Erfaringer som Guds budbringer berettes. - I et halvt århundrede har jeg været Herrens budbringer, og lige så længe som jeg lever vil jeg fortsætte med at frembære budskaber som Gud har givet mig til Sit folk. Jeg tager ingen ære til mig selv. I min ungdom gjorde Herren mig til Sin budbringer, der overbringer Sit folk opmuntrende, advarende og irettesættende vidnesbyrd. I tres år har jeg været i forbindelse med himmelske budbringere, og jeg har hele tiden lært om guddommelige sager, om den måde Gud hele tiden arbejder på at bringe sjæle fra deres vildfarne veje til Guds lys.
Mange sjæle er blevet hjulpet fordi de har troet at budskaberne jeg fik, blev sendt i barmhjertighed for de fejlende. Når jeg har set dem, som behøver fase i den kristne erfaring, har jeg fortalt dem det, til gavn for deres nuværende og evige situation. Og så længe som Herren sparer mit liv, vil jeg vedholdende gøre dette, uanset om mænd og kvinder vil lytte, tage imod og adlyde eller ej. Det er klart for mig hvad mit arbejde er, og jeg vil få nåde til at være lydig.
Jeg elsker Gud. Jeg elsker Jesus Kristus, Guds søn, og jeg nærer en stærk interesse for hver sjæl, som påberåber sig at være et Guds barn. Jeg er opsat på at være en trofast forvalter så (72) længe som Herren sparer mit liv. Jeg vil ikke svigte eller blive modløs.
Men i månedsvis har min sjæl gennemgået stærke kvaler for dem som har taget imod Satans påfund og viderebringer andre det samme, [reference til panteistisk lære] og gør alle tænkelige fortolkninger på forskellige måder for at ødelægge tilliden til evangeliets budskab for denne sidste generation, og til det særlige arbejde som Gud har givet mig at udføre. Jeg ved at Herren har givet mig dette arbejde, og jeg har ingen undskyldning for det som jeg har gjort.
I min erfaring får jeg hele tiden beviser for at Guds mirakel-udførende kraft hjælper på mit legeme og min sjæl, som jeg har helliget Herren. Jeg er ikke min egen; jeg er blevet købt for en pris og jeg har en forvisning om at Herrens virke er for mit bedste, så at jeg må anerkende hans overmådelige nåde. . . .
Hvad skulle jeg da beklage mig over? Så mange gange har Herren oprejst mig fra sygdom, så forunderligt har Han støttet mig, at jeg aldrig kan tvivle. Jeg har så mange umiskendelige beviser på Hans særlige velsignelser, at det ikke vil være muligt for mig at tvivle. Han giver mig frihed til at tale hans sandhed for rigtig mange mennesker. Det er ikke kun når jeg står foran store menighedsforsamlinger at jeg får særlig hjælp, men når jeg bruger min pen, at jeg får forunderlige fremstillinger fra fortiden, nutiden og fremtiden. - Brev. 86, 1906.
Fået tunge og udtryk. - Af alle de dyrebare forsikringer Gud har givet mig om mit arbejde, har ingen være mere dyrebart for mig end, at Han vil give mig tunge og udtryk hvor jeg end går hen. På steder hvor der var den største modstand, blev enhver tunge bragt til tavshed. Jeg har talt det klare budskab til vort eget folk og til store menneskemængder, og mine ord er blevet antaget som at de kommer fra Herren. - Brev 84, 1909.
(73) Ellen G. White budskaber er lige pålidelige igennem årerne. - Mødet søndag eftermiddag blev overværet af mange borgere i Battle Creek. De lyttede meget opmærksomt. Ved det møde havde jeg anledning til at sige at mine syner på ingen måde havde forandret sig. Herrens velsignelse hvilede på mange af dem, som hørte de talte ord. Jeg sagde: "I kan være bekymrede over hvad Mrs. White tror. I har hørt hende tale mange gange. . . . Hun har det samme at gøre for Mesteren, som hun havde da hun talte til Battle Creek folkene for flere år siden. Hun modtager lektier fra den samme Instruktør. De anvisninger hun har fået er: "Skriv de budskaber jeg giver dig, så at folk kan få dem." Disse budskaber er blevet skrevet sådan som Gud har givet mig dem." - Brev 39, 1905.
