Budskaber med trøst til en svigerdatter
Kære Mary! Vi holder ikke op med at bede for dig, mit kære barn. Guds godhed og barmhjertighed er så klar og tydelig for mig at hver gang jeg beder, syntes det som om Frelseren har dig i sine egne arme, og at du må hvile ud der. Jeg har tro i dit tilfælde. Jeg er sikker på at Herren har hørt bønner som er bedt for dig, og at han vil virke til det bedste og hans navns ære. Han har sagt: "Bed om, hvad I vil, og I skal få det." (Joh 15,7). "Alt, hvad I beder om i jeres bønner, skal I få, når I tror." (Matt 21,22).
"Battle Creek, Michigan,
4. november 1889.
Kære Mary!
Vi holder ikke op med at bede for dig, mit kære barn. Guds godhed og barmhjertighet er så klar og tydelig for mig at hver gang jeg beder, syntes det er som om Frelseren har dig i sine egne arme, og at du kan hvile ud der. Jeg har tro på dit tilfælde. Jeg er sikker på at Herren har hørt bønner som er bedt for dig, og at han vil virke til dit gode og hans navns ære. Han har sagt: "Bed om hvad I vil, og I skal få det" (Joh 15,7). "Og alt I beder om i jeres bønner, skal I få, hvis I beder med tro" (Matt 21,22).
Jeg ved at stormfulde tider er foran os. Vi må vide hvordan vi kan stole på og gribe fat i ham som er kilden til vor styrke. Herren er god mod dem der sætter deres lid til ham, og de skal ikke blive overvundet. Når det gælder dit tilfælde, tænker jeg på profetens ord: "Hvorfor er du fortvivlet, min sjæl? Hvorfor skælver du i mig? Vent på Gud! For jeg skal takke ham på ny, min frelser og min Gud" (Sl 43,5).
Mary, hvil i Gud. Vent tålmodigt på Herren. Han vil være en hjælp som er nær når som helst du trænger til ham. Herren er god. Pris hans hellige navn. Gud syntes om at vi stoler på ham og har tillid til hans løfter. Bare tro, og vi skal se Herrens gerninger. - Brev 71, 1889.
Battle Creek, Michigan,
6. december 1889
Kære Mary! Vi glemmer dig ikke, mit kære lille barn. Vi beder så inderligt vi kan for dig hver dag. Jeg har stor frimodighed i bønnen. Vi glemmer heller ikke brødrene (A.D.) Olsen og (J.G.) Matteson og andre som lider. Vi beder, det er alt hvad vi kan gøre. Så overlader vi dig i ydmyg tillid i hænderne på ham som elsker dig med en kærlighed som er større end en mors. Klyng dig til Jesus og sæt hele din lid til ham, for han har omsorg for dig. Han vil ikke trække sin hånd væk fra dig, men vil selv lede dig.
Kære Mary, hvor herligt det vil blive og se Kongen i hans uforlignelige elskelighed og være der hvor der ikke er smerte mere, ingen sorg, ingen sygdom, ingen bedrøvelse. Jeg føler så klart at vi skal blive sejervindere, og jeg føler også klart at der er en åben forbindelse mellem Gud og din sjæl. Det syntes så sikkert for mig at du er i Guds nærhed, og at Jesus er din stadige hjælper. Åh, han elsker dig! Han elsker dig og ser på dig med medlidende ømhed. Tvivl ikke på ham et øjeblik. Overgiv din sag til ham og tro på at han vil gøre det som er allerbedst for dig med henblik på dine evige interesser. .....
Jeg beder inderligt for jer alle hver dag. Herren lever. Herren hører og besvarer bøn. Se op, mit kære barn. Se op, og vær ved godt mod. Stol helt på Herren, for han er din hjælper, din læge, din frelser. - Brev 75, 1889.
Battle Creek, Michigan,
12. februar 1890.
Kære Mary!
