Kap 17 - E. G. Whites erfaring med at forberede Den Store Mester

 Noter fra breve og dagbøger
15. juli, 1892. - Denne uge har jeg været i stand til at begynde skrivningen om Kristi liv. Oh, hvor utilstrækkelige og hvor lidt er jeg i stand til at udtrykke de ting, som brænder i min sjæl med hensyn til Kristi mission! Jeg turde knapt nok gå ind i dette arbejde. Der er i det hele taget så meget i det. Og hvad skal jeg sige, og hvad skal jeg være usagt? Jeg ligger vågen om nætterne og beder til Herren for om Helligånden må komme over mig, og være hos mig. . . .

 Jeg går med skælven frem for Gud. Jeg ved ikke hvordan jeg i tale eller med pen skal behandle det store emne om sonofferet. Jeg ved ikke hvordan emnerne skal fremføres med den levende kraft de har for mig. Jeg skælver for at jeg blot skal forklejne den store frelsesplan med billige ord. Jeg bøjer min sjæl i æresfrygt og ærbødighed for Gud og siger: "Hvem er rummelig nok for disse ting?" - Brev 40, 1892.

 23. maj. 1893. - Det er skyet og regnfuldt denne morgen. Jeg har skrevet over Kristi liv siden klokken fire. Oh, om Helligånden må hvile og blive over mig, så min pen kan finde de ord som vil viderebringe andre det lys som Herren i Sin store nåde og kærlighed har tilstået at give (116) mig. - Manusskrift 80, 1893.

 2. juli, 1893. - Jeg skriver noget hver dag om Kristi liv. Et kapitel sætter mine tanker i gang over andre emner, så at jeg har flere skrapbøger jeg skriver i. Jeg tør knapt nok sende manusskrifter med den unge Linden, af frygt for at de går tabt, og jeg ønsker at få mere tid til nogle emner. - Brev 132, 1893. (Skrevet fra New Zealand.)

 15. Juni, 1893. - Jeg er opsat på at få noget ud om Kristi liv. Marian [Davis] specificerer kapitlerne og emnerne for mig, så jeg kan skrive om det jeg ikke ser behøver at skrives om. Jeg må se mere lys i dem. Her kan jeg ikke komme ind, uden det er som at Herrens Ånd leder mig. Opbygningen af et tårn, kongernes krige, det bebyrder mig ikke, men temanerne om Kristi liv, Hans karakter der fremstiller Faderen, lignelserne der er nødvendige for os alle at forstå og praktisere lektierne i dem, dette skal jeg dvæle ved. - Brev 131, 1893.

 7. juli, 1883. - Jeg har skrevet jer en lille smugle i alle de forsendelser, vi hørte kom til . . [Amerika], og da bror Linden kom, sendte jer et brev og manusskrift . . . med noget om Kristi liv. . . . Det om Kristi liv kan bruges til artikler til avisen. - Brev 133, 1893.

 Slutningen af 1894. - Det er under rådføring besluttet at jeg skriver om Kristi liv; men hvordan bedre end tidligere? Jeg tilskyndes og anmodes med spørgsmål og beskrivelse af tingenes stande tilstand her og der. . . .

 Jeg har knapt nok gjort noget om Kristi liv, og har været ofte nød til at tage Marian til hjælp, uanset arbejdet med Kristi liv som hun må gøre under store vanskeligheder, samle lidt her og lidt der fra alle mine skrifter, for at arrangere det så godt hun kan. Men hun er en god arbejdskraft, hvis jeg blot kunne føle mig fri til at give dette arbejde hele min opmærksomhed. Hendes sind er blevet uddannet og oplært til dette arbejde; og nu mener jeg, som jeg har ment få hundrede gange, at jeg er i stand til efter disse [amerikanske] korrespondancer, er tæt på at tage Kristi (117) liv og gå i gang med det, om Herren vil. - Brev 55m 1894

 25. oktober, 1894 - Marian arbejder under allerdårligeste forhold. Jeg finder kun lidt tid til at skrive om Kristi liv. Jeg får hele tiden breve som afkræver mig et svar, og jeg tør ikke forsømme vigtige sager, som jeg bliver gjort opmærksom på. Så er der menigheder der skal besøges, private vidnesbyrd at skrive og mange andre ting at tage sig af, der bebyrder mig og optager min tid. Marian tager grådigt alle de breve jeg skriver til andre, for at finde sætninger som hun kan bruge i Kristi liv. Hun har samlet alt som noget at gøre med Kristi lektier til Sine disciple, fra alle mulige kilder. Efter at et lejrmøde var til ende, som er et meget vigtigt møde, skal jeg finde mig selv, så jeg kan give mig af med at skrive om Kristi liv. . . . .

 Der er meget at gøre i menighederne, og jeg kan ikke vedblive med min interesse og gøre det andet arbejde, som er nødvendigt for mig, uden at blive så betynget at jeg ikke kan hellige styrke til at skrive om Kristi liv. Jeg er meget rådvild om hvad der er min opgave. . . .

 Jeg er ved at beslutte at hellige al min tid til at skrive de bøger som burde være forberedt uden yderlige forsinkelse. Jeg vil godt skrive om Kristi liv, om Kristen mådehold [I den store læges fodspor], og forberede Vidnesbyrd nr. 34 [bind 6] for den er der megen brug for. Jeg må stoppe med at skrive så meget i tidsskrifterne, og lade Review and Herald, The signs of the Times, og alle andre blade udkomme uden artikler fra min pen i dette år.

