Offentliggjort i ”Country Living... Når det gælder de principper som her er fremsat med tanke på placering af vore institutioner, se ”Testimonies” VII, side 80-89, ”Medical Ministry”, side 308,309, ”Evangelism”, side 76-78.
Jeg kunne ikke sove efter klokken to i nat. I nattens timer var jeg til et rådsmøde. Jeg bønfaldt nogle familier om at nyttiggøre de midler Gud havde bragt til veje, og drage bort fra byerne for at frelse deres børn. Nogle nølede og gjorde ikke nogen afgjorte anstrengelser for det.
Nådens engle skyndte på Lot, hans hustru og døtre ved at tage dem i hånden. Hvis Lot havde skyndt sig ud ligesom Herren havde sagt han skulle gøre, ville hans hustru ikke være blevet til en saltstøtte. Lot havde for meget af et nølende sindelag. Lad os ikke være som ham. Den samme stemme som advarede Lot om at han skulle forlade Sodoma, siger til os: "Drag bort fra dem, og skil jer ud, siger Herren, og rør ikke ved noget urent." (2Kor 6,17). De som er lydige mod denne advarsel, vil finde et tilflugtsted. Enhver mand bør være årvågen og søge at redde sin familie. Han bør gøre sig klar til opgaven. Efter som Gud vil åbenbare hvad der skal gøres.
Hør hvad Gud siger gennem apostlen Paulus: "Arbejd med frygt og bæven på jeres frelse, ikke blot som da jeg var til stede, men endnu mere nu i mit fravær. For det er Gud, der virker i jer både at ville og at virke for hans gode vilje." (Fil 2,12-13). Lot vandrede ulykkelig over slettelandet med langsomme skridt. Han havde været så længe sammen med onde mennesker at han ikke var i stand til at se den fare han var i, før hans hustru blev tilbage på sletten som en evig saltstøtte. - "The Review and Herald", 11. dec. 1900.
Lad ikke børnene længere udsættes for fristelser fra byer som er modne for ødelæggelse. Herren har sendt os varsel og råd om at drage ud af byerne. Lad os da ikke investere mere i byerne. Fædre og mødre, hvad betyder jeres børns frelse? Forbereder I medlemmerne af jeres familie for forvandlingen til det himmelske hjem? Forbereder I dem til at blive medlemmer af den kongelige familie, børn af den himmelske konge?
Hvad gavner det et menneske om det vinder hele verden, men mister sin sjæl? (Mark 8,36.) Hvad betyder magelighed, komfort og behagelighed sammenlignet med værdien af deres børns frelse?
Landsteder er en tilflugt
Forældrene må forstå at opdragelsen af børnene er en vigtig gerning i forbindelsen ved jeres frelse. Ude på landet vil de få rigelig med nyttig aktivitet ved at gøre sådanne ting som må gøres, og det vil give fysisk helse ved at udvikle nerver og muskler. "Ud af byerne!" det er mit budskab når det gælder vore børns uddannelse.
Gud gav vore første forældre hjælpemidler til sand uddannelse da han pålagde dem at dyrke jorden og have omsorg for deres hjem i Eden. Efter at synden kom ind på grund af ulydighed mod Herrens krav, blev det arbejde som skulle gøres ved at dyrke jorden, mangedoblet. På grund af forbandelsen frembragte jorden ukrudt og tidsler. Men selve arbejdet var ikke en følge af synden. Den store mester velsignede selv arbejdet med at dyrke jorden.
Det er Satans hensigt at mennesker skal tiltrækkes af byerne. For at opnå dette finder han på fornyelser og alle slags ting som vækker nysgerrighed og enhver form for spænding. Byerne på jorden i dag er i færd med at blive sådan som byerne var før syndfloden. .....
Hvem vil tage imod advarslen? Vi siger igen: "Ud af byerne!" Betragt det ikke som noget stort tab at I må drage ud i bjergområderne, men søg efter et sted hvor I kan trække jer tilbage og være alene med Gud for at lære hans vilje og vej. .....
