Tidligere tiders fanatisme vil gentage sig
Flytning af milepæle Vort folk trænger til at forstå grundlaget for vor tro og vore tidligere erfaringer. Hvor er det trist at så mange af dem tilsyneladende har ubegrænset tillid til mennesker som fremholder teorier som har en tendens til at rykke vore tidligere erfaringer op med rod og flytte de gamle milepæle! De som så let lader sig lede af en falsk ånd, viser at de i nogen tid har fulgt en forkert leder ja, så længe at de ikke kan se at de viger af fra troen, eller at de ikke bygger på den sande grundvold. Vi trænger til at bede alle om at tage nogle andre åndelige briller på, og blive salvet med øjensalve sådan at de kan se klart og skelne mellem hvad der er troens sande piller. Da vil de se at "Den grundvold, Gud har lagt, ligger fast, og den har et segl med denne indskrift: "Herren kender dem." (2Tim 2,19). Vi trænger til at genoplive de gamle beviser for den tro som en gang er blevet overladt til de hellige.
Alle de fantasifulde og forføreriske læresæt-ninger man kan tænke sig, vil blive bragt frem af mænd som mener at de har sandheden. Nogen lærer at der vil blive født børn på den nye jord. Er det en sandhed for vor tid? Hvem har indspireret disse mennesker til at fremholde en sådan teori? Har nogen fået sådanne synspunkter fra Herren? Nej, det som er åbenbaret, er for os og vore børn. Men når det gælder emner som ikke er åbenbaret, og som ikke har noget med vor frelser at gøre, er tavshed veltalenhed. Disse mærkelige idéer skulle ikke engang nævnes, og langt mindre fremholdes som betydningsfulde sandheder.
Vi er kommet til en tid hvor tingene bør kaldes ved deres rette navn. Sådan som vi gjorde i tidligere dage, må vi rejse os og under Guds Ånds ledelse irettesætte forførelsens værk. Nogle af de meninger som der nu gives udtryk for, er alfa og nogle af de mest fanatiske idéer som kan fremholdes. Læresætninger som har lighed med dem som vi måtte møde kort efter 1844, de fremholdes af nogle som har betydningsfulde positioner i Guds værk.
I New Hampshire, i Vermont og andre steder måtte vi modstå fanatismens snigende og bedrageriske værk. Formastelig synd blev begået, og nogle hengav sig frit til vanhellige lyster under dække af helliggørelse. Der blev fremholdt en lære om en åndelig form for fri kærlighed. Vi så opfyldelsen af skriftens ord om at "i de sidste tider skal nogle falde fra troen, fordi de lytter til vildledende ånder og dæmoners lærdomme." (1Tim 4,1). - "The Southem Watchmam", 5. april 1904.
Der kræves ikke fysiske demonstrationer
Sand religion gør ikke krav på store legemlige demonstrationer. ….. De er ikke noget bevis på at Guds Ånd er til stede. I 1843 og 1844 blev vi kaldt til at møde om netop den slags fanatisme. Mennesker kunne sige: Jeg har Den Hellige Ånd. De kom ind til mødet og rullede rundt som tønder. Fordi nogle ikke ville godtage dette som bevis på Den Hellige Ånds virken, blev de set på som ugudelige mennesker. Herren sendte mig midt ind i denne fanatisme. ….. Nogle kom til mig og spurgte: Hvorfor slutter du dig ikke til dem? Jeg sagde at jeg fulgte en anden leder, en som er ydmyg og sagtmodig af hjertet, en som ikke tog del i nogle sådanne demonstrationer som i tager del i her, og heller ikke med noget sådan snak. Sådanne demonstrationer kommer ikke fra Kristus, men fra djævelen. - Manuskript 97,1909.
Krav om at være beseglet og hellig
I 1850 besøgte min mand og jeg Vermont, Canada, New Hampshire og Maine. Møderne blev holdt i private hjem. På den tid var det næsten umuligt at komme i kontakt med ikke troende. Skuffelsen i 1844 havde forvirret manges sind, og de ville ikke lytte til nogen som helst forklaring om sagen. De var utålmodige og vantro, og mange syntes at være fulde af oprør, og angreb deres tidligere erfaring på den mest bestemte måde. Andre vovede ikke at gå så langt som til at fornægte den vej Herren havde ledt dem på. Disse var glade for at høre argumenterne fra Guds ord som formidlede den stilling vi var i, med den profetiske historie. Idet de lyttede til forklaringen om skuffelsen som havde været så bitter for dem, så de at Gud i sandhed havde ledet dem, og de frydede sig i sandheden. De som fornægtede vor tidligere erfaring, blev dermed opflammet til den bitreste modstand.
