Lad os derfor takke for, at vi får et rige, der ikke kan rokkes, og med tak tjene Gud, som det er hans vilje, i gudsfrygt og ærefrygt.. -Hebr. 12,28 -
Dem som accepterer Kristus, og siger i deres første trøst: Jeg er frelst, er i fare for at stole på sig selv. De mister deres egen svaghed og stadige behov for guddommelig styrke af syne. De er uforberedte for Satans bedrag. . . Vor eneste sikkerhed er mistillid til selvet, og afhængighed af Kristus.
Menneskenes store fare er selvbedrag, give selvtilstrækkelighed frit løb, derved adskil-ler det sig fra Gud, hans styrkes kilde.
Herren kommer meget snart, og vi går nu ind i katastrofe-scenerierne.
Vi må ikke sige: De sidste dages farer kommer snart over os. De er allerede kommet. Vi behøver Herrens sværd til at skære i sjælens inderste kødeligste lyster, appetit og lidenskaber.
Sindelag som har hengivet sig i løse tanker må forandre sig. . . Tankerne må samle sig om Gud. Nu er det tid til at gøre de alvorligste bestræbelser for at overvinde det kødelige hjertes naturlige tilbøjeligheder.
Idet stormen nærmer sig, fralægger en stor klasse, som har bekendt troen på den tredje engels budskab, men som ikke er blevet helliget gennem lydighed mod sandheden, deres position, og slutter sig til modstandens rækker. Når de forener sig med verden og tager del i dens ånd, kommer de til at se tingene i næsten det samme lys; og når prøven står, så er de parat til at vælge den nemme og populære side. Talentfulde og velformulerede mennesker, som tidligere har glædet sig over sandheden, bruger deres kræfter på, at bedrage og vildlede sjæle. De bliver de værste fjender for deres tidligere brødre.
Vi er i rystelsens tid, en tid hvor alt kan rystes og vil blive rystet. Herren vil ikke undskylde dem, som kender sandheden, hvis de ikke adlyder hans bud i ord og handling.