Jeg beder inderligt vort folk om at gøre det til deres livsværk at søge efter åndelighed. Kristus står for døren. Det er derfor jeg siger til vort folk: "Betragt det ikke som noget tab når I bliver kaldt til at forlade byerne og flytte ud på landet. Her venter der rige velsignelser for dem som vil gribe dem. Ved at betragte naturens scenerier, Skaberens gerninger, ved at studere Guds kunstværk, vil I umærkeligt blive omdannet efter det samme billede." - Manuskript 85,1908.
Vent ikke på at noget mirakel skal ophæve virkningerne af en fejlagtig fremgangsmåde
Jeg ser på disse blomster, og hver gang jeg ser dem, tænker jeg på Edens have. De er udtryk for Guds kærlighed til os. Sådan, giver han os i denne verden, en lille forsmag på Eden hjemmet. Han vil have at vi skal fryde os over de smukke ting i hans skaberværk, og at vi i dem skal se udtryk for hvad han vil gøre for os.
Han vil at vi skal bo sådan at vi har albuerum. Hans folk skal ikke stuve sig sammen i byerne. Han vil at de skal tage deres familie med ud af byerne, sådan at de bedre kan forberede sig for det evige liv. Om en kort stund vil de blive nødt til at forlade byerne.
Disse byer er fulde af alt slags ondskab, strejker, mord og selvmord. Satan er i dem for at styre menneskene i deres ødelæggelsesarbejde. Under hans indflydelse dræber de bare for drabenes skyld, og dette er noget som vil tiltage mere og mere. .....
Kan vi vente at Gud vil udføre mirakler for at rette op resultaterne af tidligere fejl, dersom vi stiller os under en dårlig indflydelse? Nej, så vist ikke. Kom I ud af byerne så hurtig som mulig og køb et lille stykke land hvor I kan have en have. Der kan børnene se blomsterne vokse og lære af dem at de skal leve enkelt og rent. - "Conference Bulletin", 30. mars 1903.
Institutioner i landlige omgivelser
Undervisningen er fremdeles givet os: "Flyt ud af byerne. Opret sanatorier, skoler og kontorer væk fra befolkningscentrene. Mange vil nu bede om at få lov til at blive i byerne, men tiden vil snart komme når alle der ønsker at undgå at se og høre det onde, vil flytte ud på landet, for ugudelighed og korruption vil tiltage i en sådan grad at selve atmosfæren i byerne vil synes at være forurenet. - Brev 26, 1907.
Gud har sendt advarsel på advarsel om at vore skoler, forlag og sanatorier skal oprettes uden for byerne, på steder hvor ungdommen på den mest effektive måde kan blive undervist om hvad der er sandhed. Ingen må forsøge at bruge Vidnesbyrdene til at retfærdiggøre oprettelsen af store forretningsinteresser i byerne. Gør ikke det lys som er givet angående dette spørgsmål, virkningsløst.
Der vil fremstå mænd som taler forkerte ting for at modvirke netop de skridt som Herren leder sine tjenere til at tage. Men det er på tide nu, at man ræsonnerer fra årsag til virkning. Det er for sent, for sent at oprette store foretagender i byerne - for sent til at kalde ungdommen ind fra landet til byen. Der vil opstå forhold som vil gøre det meget vanskeligt for dem som har vor tro, at blive i byerne. Det vil derfor være en stor fejltagelse at investere penge i oprettelse af foretagender i byerne. - Manuskript 76, 1905.
Byerne må bearbejdes fra udposter
Så langt som muligt bør vore institutioner placeres borte fra byerne. Vi må have arbejdere til disse institu tioner. Hvis de ligger i byen, betyder det at familier som hører til vort folk, må bosætte sig i nærheden af dem. Det er ikke Guds vilje at hans folk skal bosætte sig i byerne hvor der er en stadig uro og forvirring. Deres børn bør spares for dette, for hele livs systemet demoraliseres på grund af hastværket, farten og støjen som findes der. Herren ønsker at hans folk skal flytte ud på landet hvor de kan slå sig ned på et stykke jord og dyrke deres egne grønsager og deres frugt. Her kan jeres børn komme i direkte kon takt med Guds gerninger i naturen. Mit budskab er: Tag jeres fami lier væk fra byerne.