Du er syg, svag og ensom. Jeg tænker meget på dig. ... Du har den bedste med dig, den som elsker dig mest og har størst medlidenhed med dig. Retfærdighedens sol skinner på dig. Se op, se op! Jeg føler at hvilen i graven ikke vil være så ond for mig. Jeg er så træt, så modløs når jeg ser på så megen selviskhed og så megen af Satans ånd og gerninger. Så ser jeg hen til Jesus, og jeg finder fred, kun i ham. .....
I tro lægger jeg dig ved Jesu Kristi hjerte. Han elsker dig. Jeg ved at du ikke er fjernt fra Kristus, men du holder dig virkelig nær med troens fulde vished i ydmyg tillid til Kristi blod og retfærdighed. Du tager imod frelsen som en nådegave fra ham, og du tror på løfterne fordi han har sagt det. Se hen til Jesus, det er min eneste trøst og mit håb. Herren har ledt dig på en vej af smertefuld ydmygelse. Du er blevet tømt mere og mere. Han har ledt dig skridt for skridt, dybere og stadig dybere ned i dalen, men kun for at føre dig ind i nært samfund med Jesus i hans liv af ydmygelse.
Findes der et skridt som Jesus ikke har gået sammen med dig, mit kære afholdte barn? Er der en synd som han ikke har båret, et kors som ikke lå på ham, eller en sorg som han ikke har vist medfølelse med? Han bliver rørt ved følelsen af vore svagheder. Du kender til hvad det vil sige at have samfund med Kristus i hans lidelser. Du tager del med Kristus i hans lidelser. Du tapre selvfornægtende barn, Gud ved alt om dig. I det bæger han lader dig få, hælder han også en dråbe af sine egne lidelser. Han lægger den lette ende af korset på dine skuldre. Han kaster en skygge over din sjæl. .....
Læg alt i Jesu hænder. Vær ikke bekymret. Tro ikke at Gud har glemt at være nådig. Jesus lever og vil ikke forlade dig. Må Herren være din støttestav, den som holder dig oppe, din vogter som omgiver dig forfra og bagfra. - Brev 56, 1890.
Battle Creek, Michigan,
13. februar 1890
Mit kære barn!
Herren vil velsigne og styrke dig og give dig en stærk trøst og fred i ham. Han vil have at du helt roligt skal hvile i hans hænder og tro at han vil gøre alle ting vel. …..
Vær ved godt mod. Se altid op. Jesus er det eneste håb vi alle har. Han vil ikke forlade eller svigte os. Guds løfter er dyrebare. Vi må holde fast på dem. Vi vil ikke slippe dem. -Brev 57,1890.
St. Helena, Californien,
28. maj 1890.
Kære barn!
Jeg tænker på jer alle og beder for jer. Åh, hvor det ville glæde mig hvis det bare ville gå fremad med Mary! Herren vil lade sin lampe skinne over jer. Han vil velsigne, styrke og støtte jer i denne prøvelsens og nødens stund. Forløseren er omsorgsfuld og fuld af øm medfølelse og kærlighed. Nu er det tiden at overgive os til Gud, vor trofaste skaber. Hvilket velsignet håb vi har, et håb som bliver stærkere og stærkere efterhånden som prøvelser og lidelser øges. Vis at I har tillid til ham som har givet sit liv for jer.
Gud skal have tak, Mary, de trængsler som er kortvarige og lette, udvirker for dig en evig fylde af herlighed. Du ved hvem du har troet på, og du er vis på at han har magt til at tage vare på det som er overgivet ham, helt til dagen kommer. Prøvelserne kan være hårde, men se hen til Jesus til enhver tid - ikke for at kæmpe, men for at hvile i hans kærlighed. Han har omsorg for dig.
Vi ved, at når prøvelserne bliver mere og mere tyngende, så vil håbet vokse sig stærkere. Strålerne fra retfærdighedens sol vil skinne ind i dit hjerte med sin lægende kraft. Se på skyerne og klarheden og lyset fra retfærdighedens sol. Gud skal have tak for at ankeret holder under prøvelsens storm. Vi har en forbeder som altid lever og sejrer. Han bærer den enkeltes sag frem for Faderen. Glæderne ved en evig løn er købt for en uendelig stor pris.
