Introduktion
I 1902 var der et fællesskab omkring St. Helena Sanatoriet, et fællesskab hvori Ellen White boede fra 1901 indtil sin død, bestod af den et-rum store Crystal Spring børneskole. Der blev undervist af en hengiven syvende-dags adventist lærer Mr. Antoiny.
Ved århundredeskiftet begyndte syvende-dags adventister, i nogle dele af Forenede Stater at oprette menighedsskoler for børn i skolealderen, hovedsagligt på grund af Ellen Whites råd. Kl. 6.00 mandag morgen, d. 14. juli 1902, talte Ellen White til medlemmerne i Sanatorie-menigheden, og tilskyndede til etablering af en menighedsskole, og opmuntrede til at gøre brug af et nærtliggende område, ved hende i Elmshaven. Uddrag fra den lejlighedstale hun bragte, indleder denne sektion.
Sanatorie-menigheden accepterede Ellen Whites forslag, men da skolen åbnede om efteråret, blev der ikke forberedt noget for små børn, fordi man mente at dem under otte eller ti år, skulle oplæres i hjemmet, i harmoni med Ellen Whites tidligere belæring.
Ikke alle forældre var klar til at møde det ideal hun fremsatte i sine tidligere skrifter, og dette overlod ikke så få børn til at cirkulere ud uden opdragelse og ordentlig oplæring i deres barndomsår. Det som afskrækkede menighedens forberedelse for de yngre børn blev den ofte citerede E. G. White udtalelse skrevet i 1872 at "forældre burde være deres børns eneste lærere indtil de havde nået otte eller ti års alderen." - Vidnesbyrd, bd. 3. s.137.
Der lod til at være en markant forskel i menighedsledernes tænkemåde og menighedsmedlemmernes tænkemåde, i dette vigtige spørgsmål.
Idet tiden gik arrangerede menighedsskolens bestyrelse et interview med Ellen White i hendes hjem, en tirsdag morgen d. 14. januar, 1904, for at diskutere dette skolespørgsmål, - aktuelle alder og menighedens ansvar for uddannelse af unge børn. W. C. White så at det er mere er et skælsættende møde der ville danne forbillede for andre menighedsskoler ud over landet.
Ellen White blev informeret før spørgsmålet blev diskuteret, og var således parat til at behandle spørgsmålet i det forskellige aspekter. Der blev lavet referat af mødet og en kopi af dette blev lagt ind i hoved dokumentar-depotet i Elmshaven. På grund af en forglemmelse blev der ikke lagt en kopi i de egentlige E. G. White breve og manusskrift dokumenter. Referatet fra et skolebestyrelsesmøde, tabte de dette af syne i mange år. Ved en gennemgribende ransagelse i 1975 af alle materialer der har at gøre med børns oplæring at gøre, kom referatet af dette oplysende interview frem for lyset d. 24. april, 1975, og blev udgivet i sin fylde i Review and Herald (Nu Adventist Review) den 24. april, 1975.
Korte uddrag fra 1902-appellen til en menighedsskole og denne del fra bestyrelsesreferatet d. 14. januar, 1904, som berør direkte den passende skolealder for børn af adventistforældre, fremstilles i kapitlerne 23 og 24.
Kapitel 25 sammenbringer få diverse udvalgte skrifter under titlen "Generelle vejledende principper:"
I 1887 antyder Ellen White i Vidnesbyrdene, bind 5, på side 583, 584, at, "stærke unge mænd, rodfæstede og grundfæstede i troen" kunne "Hvis de konsulteres af vore ledende brødre, gå ind på højere læreanstalter i vort land, hvor de vil få et videre område at studere og opservere i," og ligesom valdenserne, "kunne gøre et (208) godt arbejde, også medens de tog deres uddannelse." Disse tilkendegivelser blev gentaget flere gange i det næste årti, med eftertryk på de anledninger denne verden giver for effektive vidner i ikke-syvende-dags-adventist skoler, samtidig med at der lyder belejlige advarsler. Kapitel 26, slutter af med et udvalg af disse råd. - White bestyrelsen.
[Del af en appel til en menighedsskole, der betjener Sanatoriet [Deer Park], Californien, - menighed, Mandag formiddag, d. 14, juli. 1902.]
