelser som bringer lidelse og skuffelse, som vil lukke lykkens og himlens dør for os. . . . Han (verdens Forløser) kræver at vi kun udfører de opgaver som vil føre vore skridt til de lyksalige højder som den ulydige aldrig kan nå. Sjælens sande og glædesfyldte liv skal have Kristus, herlighedens håb, dannet inden i sig.
Dem som bliver i Jesus vil være lykkelige, velfornøjet og glad i Gud. En underdanig venlighed vil vise sig på stemmen, ærefrygt for åndelige og evige ting vil udtrykkes i handlingerne, og musik, glad musik, vil genlyde fra læberne, for den kommer svævende fra Guds trone. Dette er gudsfrygtens mysterium, ikke så let at forklare, men ikke desto mindre mærkes den og nydes den.
Ord kan ikke beskrive den fred og glæde der kommer i ham, som tager Gud på Sit ord. Trængsler kan ikke forstyrre ham, ringeagt rør ham ikke. Selvet er korsfæstet. Dag for dag kan hans opgaver blive vanskeligere, hans fristelser stærkere, hans prøvelser hårdere; men han vakler ikke; for han får præcis den styrke han har brug for.
For dem som har Kristi religion, vil den vise sig som et livgivende og gennemstrømmende princip, en levende, arbejdende og åndelig energi. Der vil den evige ungdom friskhed og kraft og glæde vise sig. Det hjerte som modtager Guds Ord er ikke en vandpyt der tørrer bort, ikke som en brudt cisterne som mister sine rigdom. Det er som bjergstrømme fra uudtømmelige kildeudspring, hvis kølige, funklende vande, springer fra klippe til klippe, og opfrisker den trætte, tørstige og byrdebetyngede.