Den, der sejrer, skal arve dette, og jeg vil være hans Gud, og han skal være min søn. . -Åb.21,7 -
”Intet menneske snubler i himmelen. Intet menneske går der med bind for øjnene. Hvis mennesker vil tage sig tid til at tænke over det, vil enhver vide at om han er på den lige og smalle sti, eller på den brede vej der fører til død og helvede.
Hvis vi ikke modtager Kristi religion ved at spise af Guds Ord, vil vi ikke være berettiget til at gå ind i Guds by. Har vi levet af den jordiske mad, er vor smag blevet vænnet til verdslige ting, vil vi ikke være egnede til himmelske sale; og vi vil ikke påskønne den rene himmelske strøm der cirkulerer i himmelen. Englenes stemmer og musikken af deres harper vil ikke tilfredsstille os. Himmelens videnskab vil være som en gåde i vore sind. Vi behøver at hungre og tørste efter Kristi retfærdighed; vi behøver at blive formet og dannet af Hans nådes forvandlende indflydelse, så vi kan være egnet til himmelske engles selskab.
Vi må have en vision om det fremtidige og om himmelens velsignelse. . . . Der hvor de genløste hilser dem, som viste dem hen til den ophøjede Frelser. . . . Konflikten er forbi. Al trængsel og strid er til ende. Sejrssange fylder hele himmelen, idet de forløste står omkring Guds trone.
Da vil nationerne ikke have anden lov end himmelens lov. Alle vil være en lykkelig forenet familie, iklædt lovprisningens og taksigelsens klæder. . . . I denne scene vil morgenstjernerne synge samtidig, og Guds sønner råbe af glæde, medens Gud og Kristus proklamerer sammen: "Der skal ikke mere være synd, ejheller skal der mer være nogen død."
Vi ønsker at det bliver en vane at tale om himmelen, skønne himmel. Tale om det liv som vil fortsætte så længe som Gud lever, og da vil du glemme dine små prøvelser og vanskeligheder. Lad sindet blive tiltrukket til Gud."