Jeg lovede at jeg ville tale den morgen om nødvendigheden af at holde vore børn borte fra offentlige skoler, og danne de rette forhold hvor de kan blive uddannet rigtigt. Jeg var overrasket over nogles tilsyneladende ligegyldighed, trods ofte gentagede advarsler om at forældre må sørge for deres familier, ikke blot over for deres nuværende interesser, men især over for deres fremtidige og evige interesser. Den karakter som vi danner i dette liv vil bestemme vor skæbne. Hvis vi vælger, kan vi leve et liv der måler sig med Guds liv.
Enhver kristen familie er en menighed i sig selv. Familiemedlemmerne skal ligne Kristus i enhver handling. Faderen skal oprette et så tæt forhold til Gud at han ser det som sin opgave at få sine familiemedlemmer til at modtage uddannelse og oplæring, som vil ruste dem til det fremtidige evige liv. Hans børn skal oplæres i himlens principper. Han er præst for husstanden, ansvarlig over for Gud, for den indflydelse han udøver over alle sine (210) familiemedlemmer. Han skal sætte sin familie under de allerbedst mulige forhold, så at de ikke skal fristes til at danne vaner, onde metoder og løse principper, som de vil finde i verden. . . .
Det påhviler fædre og mødre at give de børn, de har fået overdraget ansvaret for, at give dem en kristen uddannelse. De skal aldrig forsømme deres børn. Under ingen omstændigheder skal de lade forretninger optage deres tanker, tid og talenter, så deres børn, som burde ledes til harmoni med Gud, overlades til at drive bort, indtil de er adskilt langt fra Ham. De skal ikke lade deres børn slippe ud af deres greb, til de utroendes hænder. De skal gøre alt i deres kraft for at holde dem fra verdens opslugende ånd. De skal oplære dem til at blive hjælpere sammen med Gud. De er Guds menneske-hånd, ruster sig selv og deres børn til et endeløst liv i himmelhjemmet.
Vore børns uddannelse begynder i hjemmet. Moderen er deres første lærer. Når de bliver gamle nok til at gå i skole, skal vi da lade dem gå i offentlige skoler?
Offentlig skole eller menighedsskolen? - For mange år siden, i Orakland, samtalede min mand og jeg med en folkeskolelærer om folkeskolerne i byen. Han sagde til os: "Hvis forældre kendte til den uretfærdighed som vi kender en del til, i visse skoler, ville der lyde et ramaskrig over disse skoler, som hverken du eller jeg kan forestille os. De unge folk er rådne; og den slags hjem de kommer fra, er der mere end hvad vore lærere kan fortælle." Denne udtalelse kom for over tyve år siden. Er tilstandene i vore folkeskoler blevet bedre siden da?
Nogle fædre og mødre er så ligegyldige, så skødesløse, at de tror det er lige meget om deres børn går i en menighedsskole eller en folkeskole. "Vi er i verden," siger de, "og vi kan ikke komme ud af den." Men forældre! vi kan berede en god vej ud af verden, hvis vi vælger at gøre det så! Vi kan undgå at se mange (211) af disse onder der fordobler sig så hurtigt i disse sidste dage. Vi kan undgå at høre meget om den ondskab og kriminalitet som eksisterer.
Alt hvad der kan gøres bør gøres for at sætte os selv og vore børn der, hvor vi ikke ser uretfærdigheden som praktiseres i verden. Vi bør omhyggeligt vogte hvad vi ser med vore øjne og vi hører med vore ører, så at disse forfærdelige ting ikke skal komme ind i vore tanker. Når den daglige avis kommer ind i hjemmet, har jeg det som at jeg vil skjule den, så de latterlige og sensationelle ting i den ikke vil kunne ses. Det er som om at fjenden er bag offentliggørelsen af mange af de ting der står i aviserne. Enhver syndig ting som kan findes, afdækkes og lægges frem for verden.
Grænselinien mellem dem, som tjener Gud og dem som ikke tjener Ham, vil altid være tydelig. Forskellen mellem troende og ikke-troende bør være lige så stor som forskel mellem lys og mørke. Når Guds folk tager stilling til at de er Helligåndens tempel, bor Kristus Selv inden i, vil de åbenbare Ham i ånd, ord og handlinger så klart, at der vil være en umiskendelig forskel mellem dem og Satans efterfølgere. . . .
