Ransag skrifterne

 Det er af stor betydning at ethvert menneske som Herren har udrustet med forstand, kender sit forhold til Gud. Frelsesværket bliver ikke studeret som det skulle på vore skoler. Mange af eleverne har ikke nogen rigtig forståelse af hvad frelsesplanen betyder. Gud har forpligtet sig overfor os. Han som har medlidenhed med os i vor svaghed, siger: "Kom til mig, alle I som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile. Tag mit åg på jer, og lær af mig, for jeg er sagtmodig og ydmyg af hjertet, så skal I finde hvile for jeres sjæle. For mit åg er godt, og min byrde er let." (Matt 11,28-30).

 Jeres elever kan kun være trygge når de har en levende forbindelse med Kristus. Åget er godt, fordi Kristus bærer byrden. Når I tager korsets byrde op og bærer den, bliver den let, og dette kors er for jer et pant på det evige liv. Det er alles forret at kunne følge Kristus med glæde og ved hvert et skridt kunne sige: "Du ..... giver mig styrke" (2Sam. 22,36). Hvis vi vil til himmelen, må vi lade Guds ord være vor lærebog. Vi må hver dag læse vor lektie i det inspirerede ord.

 Apostlen Paulus siger: "I skal have det sind over for hinanden, som var i Kristus Jesus, han, som havde Guds skikkelse, regnede det ikke for et rov at være lige med Gud, men gav afkald på det, tog en tjeners skikkelse på og blev mennesker lig; og da han var trådt frem som et menneske, ydmygede han sig og blev lydig indtil døden, ja, døden på et kors. Derfor har Gud højt ophøjet ham og skænket ham navnet over alle navne, for at i Jesu navn hvert knæ skal bøje sig, i himlen og på jorden og under jorden." (Fil 2,5-10).

 Jesu Kristi ydmygelse som menneske er ufattelig for menneskesindet, men de som tror Guds ord, behøver ikke at være i tvivl om hans guddom og at han eksisterede før denne verden blev skabt. Apostlen Paulus taler om vor mellemmand, Guds enbårne Søn, som i sin herligheds tilstand var i Guds skikkelse og ledede de himmelske hærskare, og at han blev menneske og tog på sig en tjeners skikkelse. Esajas forudså: "Et barn er født os, en søn er givet os, og herredømmet skal ligge på hans skuldre. Man skal kalde ham Underfuld Rådgiver, Vældig Gud, Evigheds Fader, Freds Fyrste. Stort er herredømmet, freden uden ophør over Davids trone og over hans rige, så han kan grundfæste det og understøtte det med ret og retfærdighed fra nu af og til evig tid. Hærskarers Herres nidkærhed skal udvirke dette." (Es 9,5-6).

  Ved at påtage sig at blive menneske, viste Jesus en ydmyghed som må forundre alle tænkende væsener. Det ville ikke have været ydmygende at samtykke i at blive menneske, havde det ikke været for den ophøjede stilling Kristus havde før verden blev til. Vi må åbne vort sind så vi kan fatte at Kristus afstod fra sit Kongeskrud sin Kongekrone og sin høje stilling, og klædte sin guddom i menneskelighed, for at han skulle kunne møde menneskene på det trin de står og give dem moralsk kraft til at blive Guds sønner og døtre. For at kunne frelse menneskene blev Kristus lydig til døden, ja, korsets død.

 At Guds Søn blev menneske, betyder alt for os. Det er den gyldne lænke som binder vor sjæl til Kristus og gennem ham til Gud. Det er dette vi må studere. Kristus var virkeligt menneske. Han beviste sin ydmyghed ved at blive menneske. Men han var både Gud og menneske. Når vi er optaget af dette emne, må vi huske på det Kristus sagde til Moses ved den brændende tornebusk: "Tag dine sandaler af, for det sted, du står på, er hellig jord." (2Mos 3,5). Dette studium kræver ydmyghed, lærvillighed og et knust hjerte. Men studiet af inkarnationen er et frugtbart område, og den som graver dybt efter skjulte sandheder, vil blive rigt belønnet.

 Bibelen er vor vejleder
Guds ord er vor vejleder som leder os på trykke stier til et evigt liv. Gud har inspireret mennesker til at skrive sådan at vi får sandheden at vide og bliver draget til Gud. Hvis Guds ord bliver praktiseret, vil det give den som tager imod det, moralsk kraft nok til at kunne måle sig med de mest veluddannede mennesker. Alle som gør Guds ord til sit studium, vil øge deres fatteevne. Langt mere end nogen anden form for intellektuelle sysler, så vil bibelstudium øge evnen til at forstå det man læser, og det vil styrke enhver åndsevne. Vort sind kommer i kontakt med store og forædlede sandheds principper. Det bringer os i nær kontakt med himmelen, og det giver kundskab, visdom og forstand.

  Ved læsning af almindelig litteratur, af bøger som ikke er inspireret, bliver sindet sløvet og svækket. Det kommer ikke i kontakt med de store sandheds principper. Forstanden tilpasser sig ubevidst til at opfatte stof som den almindeligvis har med at gøre, og den slags litteratur sløver og svækker.

  Det er Guds hensigt at hans inspirerede ord, kilden til al videnskab som er hævet over alle menneskers teorier, skulle være vort studium. Han ønsker at menneskene skal grave dybt i sandhedens dybder, så de kan finde de dyrebare skatte de indeholder. Men menneskers teorier og visdom får alt for ofte anledning til at fortrænge Bibelens videnskab. Menneskene har påtaget sig at revidere Guds planer, og de forsøger at klassificere Bibelens bøger. Ved deres påfund får de Guds ord til at støtte det som ikke er sandt.

 Netop det mennesket behøver
Gud har ikke gjort, muligheden til at tage imod evangeliet, afhængigt af den menneskelige forstand. Evangeliet er tænkt som værende åndelig føde, det skal tilfredsstille menneskets åndelig behov. Det er netop hvad mennesket i et hvert tilfælde behøver. De som mener at det er nødvendigt for eleverne på vore skoler at studere mange forfatteres bøger, er de mest uvidende om Bibelens store emner. Lærerne trænger til selv at studere Bøgernes Bog og lære, at for den ydmyge og sønderknuste beviser evangeliet at budskabet er fra Gud.

  Evangeliet er Guds kraft og Guds visdom. Da Kristus var her på jorden, åbenbarede han en guddommelig karakter. Hans efterfølgere på alle trin, må studere evangeliet som han har overladt os, indtil lærere, børn og unge tror på den eneste sande og levende Gud, og elsker og tilbeder ham. Ordet må blive respekteret og efterlevet. Denne bog som fortæller om Kristi liv og gerning, om hans undervisning, lidelser og endelige sejer, må være kilden til vor åndelige styrke. Vi har den forret at være elever i Guds skole i denne verden, for at vi skal kunne blive skikket til at opnå et højere liv - det øverste trin i den højeste skole, hvor vi med Gud som lærer skal fortsætte vore studier gennem al evighed.