Sandheden må forkyndes enten menneskene vil høre eller ikke. Byerne er fyldt med fristelser. Vi bør planlægge vort arbejde så vi holder vore unge borte fra denne smittefare.
Byerne må bearbejdes fra udposter. Guds budbærer sagde: "Skal byerne ikke advares? Jo, men ikke ved at Guds folk bor i dem, men ved at de besøger dem for at advare dem mod det som kommer over jorden. - Brev 182, 1902.
Kirker i byerne, men ikke institutioner
Gentagne gange har Herren undervist os om at vi skal bearbejde byerne fra udposter. I disse byer må vi have steder hvor vi kan tilbede Gud, og som kan være mindesmærker om ham. Men institutioner for vor forlagsvirksomhed, for at hjælpe syge tilbage til helsen og for uddannelse af vor ungdom så de bliver beskyttet mod bylivets fristelser.
Det er i overensstemmelse med denne undervisning at mødelokalerne er blevet købt og indviet i Washington og i Nashville. Forlagene og sanatorierne i disse centre er blevet oprettet som udpostcentre væk fra de tætbefolkede centrale dele af byerne. Dette er den plan som er blevet fulgt når man har flyttet andre forlag og sanatorier ud på landet. Dette bliver nu også gjort i Storbritannien når det gælder forlaget i London og missionsskolen der. Vi har nu fået anledning til at gå frem der hvor Guds forsyn åbner vej, ved at hjælpe vore brødre i disse og mange andre betydningsfulde centre til at oprette arbejdet på en fast grundvold, så det kan føres videre frem på en grundig måde. - "Special Testimonies", serie B, nr. 8, side 7-8 (1907).
Vi skal være snilde som slanger og enfoldige som duer i vore anstrengelser for at skaffe os landejendomme til en lav pris. Fra disse udpostcentre skal vi bearbejde byerne. - Samme, nr. 14, side 7 (1902).
Forberedelser for søndagslovene
Vi skal ikke slå os ned der hvor vi vil blive tvunget ind i nær forbindelse med dem som ikke ærer Gud. ... En krise vil snart opstå når det gælder helligholdelsen af søndagen. …
Søndagsholderne styrker sig selv med sine falske påstande, og dette betyder store vanskeligheder for dem som har bestemt sig for at holde Herrens sabbat. Vi burde placere os sådan at vi kan holde sabbatsbudet i sin helhed. "Seks dage skal du arbejde", siger Herren, "og gøre alt din gerning, men den syvende dag er sabbat for Herren din gud, da skal du intet arbejde gøre." Vi skal være forsigtige så vi ikke placerer os sådan at det vil være vanskelig for os selv og vore børn at holde sabbatten.
Hvis vi med Guds hjælp kan sikre os steder borte fra byerne, er det Guds vilje at vi skal gøre det. Det ligger vanskelige tider foran os. - Manuskript 99, 1908.
Når den magt som staten har, er forvundet med godhed, er det fordi de som har ansvaret, er under guddommmelig ledelse. Når magt forbindes med ugudelighed, er den knyttet til sataniske redskaber, og den vil være i virksomhed for at ødelægge dem som er Herrens ejendom. Den protestantiske verden har oprettet en afguds sabbat i stedet for Guds sabbat, og de går i pavedømmets fodspor. Af den grund ser jeg at det er nødvendigt for Guds folk at flytte ud af byerne til tilbagetrukne steder på landet. Her kan de dyrke jorden og få deres egen avl. På den måde kan de opdrage deres børn til enkle, sunde vaner. Jeg ser at det er nødvendigt at skynde sig for at have alt klar når krisen kommer. - Brev 90, 1897.