For jeg er Herren din Gud, der griber din højre hånd og siger til dig: Frygt ikke, jeg hjælper dig.. -Es. 41,13. -
Solen skinnede glinsende på den forblændende sne på en af Alpernes højeste bjerge, idet en rejsende fulgte sin fører på den smalle sti. . . . Han havde tillid til sin fører, og fulgte frygtløst i hans fodtrin, selvom sporet var helt nyt for ham. Pludseligt tøvede han; for den frimodige bjergbestier trådte over en meget dyb kløft, og da spurgte han, medens han rakte sin hånd ud. . . (ham) om at tage den, og trådte hen over kløften. Vandringsmanden tøvede lidt endnu, men føreren opmuntrede ham til at adlyde, og sagde forvissende: ”Tag min hånd; hånden slipper dig ikke.”
Kære unge venner: En, som er større end nogen menneskelig fører, kalder på jer til at følge Ham over tålmodighedens og selvopofrelsens højder. Stien er ikke let. . . . På hele vejen har Satan lagt faldfælder for fødderne for den uforsigtige. Men følger vi vor Fører, kan vi vandre fuldkomment sikkert; for stien er blevet banet og helliget af Hans fødder. Den kan være stejl og ujævn, men Han har befaret den; Hans fødder har trådt torne ned for at gøre vejen nemmere for os. Alle de byrder som vi kaldes til at bære, har Han Selv båret. Personlig kontakt med Ham, bringer lys og håb og kraft. Om dem, som følger Ham, siger Han: ”De skal aldrig i evighed gå fortabt, og ingen skal rive dem ud af min hånd.” Joh. 10,28.
Vi skal kun tage en dag ad gangen. Vi skal ikke gøre et livslangt arbejde på nogle få timer. Vi behøver ikke at se ængsteligt ud i fremtiden; for Gud har gjort det muligt for os at overvinde hver dag.
Ved at udøve levende tro hver dag, vil vi besejre fjenden. Vi må søge Gud hver dag, og være besluttede på at vi ikke vil hvile i tilfredshed uden Hans nærvær. Vi bør våge og arbejde og bede som om det var den sidste dag vi havde fået tilstået.
Hvis du er på rette vej med Gud i dag, så er du redde, om Kristus skulle komme i dag.