"I begyndelsen var Ordet, og Ordet var hos Gud, og Ordet var Gud. Han var i begyndelsen hos Gud. Alt blev til ved ham, og uden ham blev intet til af det, som er. I ham var liv, og livet var menneskers lys. Og lyset skinner i mørket, og mørket greb det ikke." (Joh 1,1-5). Verden så ikke Guddommen i den ydmyge mand fra Nazareth. Den evige Guds enbårne Søn var i verden og menneskene kendte ham ikke som han virkelig er.
"I ham var liv, og livet var menneskenes lys." Her er der ikke tale om det fysiske liv, men udødeligheden, det liv som udelukkende hører Gud til. Ordet som var hos Gud og var Gud, havde dette liv. Fysisk liv er noget hver enkelt får. Det er ikke evigt eller udødeligt, for Gud som er livgiveren tager det tilbage. Mennesket har ikke kontrollen over sit liv. Men det liv Kristus havde, var ikke lånt. Ingen kan tage dette liv fra ham. "Jeg har magt til at sætte det til." (Joh 10,18, sagde han. I ham var livet, det oprindelige, ikke lånt eller modtaget. Dette liv har menneskene ikke i sig selv. De kan kun få det gennem Kristus. De kan ikke gøre sig fortjente til det, men får det som en fri gave hvis de vil tro på Kristus som deres personlige frelser. "Og dette er det evige liv, at de kender dig, den eneste sande Gud, og ham, du har udsendt, Jesus Kristus." (Joh 17,3). Dette er den åbne livets kilde for verden.
Paulus gav denne formaning til Timoteus: "Men du Guds menneske, skal holde dig fra alt dette og stræbe efter retfærdighed, gudsfrygt, tro, kærlighed, udholdenhed og sagtmodighed. Strid troens gode strid, grib det evige liv, som du blev kaldet til og har bekendt dig til med den gode bekendelse i mange vidners påhør. For Guds ansigt, for ham, som giver alle ting liv, og for Kristus Jesus, som aflagde den gode bekendelse under Pontius Pilatus, byder jeg dig: Hold budet, uplettet og uangribelig, indtil vor Herre Jesu Kristi tilsynekomst, som den salige og eneste hersker, Kongernes Konge og Herrernes Herre, skal lade os se, når tiden er inde, han, den eneste, som har udødelighed og bor i et utilgængeligt lys, og som intet menneske har set eller kan se. Ham være ære og evig magt! Amen" (1Tim 6,11-16).
Kristus tilvejebragte udødelighed
Paulus siger også: "Troværdigt er det ord og al modtagelse værd! For Kristus Jesus kom til verden for at frelse syndere, og af dem er jeg den største. Men netop derfor fandt jeg barmhjertighed, for at jeg kunne være den første, Kristus Jesus viste hele sin langmodighed på, til eksempel for dem, der skal komme til tro på ham og få evigt liv. Evighedernes konge, den uforgængelige, usynlige, eneste Gud være ære og pris i evighedernes evigheder! Amen." (1Tim 1,15-17).
Kristus har "bragt liv og uforgængelighed for lyset ved evangeliet." (2Tim 1,10). Intet menneske kan have et selvstændigt åndeligt liv, uafhængigt af ham. Synderen er ikke udødelig, for Gud har sagt: "Den, der synder, skal dø." (Ez 18,4). Dette betyder alt hvad det giver udtryk for. Det når længere end den død alle får del i. Det betyder den anden død. Menneskene viger tilbage for dette og spørger: "Er mennesket ikke andet end et dyr?" Man mener dette må være at nedværdige mennesket. Men hvad er det som gør et menneske stort i Guds øjne? Er det evnen til at samle rigdom? Nej, for Gud erklærer: "Guldet og sølvet er mit." Hvis menneskene misbruger de betroede midler, kan Gud sprede dem hurtigere end menneskene kan samle dem. Mennesker kan have strålende evner, de kan være rige ved de evner de har fået i vuggegave. Men alt har de fået af Gud, deres skaber. Han kan tage forstanden fra dem, og menneskene vil på et øjeblik blive som Nebukadnesar, reduceret til det samme niveau som dyrene. Gud gør dette fordi mennesker optræder som om de havde fået deres visdom og magt uafhængigt af ham.
Menneskene er underlagt døden, og så længe de føler sig for kloge til at tage imod Jesus, vil de fortsætte med at være underlagt døden. De har opnået store ting på det intellektuelle område, men hvem gav dem evner til dette? Herren, den almægtige Gud. Hvis de ophøjer sig selv og roser sig af deres indbildte dygtighed og magt, som menneskene gjorde før syndfloden, vil de gå til grunde. Menneskene på den tid levede længe, men deres tanker var onde hele dagen. Deres ondskab var stor, og jorden blev fordærvet, for alle vandrede på onde veje. Havde de villet have forbindelse med ham som er uendelig i visdom, kunne de have udrettet det mest utrolige med de evner og talenter Gud havde udrustet dem med. Men de forlod Gud og valgte at følge Satan, som mange også gør i dag, og Herren udryddede dem og al den kundskab de roste sig af.