Vi mødte imidlertid endnu værre problemer blandt en gruppe som påstod at de var helliggjorte, at de ikke kunne synde, at de var beseglede og hellige og at alle deres indtryk og forestillinger var fra Gud. Samvittighedsfulde mennesker som blev bedraget af disse fanatikeres foregivne fromhed. Satan havde virket på sin kløgtige måde for at få disse bedragne mennesker til at tage imod sabbatten. Medens de bekendte sig til at tro en del af sandheden, kunne han gennem deres indflydelse pådutte folk mange fejlagtige ting. Med stor fordel kunne han også benytte dem til at vække afsky hos vantro mennesker som peger på disse inkonsekvente, urimelige repræsentanter for syvendedags-adventisterne. Denne gruppe pålagde folk menneskelige tests og selvgjorte kors som Kristus ikke havde bedt dem om at bære. De påstod at de kunne helbrede syge og udføre mirakler. De havde en satanisk, forhekset magt. De var overmodige, diktatoriske og ubarmhjertige i deres undertrykkelse. Herren brugte os som redskaber til at irettesætte disse fanatikere og til at åbne hans trofaste folks øjne, sådan at de kunne se den sande karakter af deres arbejde. De som brød ud af dette Satans bedrag, fik fred og glæde i deres hjerter, og de ophøjede Gud da de så hans fejlfrie visdom, idet han foran dem satte sandhedens lys og de dyrebare frugter som er en følge af det, i modsætning til sataniske tiggerier og bedrag. Som kontrast til disse forførelser skinnede sandheden som det klare guld midt iblandt jordens grus.
De påstod at de kunne helbrede syge og udføre mirakler. De havde en satanisk, forhekset magt. De var overmodige, diktatoriske og ubarmhjertige i deres undertrykkelse. Herren brugte os som redskaber til at irettesætte disse fanatikere og til at åbne hans trofaste folks øjne, sådan at de kunne se den sande karakter af deres arbejde. De som brød ud af dette Satans bedrag, fik fred og glæde i deres hjerter, og de ophøjede Gud da de så hans fejlfrie visdom, idet han foran dem satte sandhedens lys og de dyrebare frugter som er en følge af det, i modsætning til sataniske tiggerier og bedrag. Som kontrast til disse forførelser skinnede sandheden som det klare guld midt iblandt jordens grus. - "The Review and Herald", 20. nov. 1883.
Om at skæmme værkets hellighed
Det er min pligt stadig at gøre vort folk opmærksom på faren for at skæmme Guds værks hellighed ved at tillade sindet at samtykke i en billig fremstilling af den måde Gud ønsker at hans værk skal blive udført på. Dette gælder både de prædikanter som forkynder evangeli et, og alle som gør krav på at bringe sandhedens lys til verden. Jeg har fået speciel undervisning når det gælder om at bringe menneskelige planer og påfund ind i det arbejde som består i at gøre sandheden kendt for verden i denne tid.
I årene som er gået, har jeg igen og igen fået pålæg om at protestere mod de mærkværdige og forbudte spekula tioner som er blevet fremholdt af den ene og den anden. Mit budskab har altid været: Forkynd Ordet i enkelhed og med al ydmyghed. Fremhold den klare, uforfalskede sandhed. Luk ikke døren op for fanatiske bevægelser, for deres indflydelse bringer forvirring i sindet, og modløshed og mangel på tro hos Guds folk. .....
Hver gang når jeg er blevet kaldet til at gå imod de forskellige former for fanatisme, har jeg fået klar, posi tiv og bestemt instruktion om at hæve min røst imod dens indflydelse. Hos nogle har dette onde åbenbaret sig i form af prøver som mennesker selv har skabt for at få sikker kundskab om Guds vilje. Der blev vist mig at dette var en vildfarelse som førte til forblindelse, og at det er i strid med Guds vilje. Hvis vi følger sådanne metoder, vil det vise sig at vi støtter fjendens plan. I den tid som er gået, var der nogle af de troende som havde stor tro på at de kunne sætte deres egne tegn som skulle afgøre hvad der var deres pligt. Nogle havde så stor tiltro til disse tegn at mænd gik så langt som til at bytte koner og bragte på den måde hor ind i menigheden.