Jeg beder dagligt om at Herren må trøste, styrke og velsigne jer. Hvilken glædens dag det vil blive når vi ser Kongen i hans skøndhed! Vi vil hvile i Guds rige løfter. Han vil aldrig svigte os, men være en hjælp som er os nær hver gang vi behøver den. - Brev 77, 1890.
Battle Creek, Michigan,
16. juni 1890.
Kære Willie!
Jeg er ængstelig for jer alle, særligt for vor kære Mary. Jeg beder for hende hver dag, og jeg kan sige, også hver nat. Jeg ved at Herren holder hende i sin hule hånd. Mary kan nu sige med fuld tillid: Jeg ved, hvem jeg tror på, og jeg er vis på, at det står i hans magt at tage vare på den skat, der er betroet mig, til den dag kommer. (2Tim 1,12).
Jeg har ingen tvivl, ingen vantro i Marys tilfælde. Hun er elsket af Herren. Dyrebar i Herrens øjne er hans frommes liv. (Sl 116,15). Mary kan sige med Paulus: Jeg har stridt den gode strid, fuldført løbet og bevaret troen. Nu har jeg retfærdighedens sejrskrans i vente, som Herren, den retfærdige dommer, på den dag vil give mig - og ikke mig alene, men alle dem, som har glædet sig til hans tilsynekomst. (2Tim 4,7-8).
Hvad skulle vi gøre uden en frelser i prøvelsens stund? Tjenende engle er omkring os for at give os at drikke af livets vand, så vor sjæl kan blive forfrisket under livets afsluttende scener. Han som er opstandelsen og livet, har forsikret os om, at de som sover i Jesus, vil han bringe med sig fra graven. Basunen skal lyde, og de døde vil vågne op til liv, for aldrig mere at dø. De har fået lov til at opleve den evige morgen, for i Guds by vil der ikke være nogen nat.
Mary har kæmpet tappert gennem fristelser og prøvelser. Hun har gjort hvad hun kunne. Ved Kristi nåde har hun gjort sin del, ved sine ord og gerninger for at danne andres karakter. Hun dør i troen, men hendes gerninger vil leve. - Brev 78, 1890.
Budskaber med sympati og håb til en trofast assistent
Marian Davis, som i 1879 blev en af Ellen Whites medarbejdere og som i 25 år samarbejdet med hende i Amerika, Europa og Australien, fik tuberkulose i 1903. Lidt over et år senere døde hun af denne sykdom. Frøken Davis var en meget trofast og betroet litteraturarbejder, og Ellen White holdt meget af hende. Her er budskaber med sympati, håb og råd som Ellen White skrev i løbet af de sidste måneder af Marian Davis' sygdom. Disse breve er hentet fra Ellen Whites korrespondance med hende.
Melrose, Massachusetts,
17. august 1904.
Kære Marian Davis! Jeg ville være glad for at være hjemme, men akkurat hvilke møder jeg kommer til at overvære er usikkert. Derfor skal vi gøre det bedste vi kan. …..
Jeg beder Herren om at styrke dig. Vi håber at du har det bedre. Hold endelig fast ved Herren, læg din hånd i Kristi hånd. .....
Marian, du må ikke blive modløs. Din sag er i Herrens hænder. Du må lade lægerne, dr. A og dr. B, tage sig af din sag når det gælder behandling, og lade dem gøre det som må gøres. Vi har andre bøger som du kan tage dig af når du har over vundet sygdommen. Pas på at spise, selv om det kan være noget smertefuldt. Jo længere der går uden at du spiser, desto svagere vil du blive. ..... Vi kan spørge: Hvordan kan Herren have brug for os? Er vor Gud ikke fuld af magt? Vil du ikke gribe fat i hans styrke? Intet menneske kan hjælpe dig sådan som Herren Jesus kan. Stol på ham. Han har omsorg for dig.
