Og en anden engel fulgte efter og sagde: Faldet, ja, faldet er det store Babylon, som skænkede op for alle folkeslagene af sin utugts harmes vin.. -Åb. 14,8 -
Den anden engels budskab i Åbenbaringen 14 blev først forkyndt i sommeren 1844, og det hade da en mere direkte adresse til menighederne i de Forenede Stater, hvor domsadvarselen var blevet proklameret vidt og bredt for det meste afvist, og hvor frafaldet i kirkerne var stort. Men den anden engels budskab nåede ikke sin fulde opfyldelse i 1844. Da erfarede menighederne et moralsk fald, en følge af deres afvisning af lyset i Adventbudskabet; men det fald var ikke fuldstændigt. Idet de fortsatte med at forkaste de åndelige sandheder for denne tid, er de faldet lavere og lavere. Det kan dog endnu ikke siges at ”Babylon er faldet, . . . fordi hun har fået alle folkeslag til at drikke af hendes utugts vredens vin.” Hun har endnu ikke fået alle folkeslag til dette. . . . . Frafaldet er endnu ikke nået sit højdepunkt.
Bibelen erklærer at før Herrens komme, vil Satan arbejde ”med al kraft og med løgnetegn og løgneundere og med alt uretfærdighedens bedrag over for dem,” og ”de ikke har taget imod kærlighed til sandheden, så de kunne blive frelst. Derfor sender Gud vildfarelsens magt over dem, så de tror på løgnen. 2. Tess. 2,9-11. Ikke før denne tilstand er nået, og kirkens forening med verden har udbredt sig ud over hele kristenverden, før er Babylons fald ikke fuldført. Forandringen er progressivt voksende, og den fuldstændige opfyldelse af Åbenbaringen 14,8 er stadig fremtid.
Uanset det åndelige mørke og den fremmedgørelse overfor Gud som er i kirkerne, som udgør Babylon, vil det sande legeme af Kristi efterfølgere stadig kunne findes i deres fællesskab. Der er mange af disse som aldrig har set de særlige sandheder for denne tid.