Nogle bliver æret af verden for det de præsterer. Men i Guds øjne kan man synke dybt og hurtigt hvis man misbruger de evner og muligheder man har fået. Hvis de var blevet brugt rigtigt, ville de have hævet personen. Selv om Herren er tålmodig og ikke vil at nogen skal gå fortabt, vil han på ingen måde lade den skyldige slippe fri. Alle bør agte på Herrens ord: "Hvorfor viser I da ringeagt for de slagtofre og afgrødeofre, som jeg har påbudt i min bolig, og hvorfor ærer du dine sønner mere end mig, så I mæsker jer med det bedste af alle de offergaver, som mit folk Israel bringer? Derfor siger Herren, Israels Gud: Nok har jeg sagt, at dit hus og dit fædrenehus altid skal have deres gang for mit ansigt; men nu siger Herren: Det skal ikke ske! Kun dem, der ærer mig, vil jeg ære, men de, der ringeagter mig, skal blive til skamme."(1Sam. 2,29-30).
Gud ærer dem som lyder ham. David siger: "Herren gjorde vel mod mig for min retfærd, han lønner mig, fordi mine hænder var rene. For jeg havde holdt mig til Herrens veje og faldt ikke fra min Gud i ondskaben. Alle hans love havde jeg for øje og skubbede ikke hans bud fra mig. For ham var jeg hel i min færd og passer på ikke at synde."
Hvordan opnå evigt liv?
Kun den som tror på Kristus, kan få evigt liv. Kun ved stadig at spise Kristi legeme og drikke hans blod, har vi løfte om at få del i guddommelig natur. Ingen må tage dette spørgsmål let, ved at hævde, at hvis vi bare er oprigtige bliver vi frelst, uanset hvad vi tror. Du kan ikke være tryg når du ofrer en livsvigtig sandhed for at tilfredsstille dig selv eller andre. Du må ikke forsøge at undgå korset. Hvis vi ikke modtager lys fra retfærdighedens sol, har vi ikke forbindelse med kilden til alt lys, og hvis dette liv og lys ikke bor i os, kan vi ikke blive frelst.
Gud har gjort alle forberedelser for at hans hensigt med at skabe mennesket ikke skulle blive kuldkastet af Satan. Efter at Adam og Eva førte døden ind i verden ved deres ulydighed, blev et dyrebart offer skaffet til veje for menneskene. Og de har fået en højere status end de oprindelig havde. Ved at give Kristus, sin enbårne Søn, som soning for verden, gav Gud hele himmelen.
At tage imod Jesus gør mennesker værdifulde. Hans offer betyder liv og lys for alle som tager imod Jesus som deres personlige frelser. Guds kærlighed i Kristus Jesus bliver udøst i hjerterne hos alle som er lemmer på hans legeme, og den bærer i sig livskraften fra Faderens lov. Sådan kan Gud blive i mennesket og mennesket i Gud. Paulus skriver: "Jeg er korsfæstet med Kristus. Jeg lever ikke mere selv, men Kristus lever i mig, og mit liv her på jorden lever jeg i troen på Guds Søn, der elskede mig og gav sig selv hen for mig."(Gal 2,19-20).
Kristus sagde til dem: "Jeg er livets brød. Den, der kommer til mig, skal ikke sulte, og den, der tror på mig, skal aldrig tørste." (Joh 6,35). "For min faders vilje er, at enhver, som ser Sønnen og tror på ham, skal have evigt liv, og jeg skal oprejse ham på den yderste dag." (Joh 6,40). "Sandelig, sandelig siger jeg jer: Hvis ikke I spiser Menneskesønnens kød og drikker hans blod, har I ikke liv i jer. Den, der spiser mit kød og drikker mit blod, har evigt liv, og jeg skal oprejse ham på den yderste dag. For mit kød er sand mad, og mit blod er sand drik. Den, der spiser mit kød og drikker mit blod, bliver i mig, og jeg i ham. Ligesom den levende Fader har udsendt mig, og jeg lever i kraft af Faderen, sådan skal også den, der spiser mig, leve i kraft af mig. Det brød, som er kommet ned fra himlen, er ikke sådan som det, fædrene spiste; de døde, men den, der spiser dette brød, skal leve til evig tid." Det sagde han, da han underviste i synagogen i Kapernaum. Mange af hans disciple, som hørte det, sagde nu: "Det er hård tale; hvem kan holde ud at høre på det?" Men Jesus vidste ved sig selv, at hans disciple skumlede over dette, og sagde til dem: "Forarger det jer? Hvad så, hvis I ser Menneskesønnen stige derop, hvor han var før? Det er Ånden, som gør levende, kødet gør ingen gavn. De ord, jeg har talt til jer, er ånd og liv. (Joh 6,53-63).
Den som ved tro bliver et med Kristus, kan vinde evigt liv. Gud elsker den som bliver genløst ved Kristus, som han elsker sin egen Søn. Hvilken tanke! Kan Gud elske synderen lige så højt som han elsker sin egen Søn? Ja, Jesus har sagt det, og han mener det han siger. Han vil indfri alle checks vi udsteder, hvis vi med levende tro griber hans løfter og har tillid til ham. Se hen til ham og lev! Alle som adlyder Gud, er indbefattet i den bøn som Jesus bad til sin Far: "Jeg har gjort dit navn kendt for dem og vil gøre det kendt, for at den kærlighed, du har elsket mig med, skal være i dem, og jeg i dem." (Joh 17,26).