Så lad da også os, som har så stor en sky af vidner omkring os, frigøre os for enhver byrde og for synden, som så let omklamrer os, og holde ud i det løb, der ligger foran os.. - Hebr.12,1 -
I brevet til hebræerne påpeges den helhjertet hensigt som skal karakterisere den kristnes løb efter det evige liv. . . . Misundelse, onde tanker, ondsindethed, slet tale og begærlighed er de byrder som den kristne må lægge til side, hvis han vil have held med at løbe udødelighedens væddeløb. Enhver sædvane og metode som fører til synd og bringer vanære over Kristus, må lægges bort, uanset hvad det koster. Himmelens velsignelse kan ikke følge et menneske i at overtræde rigtighedens evige principper. Værnes der om een synd er det nok til at nedbryde karakteren, og til at føre andre bort.
Og hvis din hånd bringer dig til fald," siger Frelseren, "så hug den af; du er bedre tjent med at gå lemlæstet ind til livet end med begge hænder i behold at komme i Helvede, til den uudslukkelige ild, hvor deres maddiker ikke dør, og ilden ikke slukkes. Og hvis din fod bringer dig til fald, så hug den af; du er bedre tjent med at gå halt ind til livet end med begge fødder i behold at kastes i Helvede." Mark.9,43-45 Hvis legemet skal reddes fra død, skal foden eller hånden hugges af, eller endog øjnet rives ud, hvor mere alvorlig bør den kristne da ikke være med at bortlægge sin synd, som bringer død over sjælen!
Konkurrenterne i de gamle lege var, efter at de havde underlagt sig selvfornægtelse og streng disciplin, ikke mere sikker på sejren. . .
Sådan er det ikke i den kristne krigsførelse. Ikke een som indvilliger i betingelserne vil skuffes når løbet ophører. Ikke een som er alvorlig og udholdende vil miste succes. Kapløbet er ikke for den hurtige, ejheller for den stærkes kamp. De svageste hellige, såvel som de stærkeste, kan bære den evige herligheds krone. Alle må vinde, som i kraft af den guddommelige nåde, bringer deres liv i overensstemmelse med Kristus.