E. G. White tillid til den guddommelige oprindelse i hendes Åbenbarelser. - Hvilken kamp er jeg dog nød til at kæmpe! Det er som om at mine brødre dømmer mig når de tager et standpunkt der ikke er nødvendig. De ser ikke at Gud i Sin egen visdom har givet mig åbenbaringer som overhovedet ikke kan modsiges eller omstrides. Intet af det som er blevet fremstillet for mig og nedskrevet på min sjæls tavler kan viskes ud. Alle anledninger eller kampe for at gøre mine vidnesbyrd virkningsløse fremtvinger mig, ved Guds Ånds eftertryk, en mere bestemt gentagelse, og stå med lyset åbenbaret med al kraft af den styrke Gud har givet mig. - Manusskrift 25, 1890.
Gå farerne direkte i møde. - Satan vil fortsætte med at frembringe sine fejlagtige teorier og påstå at hans anskuelser er rigtige. Forlokkelserne virker rundt omkring. Jeg må imødekomme farerne direkte, nægte enhvers ret til at bruge mine skrifter til djævelens tjeneste, for at lokke og bedrage Guds folk. [Forsvarer for den panteistiske lære brugte E. G. Whites skrifter til at støtte deres fejlagtige synspunkter.] Gud har sparet mit liv for at jeg kan videre bringe de vidnesbyrd jeg har fået, for at forsvare (74) det som Gud forsvarer, og for at anklage alle levn af Satans sofisteri. Med hensyn til åndelig sofisteri vil en ting vil følge den anden, for, om muligt, at bedrage de udvalgte. Manusskrift 126, 1905.
Uberørt trods modstand. - Jeg kan få den største ordstrøm mod mig, men det vil ikke ændre det mindste af missionen i mit arbejde. Vi har stået model til dette igen og igen. Herren gav mig budskabet da jeg var blot 17 år gammel. . . . Det budskab Herren gav mig at frembære var i klare linier, fra lys til lys, opad og fremad, fra sandhed til fremskreden sandhed. - Manusskrift 29, 1897.
Intet krav på titlen "Profetinde." - Under prædikenen [i Battle Creek, d. 2. oktober 1904], sagde jeg at jeg ikke gjorde krav på titlen som profetinde. Nogle blev forbavset over denne udtalelse, og med det som blev sagt til dette, vil jeg give en forklaring. Andre har kaldt mig profetinde, men jeg har aldrig påtaget mig den titel. Jeg har ikke følt at det var min opgave at betegne mig selv sådan. Dem som frimodigt påstår at de er profeter i disse dage, er ofte en samplet for Kristi sag.
Mit arbejde inkluderer mere end hvad det navn indebærer. Jeg betragter mig selv som en budbringer, som Herren har betroet budskaber til Sit folk. - Brev 55, 1905. (Selected Messages, bd. 1, s. 35, 36.)
En profets arbejde og mere. - Jeg er nu instrueret med at jeg ikke skal forhindres af dem som spekulationer om naturen, som kæmper med så mange indviklede problemer i forbindelse med en profets usikre arbejde. Mit hverv omfatter en profets arbejde, men her ender det ikke. Det omfatter meget mere end deres tanker, som har sået de frø vantroen kan føre til. - Brev 224, 1906. (Skrevet til de ældre i Battle Creek menigheden, Se Selected Messages, bd 1, s. 34-36.)
Ingen selvhævdelse. - Mit hjerte er meget bedrøvet over at brødrene J og K har fået den indstilling som de har. . . . Du kan spørge: "Hvilken effekt har det (75) på dig?" Kun sorg, sjælens sorg, men fred og fuldkommen hvile og tillid i Jesus. Skulle jeg forsvare mig selv, min position eller min mission, ville jeg ikke kunne sige ti ord. Jeg ville ikke søge at bevise mit arbejde. "Ved deres frugter skal I kende dem". (Matt. 7,20).- Brev 14, 1897.