 Alle artikler som udkommer med min underskrift er friske og nye skrifter fra min pen. Jeg er ked af at jeg ikke får mere hjælp til litteraturen. Jeg har rigtig megen brug for den slags hjælp. Fanny [Bolton] kunne godt hjælpe mig mere med bog-arbejdet, hvis hun ikke havde så mange artikler at forberede for bladene, og så mange breve og vidnesbyrd at redigere, for at imødekomme kravene fra min korrespondance og folks (118) behov.

 Det er til ingen nytte at forvente noget fra Marian [Davis] før Kristi liv er fuldendt. Jeg ville ønske jeg kunne opdrive en anden klog medarbejder, som kunne betros materialets forberedelse til trykkeriet. En sådan medarbejder vil være af stor værdi for mig. Men spørgsmålet er: Hvor skal jeg finde en sådan? Min hjerne er træt megen af tiden. Jeg skriver mange sider før morgenmaden. Jeg står op klokken to, tre og fire om morgnen. . . .

 Du ved at hele min opgave, både bag prædikestolen og privat, ved stemme og pen, er Kristi liv. Hidtil har næsten alt jeg har skrevet vedrørende dette tema, blevet skrevet i timer hvor andre har sovet. - Brev 41, 1895.

 6. Juni, 1896 - Det som er helligt og ophøjet til himmelske ting, tør jeg knapt nok beskrive. Ofte lægger jeg min pen ned og siger: Umuligt, umuligt for begrænsede mennesker at gribe evige sandheder, og dybe hellige grundsætninger, og udtrykke deres levende betydning. Jeg står uvidende og hjælpeløs. Rige strømme af tanker tager mig helt i besiddelse, og jeg lægger min pen ned og siger: O Herre, jeg er begrænset, jeg er svag, og jeg er simpel og uvidende; Dine store og hellige åbenbarelser kan jeg aldrig finde et sprog til at udtrykke.

 Mine ord synes utilstrækkelige. Jeg fortvivles over at udtrykke den sandhed, som Gud har gjort kendt om Sin store forløsning, som selv lægger beslag på hans udelte opmærksomhed til den Almægtiges enbårne Søn. Sandheder som skal holde gennem tid og evigheder, den store forløsningsplan, som koster så meget for menneskeslægtens frelse, fremviser et liv for dem, som måler sig med Guds liv - disse sandheder er for store, dybe og hellige til at menneske-ord eller en menneske-pen kan udtrykke dem. - Manusskrift 23, 1896.

 29. juli, 1897. - Jeg vågner halv tre, og sende mine bønner til Gud i Jesu navn. Min fysiske styrke er svag; mit hoved er ikke fri for smerte; mit venstre øje besværer mig. Jeg skriver om Kristi liv, som jeg (119) har arbejdet så meget på. Jeg glemmer at trække vejret som jeg skal. Jeg kan ikke bære de mange følelser der kommer over mig, når jeg tænker på hvad Kristus har lidt i vor verden. - Manusskrift 70, 1897.

 16. juli, 1896. - Manusskriftet for "Kristi Liv" er netop ved at blive sendt til Amerika. [Mod hendes forventning, var det ikke før i begyndelsen af 1898 at manusskriftet kunne sendes til Pacific Press. Det blev sendt stykkevis, for nye åbenbaringer førte til mange tilføjelser til manuskiftet, der var tiltænkt oprindeligt. - Udgiverne.] Dette vil blive behandlet af Pacific Press. Jeg har ansat medarbejdere til at forberede denne bog, især søster Davis, og dette har kostet mig tre tusinde dollars. Der vil være brug for andre tre tusinde til at den bliver udbredt ud over verden i to bøger. Vi håber at de vil blive solgt godt. Jeg har sat lidt tid af til disse bøger, til at tale, skrive artikler til aviser og skrive private vidnesbyrd for at imødekomme og modstå de onder der kommer og holder mig optaget. - Brev 114, 1896.

 Imødekomme kritik af Den Store Mester.
20. juni, 1900 - jeg modtog dit brev, Edson. [James Edson White skrev til sin moder den 11. maj, 1900, og bragte kritikken af størrelsen formatet, prisen og illustrationerne af Den Store Mester. Han har også gjort indvendinger til appendikset i den første udgave, og spurgt: "Hvad gavn har det at kaste sig over andre folks tro på den måde det er gjort i dette appendiks?" Han hævdede at sådant materiale gjorde vanskeligt for litteraturevangelisterne at sælge bogen.] Med hensyn til Den Store Mester, når du møder dem som giver kritik, vil det altid være sådan, så tag dig ikke noget af sådanne fejltrin, men værdsæt bogen, for fortæl om dens gode egenskaber. Den Store Mester ville være den samme størrelse som de to tidligere bøger [Patriarker og profeter og Den store strid], hvis det ikke var for Bror O's stærke anbefaling, som den gang var kolportørleder. Hvad du siger om appendikset er det første gang vi har hørt det, og ikke før. Mange har talt om den store hjælp de har fået i appendikset. Hvis folk er forudindtaget mod det der fremhæver (120) sabbatten, så viser netop dette at det er nødvendigt at få overbevist mennesker.

 Lad os være på vagt. Vi må ikke give disse kritikere lov til at præge vore tanker. Lad kritikerne leve af deres egen kritik. De kan ikke tale for de allerbedste velsignelser uden at en tillagt kritik kaster en bebrejdende skygge. Lad os træne os selv i at værtsætte det som er godt, når andre kritiserer. Knurrende mennesker vil altid finde svagheder, men lad os ikke bedrøves af det anklagende element. Lad os ikke se det som en dyd at gøre og foreslå vanskeligheder, som en eller anden vil gøre til pinsel eller plage. - Brev 87, 1900.