Introduktion
Syvende dags adventist menigheden har altid været nær Ellen G. Whites hjerte. Tusindvis gange har himlen været draget nær til hendes hjerte med opmuntrende budskaber, til belæring, til information og til irettesættelse og rettelse. Disse mange syner blevet givet for at lede og passe på medlemmerne af Guds sabbatsholdende restfolk, både individuelt og kollektivt.
"Herren elsker sin menighed" erklærede hun, da den var under angreb (Selectet messages, bog 2, s.68). Ømt skrev hun: "Kristi menighed, svag og mangelfuld som, den kan være, er den eneste på jorden som han giver sin største opmærksomhed." - "Vidnesbyrd for Prædikanter, side 15.
Ellen White elskede menigheden dybt. Hele hendes liv var helliget dens tarv og endelige sejr. Hvor betimeligt er det da ikke, at dette bind af Selected Messages skulle åbne op for en definition hvad en kirke er, taget ud af et brev med råd til en administrator, som arbejdede uden for Nordamerika. Dette følges op, med formaninger til enhed som middel til styrke, og advarsel mod uafhængige handlinger, som kun kan svække menigheden anstrengelser for at nå og rede en forvirret verden.
White bestyrelsen
Kristi indflydelse skal kunne mærkes i vor verden, gennem Hans troende børn. Han som er omvendt vil udøve den samme slags indflydelse som Guds medvirken har gjort ved hans omvendelse. Al vort arbejde i denne verden, skal gøres i harmoni og kærlighed og enighed. Vi skal altid holde Kristi for øje, vandre i Hans fodspor.
Enhed gør stærk, og Herren ønsker at denne sandhed altid vil afsløres i alle lemmerne i Kristi legeme. Alle må forenes i kærlighed, i ydmyghed, beskeden i sinde. Organiseret i et trossamfund med sigte at supplere og sprede deres indflydelse, skal de arbejde som Kristus arbejdede. De skal altid vise høflighed og respekt for hinanden. Ethvert talent har sin plads og skal holdes under Helligåndens styring.
Et kristent samfund dannet af dets medlemmer. - Menigheden er et Kristent samfund, der formes af medlemmerne, at ethvert medlem må nyde hjælp fra alle andre medlemmers nådegaver og talenter, og Guds arbejde med dem, efter deres gaver og evner. Menigheden er forenet i fællesskabets hellige bånd, for at hvert (16) medlem kan få gavn af andres indflydelse. Alle skal binde dem selv til kærlighedens og harmoniens pagt. Den kristnes principper og nådegaver i hele trossamfundet skal samle styrke og kraft i harmonisk handling. Enhver troende må have gavn og benytte sig af den forædlende og forvandlende indflydelse fra andre medlemmers forskellige evner, så at de ting der mangler hos en kan vise sig overmådeligt hos andre. Alle medlemmer skal drage nær til hinanden, så menigheden kan blive et skuespil for verden, engle og for mennesker.
Pagten i et menighedsmedlemskab er at hvert medlem vil vandre i Kristi fodspor, så alle vil tage Hans åg på sig, og sætte lid til Ham som er ydmyg og sagtmodig i hjertet. Gør I dette siger Frelseren " så skal I finde hvile for jeres sjæle. For mit åg er godt, og min byrde er let." Matt.11,29.30
Dem, som bærer Kristi åg vil trække sig mod hverandre. De vil opelske en forståelse og overbærenhed, og i hellig kappestrid vil de søge at vise andre den ømme forståelse og kærlighed, som de selv nærer stort behov for. Han som er svag og uerfaren, vil trods hans svaghed blive styrket af den mere håbefulde og modne. Selv den mindste af alle, er en sten som vil skinne i bygningen. Han er en vitalt medlem af det organiserede legeme, forenet i Kristus, det levende hoved, og gennem Kristus identificeret med hele Kristi karakters fortrinlige egenskaber så at Frelseren ikke skammer sig ved at kalde ham broder.
Nytten vokser ved menighedens bånd. - Hvorfor dannes de troende i menigheden? For der vil Kristus øge deres nytte i verden og styrke deres personlige indflydelse for at gøre godt. I menigheden skal der fastholdes en disciplin som vogter over alles rettigheder og giver større fornemmelse af afhængigheden til hinanden. Gud har aldrig tænkt at et menneske skal styre, planlægge og udtænke noget (17) uden omhyggelige overvejelse under bøn med hele legemet, så at alle kan handle på en sund, grundig og samdrægtig måde.