Tage konsekvenserne med Gud. - Nogle gange er jeg stærkt bebyrdet i nattestunden. Jeg står op af min seng, og vandrer rundt i rummet, beder til Herren om at hjælpe mig med at bære byrden, og siger intet om at få folk til at tro at det budskab Han har givet mig, er sandt. Når jeg kan lægge den byrde på Herren, er jeg i virkeligheden fri. Jeg nyder en fred som jeg ikke kan udtrykke. Jeg føler mig opløftet, som båret af evige arme, og fred og glæde fylder min sjæl.
Jeg mindes igen og igen om at jeg ikke skal prøve at opklare forvirring og uoverensstemmelser i den tro, de følelser og vantro der kommer til udtryk. Jeg skal ikke lade mig hæmme, men tale Herrens ord med autoritet, og derefter overlade alle konsekvenserne til Ham.
Den Store Læge har instrueret mig til at sige de ord som Herren giver mig, uanset om mennesker vil høre eller om de vil lade sig forudfatte. Jeg har fået at vide at jeg ikke har noget at gøre med konsekvenserne, da Gud, endog Herren Jehova, vil holde mig helt i ro, hvis jeg vil hvile i Hans kærlighed og gøre det arbejde Han har givet mig. - Brev 146, 1902.
Vil ikke bekende deres synder som kender til dem. - Jeres brødre, eller mange af dem, ved ikke det som du selv og Herren ved. . . . Jeg har besluttet at jeg ikke vil bekende deres synder, som bekender at tro sandheden, men overlade det til dem at bekende dem. - Brev 113, 1893
E. G. White har gavn af de budskaber hun får. - Jeg længes efter at tale til store forsamlinger, idet jeg ved at budskabet ikke er fra mig selv, men fra det som Herren indgyder mit sind at udtrykke. Jeg er aldrig overladt alene, når jeg står over for folk med et budskab. Når jeg (76) står foran folk er det som at jeg bliver præsenteret for de dyrebareste ting i evangeliet og jeg tager del i evangeliets budskab og mættes lige så meget af Ordet som tilhørerne. Prædikenerne gør det godt for mig, for jeg får nye fremstillinger hver gang jeg åbner mine læber og taler til folk.
Jeg kan aldrig betvivle min mission, for jeg tager del i privilegierne, får næring og bliver levendegjort, vidende om at jeg er kaldet til Kristi nåde. Hver gang jeg fremsætter sandheden for folk, henledes deres opmærksomhed til det evige liv som Kristus har gjort muligt for os at opnå. Jeg får lige så megen nytte deraf, som dem med de dyrebareste opdagelser om Guds nåde og kærlighed og kraft, som er til gavn for Sit folk, som er til retfærdiggørelse og til forsoningen med Gud. - Manusskrift 174, 1903.
Privilegiet ved at være Guds budbringer. - Jeg er meget taknemmelig over at Herren har givet mig privilegiet af at bringe Sine budskaber til meddelelse af dyrebare sandheder til andre. - Brev. 80, 1911.
Efter Ellen Whites død
E. G. Whites skrifter fortsætter med at vidne. - Jeg skal nedskrive dette vidnesbyrd på papir, så hvis jeg skulle sove ind i Jesus, kan vidner til sandheden stadig frembæres. - Brev 116,1905.
At tale til enden. - Et overmådeligt lys er blevet givet til vort folk i disse sidste dage. Om mit liv spares eller ej, vil mine skrifter stadig tale, og deres arbejde vil gå forud så langt som tiden går. Mine skrifter holdes i depot på kontoret, og selvom jeg ikke skulle leve, vil de ord som er blevet givet mig ved Herren stadig have liv, og tale til folk. - Brev 371, 1907. (Udgivet i Selected Messages, bd 1, s. 55)
Budskaber er af større magt efter profetens død. - Fysisk har jeg altid været som et brudt kar; og alligevel fortsætter Herren med at bevæge mig, i min høje alder, med Sin Helligånd til at skrive de vigtigste bøger, hvor nogen sider er kommet frem for menighederne og (77) verden. Herren beviser hvad Han kan gøre ved hjælp af svage kar. Det liv som Han sparer vil jeg bruge til Hans ære. Og, når han finder det rigtigt at lade mig hvile, skal Hans budskaber være endnu større styrke, endog det skrøbelige redskab, som budskaberne blev overbragt ved, var i live. - Manusskrift 122, 1903.