3. Septempber - To liv blandes.

 Derfor forlader en mand sin far og mor og binder sig til sin hustru, og de bliver ét kød.. -1.Mos.2,24 -

 Gud har forordnet at der skulle være fuldkommen kærlighed og harmoni mellem dem som går ind ægteskabsforholdet. Lad brud og brudgom love over for hinanden, over for hele det himmelske univers, at elske hinanden som Gud har ordineret at de skal.

 Om alle familier bør der være en hellig cirkel, som bør holdes ubrudt. Inden for denne cirkel har ingen anden person ret til at komme. Lad ikke manden eller hustruen lade nogen andre dele den tillid som alene tilhører dem selv. Lad enhver hellere give kærlighed end afkræve den. Opelsk det som er ædelt hos dig selv, og vær hurtig til at se de gode kvaliteter hos den anden.

 Hengivenhed må være lige så klar som krystal og skøn i sin renhed, alligevel kan den være overfladisk fordi den ikke er blevet forsøgt og prøvet. Sæt Kristus først og sidst og bedst i alt. Se hele tiden på Ham, og din kærlighed til Ham vil blive dybere og stærkere dagligt, idet den underlægges prøvelser. Og idet jeres kærlighed til Ham vokser, vil jeres kærlighed for hinanden vokse sig dybere og stærkere.

 Hvis Kristus, herlighedens håb, virkelig formes indvendig vil der være enighed og kærlighed i hjemmet. Med Kristus i hustruens hjerte vil der være en enighed med Kristus boende i mandens hjerte. De vil sammen stræbe efter de boliger, som Kristus er gået bort for at gøre rede, for dem som elsker ham.

 Kun der hvor Kristus regerer, kan der være en dyb, sand og uselvisk kærlighed. Da vil sjæl knyttes til sjæl, og de to liv vil blandes i harmoni. Guds engle vil være gæster i hjemmet, og deres hellige nattevagt vil hellige ægteskabsværelset. (se ”Det Kristne hjem” kap 18)

 Det lifligste billede af himlen er et hjem hvor Herrens Ånd regerer.