»Og jeg siger dig, at du er Peter, og på den klippe vil jeg bygge min kirke, og dødsrigets porte skal ikke få magt over den.«. -Matt. 16,18. -
Ordet som Peter fremhæver er stenen - en rullesten. Peter var ikke klippen som kirken blev funderet på. Helvedes porte havde herredømme over ham da han fornægtede sin Herre med banden og sværgen. Kirken blev bygget på Een som helvedes porte ikke kan få herredømme over. . . . Kirken er bygget på Kristus som dens fundament; den skal adlyde Kristus som dens hoved.
Hvis Jesus havde uddelegeret en særlig autoritet til en af disciplene over andre, vil vi ikke finde dem så ofte i strid om hvem skal være den største. De ville have underlagt sig deres Mesters ønske, og æret den, hvem han har valgt.
I stedet for at udpege nogen til at være deres hoved, sagde Kristus til disciplene: »I må ikke lade jer kalde rabbi;« »I må heller ikke lade nogen kalde jer lærer; for én er jeres lærer, Kristus.« Matt. 23,8.10.
»Kristus er hver mands hoved.« Gud som lægger alt under Frelserens fødder, »har givet ham som hoved over alle ting i kirken.« 1. Kor. 11,3; Ef. 1,22.
I nærværelse af Gud og alle de himmelske intelligensvæsener, i nærværelse af helvedets usynlige hær, grundlagde Kristus Sin menighed på den levende Klippe. Den Klippe er Ham Selv - hans eget legeme - Hans eget legeme. For os er den knust og sønderbrudt. Når menigheden bygger på denne grund, skal helvedets porte ikke få overhånd. . . .
For seks tusinde år siden har troen bygget på Kristus. For seks tusinde år siden har strømme og fristelser af satanisk vrede slået på vor frelses Klippe, men den står urørt. . . .
Troens Klippe er Kristi levende tilstedeværelse i menigheden. Denne kan den svageste sætte sin lid til, og dem som anser sig som de stærkeste vil vise sig som de svageste, medmindre de gør Kristus til deres styrke. . .
Herren »er klippen, hans værk er fuldkomment.« »Salig er alle de, der sætter sin lid til ham.« 5. Mos. 32,4; Sal. 2,12.