Melrose, Massachusetts,
24. august 1904.
Kære Marian Davis! Lad ikke en eneste ængstelig tanke komme ind i dit sind. Jeg er ked af at du er så syg, men du bør gøre alt hvad du selv kan for at du skal blive frisk igen. Jeg skal sørge for at alle udgifter vil blive dækket. Jeg er ikke rask og er ikke engang i stand til at køre et kort stykke i vognen. Jeg tør ikke tage ud på en længere tur med vogn. Så længe du og jeg lever, er mit hjem dit hjem. .....
Marian, i næsten hele den tid jeg har været borte, har maden ikke smagt mig, men jeg tør ikke lade være med at spise, for så kan jeg ikke gøre noget. Selv når maden ikke har smagt mig, har jeg alligevel spist, for jeg skal leve. Maden har smagt mig siden jeg kom til dette sted. Jeg sætter min lid til Gud og beder indtrængende til ham for dig og for mig selv. Vi skal ikke ængstes og bekymre os. Bare sæt din lid til Gud. Alt hvad der er nødvendigt for dig og mig, er at tro og have tillid til ham som er i stand til helt og fuldt at frelse alle som kommer til ham og stoler på ham. "Hold fast i min hånd," siger Jesus til dig og mig. Du opmuntres til at tænke de rette tanker om Kristus, vor frelser -din frelser og min. Du har glædet dig over hver anledning til at gøre hvad du kunne for at fremme hans ære. Du vil blive ført ind i Guds by når hans sidste basun lyder, og vi skal blive modtaget der med uforfalsket glæde.
Marian, sammen med mig har du bragt sund lære i direkte kontakt med mennesker sådan at de dan blive in spireret til at leve i overensstemmelse med det. "De gode ord" er mere værd end guld, sølv og enhver jordisk tillokkelse. Du har elsket sandheden. Det er gået hårdt ud over dig at vor Herre og frelser er blevet vist så stor ligegyldighed. Tænk, at have samme sind som Gud! Det har du længtes efter. Der er ingen ægte, frelsen de ophøjelse for mennesket udenom Guds sandhed.
Min sjæl, pris Herren, alt i mig skal prise hans hellige navn. (Sl 103,1). Skal du og jeg ikke holde en takkegudstjeneste hver dag. Skylder vi ham ikke det, han som har sparet dit liv i disse mange år som svar på troens bøn? Overlad dig i hans hænder i din svaghed, og stol fuldt og fast på ham. Vi vil tage Guds ord som den ophøjede rettesnor for vort liv. Det giver råd for alt, og vi har det i vore hænder. Du og jeg har i fælles skab forsøgt at oplyse folket om den sande troslære, en forening af hellighed, barmhjertighed, sandhed og kærlighed. Vi har forsøgt at fremstille dette så enkelt, at mennesker skal gribe denne forening af kærlighed og hellighed, som ganske enkelt er hjerte-kristendom. Vi har gjort hvad vi har kunne for at fremstille kristendommen som kronen og herligheden af et menneskes liv her i denne verden. Det er som en forberedelse til at vi skal komme ind i Guds by for at være hans kære, dyrebare forløste, i de boliger han er gået bort for at gøre i stand til os. Pris Gud for det. Lad os prise ham.
Vær sød at spise, Marian, fordi din jordi ske læge vil have at du spiser og den store læge vil også have det. Søster (M.J.) Nelson vil skaffe dig hvad som helst du beder om. Ingen vil blive mere glad end jeg om dit liv kunne blive sparet så du kan fortsætte arbejdet. Men hvis din eller min tid er kommet til at sove ind i Jesus, må vi ikke forkorte livet ved at afslå at tage den næring til os som kroppen trænger til. Spis da, min kære, enten du har lyst til mad eller ikke. Sådan kan du gøre din del for at blive frisk. Om det da skulle behage Herren at give dig hvile, så har du gjort hvad du kunne. Jeg sætter stor pris på dit arbejde. Pris Herren, Marian, at Jesus, den store læge, kan helbrede dig. Med kærlig hilsen. - Brev 379, 1904.
