For at i Jesu navn hvert knæ skal bøje sig, i himlen og på jorden og under jorden, og hver tunge bekende: Jesus Kristus er Herre, til Gud Faders ære.. -Fil. 2,10.11 -
I nærvær af alle himlens og jordens beboere, finder den endelige kroning af Guds Søn sted. Og nu proklamerer Kongernes konge, bibragt med største majestæt og magt, straffedom over oprørerne mod Hans regering, og eksekverer dom over dem, som har overtrådt Hans lov og modsat sig Hans folk. . . Idet Jesu øjne ser på de onde, er de klar over alle de synder de har begået. . .
Over tronen afsløres korset; og som et panorama viser Adams fristelse og fald sig, og de efterfølgende skridt I den store forløsningsplan.
Hele den onde verden afkræves et regnskab ved Guds domskranke, anklaget for højforræderi mod himlens regering. De har ingen til at forsvare deres sag; de er uden undskyldning; og dommen over evig død udsiges over dem. Nu er det tydeligt for alle at syndens løn ikke er uafhængighed og evigt liv, men slaveri, ruin og død. . . Satan synes at være lammet idet han beskuer Kristi herlighed og majestæt. Han som engang var en skærmende kerub husker dengang han faldt. En skinnende seraf, »morgenstjernens søn«, hvor forandret, hvor degraderet! . . .
Satan ser at hans frivillige oprør har gjort ham uegnet til himmelen. Han har brugt sine kræfter til at bekrige Gud; himlens renhed, fred og harmoni vil være den største tortur for ham. Hans anklager mod Guds barmhjertighed og retfærdighed fortier sig. Den skam han vovede at kaste over Jehova hviler nu helt og fuldt på ham selv. Og nu bøjer Satan sig ned, og indrømmer retfærdigheden i hans dom. . . Med alle kendsgerningerne fra den store strid for øje, vil hele universet, både loyale og oprører, erklære i samklang: »Almægtige, retfærdige og sande er dine veje, du folkenes konge.« Åb. 15,3