De troende skal skinne som lys i verden. En by som er på et bjerg kan ikke skjules. En menighed, adskilt og væk fra verden, er i himlens øjne det største på jorden. Medlemmerne bønfaldes til at skille sig ud fra verden, og hellige deres tjeneste til en Mester, Jesus Kristus. De skal åbenbare at de har valgt Kristus som deres leder. . . Menigheden skal være det som Gud har planlagt den til, en repræsentant for Guds familie i en anden verden. - Brev 26, 1900
Gud har et organiseret legeme
Tag jer i agt for dem som har en stor byrde for at fordømme menigheden. De udvalgte som står og trodser modstandens storm fra verden, og oprejser Guds nedtrådte bud for at ophøje dem som hellige og ærværdige, er virkelig verdens lys. . . .
Jeg siger jer, mine brødre, Herren har et organiseret legeme, som han vil arbejde igennem. Der må være mere end en snes Juda'er blandt dem, der kan være en epidemi af Peter'er som i prøvelse vil fornægte sin Herre. Der kan være personer, som Johannes som Jesus elskede, men han kan have en iver der ødelægger menneskers liv, ved at kalde ild ned fra himlen på dem, for at hævne en hån mod Kristus og sandheden. Men den store Lærer søger at undervisningslektier er med til at rette disse eksisterende onder. Han gør det samme i dag med sin menighed. Han udpeger deres farer. Han overbringer dem Laodikæa budskabet.
Han viser dem at al selviskhed, al stolthed, al selvophøjelse, al vantro og fordomme, som fører til modstand mod sandheden og vender bort fra det sande lys, er farligt. Og medmindre disse synder angres, vil dem, som værner om dette, blive overladt i mørke, som det jødiske folk blev. Lad enhver sjæl nu søge at (18) besvare Kristi bøn. Lad enhver sjæl genlyde den bøn i sindet, i anmodninger, i formaninger at de alle må være eet, ligesom Kristus var eet med Faderen, og arbejde efter dette.
I stedet for at vende krigsvåbene inden for vore egne rækker, så ad dem vende mod Guds og sandhedens fjender. Gentag Kristi bøn af hele dit hjerte: "Hellige fader, fasthold dit eget navn, hvem du har givet mig, så de kan være ét." (1. Joh 17,11)
Hvad Kristi bøn viser. Kristi bøn er ikke kun for dem, som er Hans disciple nu, men for alle som vil tro på Kristus, ved Hans disciples ord, helt til verdens ende. Jesus var lige ved at opgive Sit liv for at bringe liv og udødelig for lyset. Kristus så ned, midt under Sine lidelser og den daglige afvisning af mennesker, gennem de to tusinde år på Sin menighed, som ville eksistere i de sidste dage, før afslutningen af denne Jords historie.
Herren har haft en menighed fra den dag, igennem alle de foranderlige tidsperioder til nu i 1893. Bibelen sætter et forbillede for menigheden. De skal være i enhed med hinanden, og med Gud. Når de troende er forenet i Kristus, den levende vin, er resultatet at de er eet med Kristus, fuld af sympati, forståelse og kærlighed.
Dem som erklærer dom over menigheden. - Når nogen drager bort fra Guds lovlydige folks organiserede legeme, når han begynder at veje menigheden efter menneskelig skala og begynder at erklære dom over dem, da vil I vide at Gud ikke leder ham. Han er på forkert spor.
Hele tiden kommer der mænd og kvinder frem som bliver hvileløse og urolige, som ønsker at komme med nye påfund, og gøre fantastiske ting. Satan søger en anledning til at give dem noget lave efter hans linie. Gud har givet ethvert menneske sit arbejde.
(19) At genopbygge, ikke rive ned. - Menigheden har anledninger og privilegier til at hjælpe dem som er lige ved at dø ud, og vise iver i menigheden, men ikke for at rive menigheden i småstykker. I menigheden er der masser af anledninger til at vandre i Kristi liner. Hvis hjertet er fyldt med iver for at komme til en dybere helligelse og hellighed, så arbejd på den nåde i al ydmyghed og hellighed. Menigheden behøver opfriskning og inspiration fra mennesker som indånder himlens atmosfære, for at give menigheden liv, uanset rajgræsset iblandt hveden.
Jeg vil formane alle troende lære en fastholdelse af gudfrygtig nidkærhed, så Satan ikke skal stjæle jeres hjerte fra Gud og I går ubevidst over i Satans rækker, uden at I ser at I har skiftet leder, og findes i en tyrans svigefulde varetægt.
Som en menighed skal vi være helt vågne, og arbejde på de vildfarne blandt os, som Guds medarbejdere. Vi er udstyret med åndelige våben, mægtige til at nedrive fjendens bolværk. Vi skal ikke så med tordenslag med Kristi menighed, på en krigerisk måde, for Satan gør alt hvad der er ham muligt i dette, og I som påberåber at være Guds restfolk, må ikke findes i at hjælpe ham, anklage og fordømme. Søg at genoprette, ikke rive ned, afskrække og ødelægge. - Manusskrift 21, 1893. (Udgivet i The Review and Herald, 8. nov. 1956.)