Det er blevet vist mig, at sådanne bedrag som vi blev kaldt til at møde i budskabets første tid, vil blive genta get, og at vi vil møde dem igen i den afsluttende tid af vort arbejde. Nu kræves det af os, at alle vore evner og kræfter er under Guds kontrol, og at vi bruger dem i overensstemmelse med det lys han har givet. Læs Matt 4-5, og studér kap. 4,8-10. og ligeså kap. 5,13. Grund over den hellige gerning som Kristus udførte. Det er på den måde at principperne i Guds ord skal føres ind i vort arbejde. - Brev 36, 1911.
Sømmelig optræden
Efter at 1844 var forbi, opstod der fanatisme blandt adventisterne. Gud gav advarende budskaber for at standse det onde som kom ind. Der var alt for stor fortrolighed mellem enkelte mænd og kvinder. Jeg fremholdt for dem, den hellige sandhedsnorm som vi bør nå, og den renhed i vor opførsel som vi må opretholde, for at Gud kan anerkende den, og vi kan stå uden plet eller rynke eller noget sådant. De mest alvorlige fordømmelser fra Gud blev givet til mænd og kvinder som havde tanker som fløj i urene kanaler, medens de gjorde krav på at være under Guds velbehag på en speciel måde. Men det budskab blev forkastet. .....
Selv ikke nu er vi uden for fare. Hvert menneske som tager del i at give verden advarselsbudskabet, vil blive hårdt fristet i at føre en livskurs som vil fornægte troen.
Som arbejdere må vi stå sammen om at tage afstand fra og fordømme alt som på den mindste måde leder til det onde i vort forhold til hverandre. Vor tro er hellig. Vor gerning er at forsvare Guds lovs ære. Dens karakter fører ikke nogen ned på et lavt plan i tanke eller opførsel. Der er mange som påberåber sig at tro og fremholde sandheden, men som blander sandheden med det som er forkert, og med deres egne fantasifulde ideer. Men der findes en ophøjet platform som vi kan stå på.Vi må tro og fremholde sandheden sådan som den er i Jesus. Hellighed i hjertet vil aldrig lede til urene handlinger. Når en som gør krav på at fremholde sandheden, har tilbøjelighed til at være meget sammen med unge kvinder, eller til og med sådanne som er gifte, medens han på en fortrolig måde lægger sin hånd på dem, eller ofte snakker med dem på en fortrolig måde, da tag jer i agt for ham. Sandhedens rene principper har ikke gjort indtryk på hans sjæl. Sådanne mennesker samarbejder ikke med Jesus. De er ikke i Kristus, og Kristus er ikke i dem. De trænger til en grundig omvendelse før Gud kan anerkende deres arbejde. Den sandhed som er af himmelsk oprindelse, vil aldrig nedværdige modtageren. Den vil aldrig lede ham til den mindste tilnærmelse til upassende fortrolighed. Tvært imod vil den helliggøre den som tror, rense hans smag, opløfte og forædle ham og føre ham ind i en nær forbindelse med Jesus. Den leder ham til at rette sig efter apostlen Paulus' pålæg om at afholde sig fra enhver skygge af ondskab, så ikke det gode skal blive udsat for spot."
Den sandhed som er af himmelsk oprindelse, vil aldrig nedværdige modtageren. Den vil aldrig lede ham til den minste tilnærmelse til upassende fortrolighed. Tværtimod vil den helliggøre den som tror, rense hans smag, opløfte og forædle ham og føre ham ind i en nær forbindelse med Jesus. Den leder ham til at rette sig efter apostelen Paulus' pålæg om at afholde sig fra hver skygge af ondskab, så ikke det gode skal blive udsat for spot. - ”The Review and Herald”, 10. nov. 1885.
(For videre henvisning til fanatisme i tidligere tid, se "Life Sketches,. side 85-94; "Testimonies for the Church" I, side 71-73; VIII. side 291,292; "Gospel Workers", side 316, 317.)