College View, Nebraska,
16. september 1904.
Kære Marian! Jeg tænker på dig, og det bedrøver mig at du er urolig til sinds. Jeg ville trøste dig hvis jeg bare kunne. Har Jesus, den dyrebare frelser, ikke så mange gange været nær hos dig med sin hjælp i nødens stund? Gør ikke Den Hellige Ånd sorg. Hold op med at bekymre dig. Det har du mange gange sagt til andre. Lad ordene fra dem som ikke er syge, trøste dig. Må Herren hjælpe dig, det er min bøn.
Hvis Herren vil at du skal dø, bør du føle at det er din forret at overgive hele dig selv, din krop, sjæl og ånd i hænderne på en retfærdig og barmhjertig Gud. Han nærer ingen sådan fordømmelse som du bilder dig ind. Jeg ønsker at du skal holde op med at tænke, at Herren ikke elsker dig. Stol uforbehol dent på hans barmhjertige omsorg. Han venter på at du skal give agt på hans indbydelse. ..... Du behøver ikke tænke på om du har gjort noget som helst som vil få Gud til at behandle dig strengt. Jeg ved bedre. Bare tro på hans kærlighed og tag ham på hans ord. ..... Ingen mistænksomhed eller vantro må tage vort sind i besiddelse. Ingen ængstelse på grund af Guds storhed må forvirre vor tro. Må Gud hjælpe os til at ydmyge os i sagtmodighed og beskedenhed. Kristus lagde sin Kongelige klædning og krone væk, så han kunne knytte sig til menneskeheden og vise at mennesker kan være fuldkommengjort. Klædt i barmhjertighedens dragt levede han et fuldkomment liv i vor verden, for at give os bevis på sin kærlighed. Han har gjort det som skulle gøre det umuligt at lade være og tro på ham. Fra sin høje herskerplads i de himmelske sale fornedrede han sig for at tage menneskelig natur på sig. Hans liv er et eksempel på, hvad vort liv kan være. Kristus blev en sorgens mand og kendt med smer ter, for at ingen ængstelse på grund af Guds storhed skulle komme ind og udviske vor tro på hans kærlighed. Et menneskes hjerte som er overgivet til ham, vil være en hellig harpe som frembringer hellig musik. - Brev 365, 1904.
College View, Nebraska,
Kære Marian! Vi beder om at dit liv må blive sparet til vi ser dig en gang til. Måske behøver du ikke at dø, men leve. .....
Se hen til Jesus. Stol på ham, hvad enten du lever eller dør. Han er din forløser. Han er vor livgiver. Hvis du sover ind i Jesus, vil han bringe dig frem fra graven til en herlig udødelighed. Må han give dig fred, trøst, håb og glæde for fremtiden.
Sæt din lid helt og fuldt til Jesus. Han vil aldrig svigte eller forlade dig. Han siger: Jeg har tegnet dig i mine hænder. Marian, hvis turen kommer til dig før end til mig, så skal vi kende hverandre der. Vi skal se sådan ud som vi er nu, og kende hinanden sådan som vi har kendt hinanden her. Bare lade Kristi fred komme ind i din sjæl. Vær trofast i din tillid, fordi han er trofast mod sine løfter. Læk din stakkels nervøse hånd fast i hans hånd. Lad ham holde dig fast, og styrke, opmuntre og trøste dig. Nu vil jeg gøre mig klar til at forlade dette sted. Åh, jeg ønsker at jeg var hos dig akkurat nu! Kærlig hilsen. - Brev 382, 1904.
Budskaber til andre som snart skulle lægges til hvile
Vi føler med dig selv om vi er skilt fra dig. Jeg vil sige: Giv ikke op, men klyng dig til løftet: "Bed, så skal I få." (Luk 11,9). Han kan helbrede, han kender enden fra begyndelsen. Bliv alligevel ikke mismodig hvis han tillader sit barn at dø og stå op på opstan delsens morgen. Sig: "Ske ikke min men din vilje." ..... Hvis din hustru bukker under i sine prøvelser, så husk at der er et fremti digt liv. Den sidste basun vil kalde alle frem som har taget imod Kristus, som har troet på ham og som har stolet på ham til frelse.