Uddanne børn i bibelske principper. - Nogle af Guds folk lader deres børn gå i folkeskoler, hvor de blander sig med dem som er fordærvede i moral. I disse skoler kan deres børn hverken studere Bibelen eller lære dens principper. Kristne forældre: I må bane vej for jeres børn så de bliver uddannet i Bibelske grundsætninger. Og overlad ikke blot studiet af Ordet til menighedsskolen. Lær selv jeres børn Skriften, når I sidder ned, når I går ud, når I kommer ind og når I går på vejen. Gå oftere med jeres børn, meget oftere end I gør. Tal med dem. Lad deres tanker gå i en rigtig løbebane. Når I gør dette, vil I finde at lyset og herligheden af Guds vilje kommer ind i jeres hjem. Men hvordan kan I forvente Hans velsignelse når I ikke lærer jeres børn det rette?
Jeg rører kun ved nogle få punkter af mange, som har med opdragelse og uddannelse af børn at gøre. Nogle gange håber jeg at kunne behandle disse punkter mere fyldestgørende, for jeg har blevet opvækket ganske grundigt til at se, at disse sager må præsenteres for vore folk. Syvende-dags Adventister må arbejde på en måde, som er helt anderledes fra den måde de har gjort før, hvis de skal forvente at Guds anerkendelse skal hvile over dem, i deres hjem.
Enhver trofast forældre vil høre ordene fra Mesterens læber: "Vel gjort, gode og trofast tjener. . . gå ind til din Herres glæde." Måtte Herren hjælpe os til at være gode og trofaste tjenere i vor omgang med hinanden. Han fortæller os at "vi skal betænke hinanden til kærlighed og til gode gerninger," hjælpe og styrke hinanden.
Der er brug for en menighedsskole i Crystal Springs. - Vi er næsten hjemme. Vi står ved tærsklen til den evige verden. Dem som viser sig værdig vil snart blive introduceret til Guds rige. Vi har ingen tid at miste. Vi bør sætte værket i de rigtige linier her i Crystal Springs. Her er vore børn. Skal vi lade dem besmittes af verden - af dens forbrydelser, dens ligegyldighed mod Guds bud? Jeg spørger dem, som planer på at sende deres børn i folkeskolen, hvor de er udsat for besmittelse: Hvordan kan I løbe en sådan risiko?
Vi ønsker at rejse en skolebygning for vore børn. På grund af de mange kald efter midler, synes det vanskeligt at få tilstrækkeligt med penge eller vække stor interesse nok, til at bygge et lille og passende skolehus. Jeg har fortalt skolekommitéen at jeg vil forpagte noget land til dem, så længe som de vil anvende det til skoleformål. Jeg håber at der vil vækkes interesse nok så vi kan rejse en bygning, hvor vore børn kan oplæres i Guds Ord, som er Guds Søns livsblod og kød. . . .
Vil I ikke have interesse i at denne skolebygning (213) bliver rejst, hvori der bliver undervist i Guds ord? . . . Vi forventer at få en skolebygning, hvori der kan undervises i Bibelen, hvori bønner kan sendes op til Gud, og hvori børn kan oplæres i Bibelens principper. Vi forventer at alle som kan gå sammen med os, vil ønske at få del i oprettelsen af denne bygning. Vi forventer at oplære en lille hær af arbejdere på denne bakkeskråning. . .
Der er ingen grund til hvorfor denne sag skal trække ud. Lad enhver gå med for at hjælpe, være med i uudtrættelig interesse indtil bygningen er færdig. Lad enhver gøre noget. Nogle kan komme så tidligt op, som klokken fire om morgnen, for at hjælpe. . . .
Brødre og søstre, hvad vil I gøre for at hjælpe med opbyggelsen af en menighedsskole? Vi tror at enhver vil anse det som et privilegium og en velsignelse at have denne skolebygning. Lad os gribe værkets ånd og sige: "Vi vil stå op og bygge." Hvis alle vil tage enstemmigt fat i arbejdet, vil vi snart få et skolehus, hvori vore børn, dag for dag, vil blive undervist om Herrens vej. Idet vi gør vort bedste, vil Guds velsignelse hvile over os. Skal vi ikke stå op og bygge? - Manusskrift 100, 1902.