Min kære søster, vi vil bede for dig. Vi føler med dig. Vi skal lægge dine ord frem for den store læge. Jeg forstår at alt dette er gjort. Hold fast i hans hånd som kan vel signe og læge, hvis han ser at det er til det bedste for dig nu og for evigheden. Min bror og søster, medens I begge er i live, så benyt denne dyrebare tid til ved at tro tilegne jer Guds ords dyrebare løfter. Jeg er taknemmelig for at I begge i ydmyghed søger om tilgivelse for al synd. Det er jeres forret. Vær ikke vantro.
Vor dyrebare frelser har givet sit liv for verdens synd, og han har garanteret i sit ord, at han vil frelse alle der kommer til ham. "For således elskede Gud verden, at han gav sin enbårne søn, for at enhver, som tror på ham ikke skal fortabes, men have evigt liv." (Joh 3,16). Dette er betingelsen for at vinde det evige liv. Opfyld betingelsen, og jeres håb er sik kert, hvad enten I lever eller dør. Stol på den forløser som frel ser jeres sjæl. Overlad jer hjælpeløse sjæl til ham. Han vil tage imod, velsigne og frelse jer. Bare tro. Tag imod ham af hele jeres hjerte, og vid at han ønsker at I skal vinde livets krone. Lad dette være jeres største og mest oprigtige bøn. Overgiv jer fuldstændig, og han vil rense jer for enhver besmittelse og gøre jer til kar som er til ære. I kan blive vasket rene i Lammets blod. Sådan skal I vinde sejer. ..... Hold fast i tro. - Brev 45, 1905.
Ord til en døende prædikant
Vi glemmer dig ikke. Vi husker dig i vore bønner ved familiealteret. Jeg ligger vågen om natten og beder inderligt til Gud for dig.
Jeg har så ondt af dig. Jeg vil fortsætte med at bede om at Guds velsignelse må hvile over dig. Han vil ikke holde op med at trøste dig. Denne verden betyder så lidt, men, min kære broder og søster, Jesus siger: "Bed, så skal der gives jer; søg, så skal I finde; bank på, så skal der lukkes op for jer." (Matt 7,7). Jeg påberåber mig dette løfte på jeres vegne. .....
Min bror, en nat syntes det for mig, som om jeg bøjede mig over dig og sagde "Bare lidt til, bare nogle få smertens kvaler, nogle få timers lidelser endnu, og så hvile, velsignet hvile. Du vil få hvile på en speciel måde. Alle mennesker må møde modgang og prøvelser. Vi må alle tømme bægeret og tage imod lidelsens dåb. Men Kristus har smagt døden for hvert eneste menne ske, i dens bitreste form. Han ved hvordan han skal vise medliden hed og medfølelse. Bare hvil i hans arme. Han elsker dig, og han har forløst dig med sin evige kærlighed. Vær du trofast indtil døden, så skal du få livets krone.
Alle som lever her i verden fra nu af, vil vide hvad der er meningen med prøvelser. Jeg ved at Gud vil give dig nåde, at han ikke vil forlade dig. Forsøg at huske Guds løfte: "Skriv: Salige er de døde, som fra nu af dør i Herren. Ja, siger Ånden, de skal hvile efter deres møje, for deres gerninger følger dem." (Åb 14,13). Vær ved godt mod. Jeg ville have været hos dig nu hvis jeg havde kunne, men vi skal mødes på opstandelsens morgen. .....
Jeg talte også trøstens ord til søster C. Jeg opmuntrede hende, og sygestuen syntes at være fyldt af Guds engle. Vær ved godt mod, begge to. Herren vil ikke forlade eller svigte jer. Brev 312, 1906.