Kap. 4 - Ordet har førsteplads

 Introduktion
Vor tillid til det som kommer til os som gudsinspirerede budskaber er baseret på vor tro på Gud og hans Ord, såvel som på Helligåndens domfældende arbejde i vore hjerter. Den er også baseret på opfyldelsen og opfyldelse af det vi ser af profetien, og frugterne af disse budskaber i vore egne liv og i andres liv. Indflydelsen fra råd om menighedens udvikling og arbejde giver et stærkere bevis på deres overnaturlige oprindelse.

 En kundskab til den inspiration og åbenbarelse der er sket hjælper til at understøtte en sådan tillid. Dette kan findes i udtalelser - ofte tilfældigt - af de inspirerede skrivere selv. Disse ord, som fastholder vor tillid, viser sig i Bibelen, såvel som i Ellen G. Whites skrifter. Introduktionen til "Den store strid" har bidraget meget til vor forståelse af hendes inspiration.

 Fra tid til anden har White Estatet bragt Ellen Whites udtalelser fra hendes udgivelser, såvel som hendes ikke-udgivede skrifter vedr. spørgsmålet om åbenbaring og inspiration. Disse ofte anvendte udtalelser, sammen med materiale som indtil nu ikke er udgivet, bringes nu samlet i denne sektion med titlen "Inspirationens principper."

 Ligesom med bibel-skribenterne, laver Ellen White kun sporadiske henvisninger til hendes syner. Hun forklarer kun kort hvordan lyset kom til hende, og hvordan budskaberne blev overbragt. Disse sporadiske henvisninger, vist i forskellige kilder, og ofte kun i ganske få linjer, er nu for første gang bragt sammen i dette bind.
White bestyrelsen

 E. G. White skrifternes forhold til Bibelen ses i første bog. - Kære læser, jeg anbefaler dig Guds Ord som reglen for jeres tro og praksis. Ud fra dette Ord skal vi dømmes. I sit Ord har Gud lovet at give syner for de "sidste dage"; ikke for en ny trosregel, men for at trøste Sit folk, og for at rette dem som farer vild i Bibelsandheden. Sådan gjorde Gud det med Peter da Han var ved at sende ham ud for at forkynde for hedningene. - En skildring af Kristen Erfaring og Ellen G. Whites syner, s. 64 (1851). (Genoptrykt i Budskaber til Menigheden, s. 78.(eng udg))

 Ikke i stedet for Ordet. - Herren ønsker at I skal studere jeres bibler. Han har ikke givet mere lys som går i stedet for Hans Ord. Dette lys skal bringe forvirrede mennesker hen til Hans Ord, som, hvis det spises og fordøjes, er som sjælens livsblod. Da vil der ses gode gerninger ligesom lys skinner I mørke. - Brev 130, 1901.

 Få beviser fra Bibelen. - Gør det ikke tydeligt i det offentlige arbejde, at citere det som Søster White har skrevet som autoritet til at understøtte jeres holdninger. Sker dette vil troen på Vidnesbyrdene ikke vokse. Bring jeres beviser, klare og tydelige, fra Guds Ord. Et (30) så siger Herren er det stærkeste vidnesbyrd som overhovedet kan gives folk. Lad ingen uddanne sig til at se på Søster White, men på den mægtige Gud, som har givet instruktion til Søster White. - Brev 11, 1894.

 Bibelgrundsætningerne først, derefter Vidnesbyrdene. - Det er min første pligt at overbringe Bibelens grundsætninger. Derefter må jeg appellere til dem personligt, medmindre der er sket en grundig og samvittighed forbedring hos dem, hvis sager er blevet fremstillet for mig. - Brev 69, 1896.

 E. G. White arbejder ikke i modsætning til bibelprofeterne.- I fordums tid talte Gud til menneskene ved profeters og apostles mund. I disse dage taler han til dem ved sin Ånds vidnesbyrd. Der har aldrig været en tid, da Gud underviste sit folk med større alvor, end han nu underviser dem om sin vilje og om den vej, han ønsker, at de skal følge.".-- Vidnesbyrdene, bind. 5, s. 661.

 Skriften og Profetiens Ånd har samme Ophavsmand. - Helligånden er ophavet til Skriften og Profetiens Ånd. Disse kan ikke fordrejes til at sige hvad mennesker vil have dem til at sige, for at føre menneskers ideer og indstillinger, eller bruges til menneskers planer under nogen omstændigheder. - Brev 92, 1900.

 E. G. White skrifternes forhold til Bibelen - Det mindre lys. - Bibelen får lidt opmærksomhed, og Herren har givet mindre lys til at lede mænd og kvinder til det større lys. - The Review and Herald, 20. jan, 1903. (Citeret i Colporteur Ministry, s. 125.)

 Testet af Bibelen. Ånden blev ikke givet - og den kan aldrig gives - for at erstatte Bibelen; for Skriften siger udtrykkeligt at Guds Ord er standarden, hvori al lære og erfaring må prøves. . . . Esajas erklærer: "Til loven og til vidnesbyrdet: Hvis de ikke taler efter dette ord, er det fordi der ikke er lys i dem." (Es. 8,20).- Den store strid, introduktion, s. vii.

 Ikke til hensigt at give nyt lys. - Bror J ville forvirre sindet ved at få det til (31) at se ud som om Guds lys er givet gennem Vidnesbyrdene som et tillæg til Guds Ord, men her fremstiller han tingene i et falsk lys. Gud har fundet det var rigtigt på den måde at henlede Sit folks tanker til Hans Ord, og give dem en klarere forståelse af det.

 Guds ord er tilstrækkeligt til at oplyse de mest omtågede tanker, og kan forstås af dem som har ønske om at forstå det. Men til trods for dette er der nogle, som bekender at gøre Guds Ord til deres studium, som lever direkte imod dens klare lære. For at mænd og kvinder ikke har nogen undskyldning, giver Gud da klare og skarpe vidnesbyrd, og bringer dem tilbage til det Ord, de har forsømt at følge.

 Guds Ord er rig på almindelige læresætninger om at danne rigtige levevaner, og Vidnesbyrdene i almindelighed og personlige, er beregnet til at henlede deres opmærksomhed mere specifikt på disse leveregler. - Vidnesbyrdene, bd. 5, s. 663, 664.

 Vidnesbyrdene skal bringe tydelige lektier ud fra Ordet. - I Skriften har Gud fremsat praktiske lektier til at føre livet og opførsel i det hele taget; men selvom Han har givet nøjagtige regler med hensyn til vor karakter, omgang og opførsel, endog i stort mål, bliver Hans lektier ignoreret. Udover lærdommene i Hans Ord, har Herren givet særlige vidnesbyrd til Sit folk, ikke som en ny åbenbaring, men at Han må fremsætte klare lektier fra Hans Ord for os, så fejl må blive rettede, så den rette vej må udpeges, så alle sjæle vil være uden undskyldning. Brev, 63, 1893. (Se Vidnesbyrdene, bd. 5, s. 665.)

 Ellen White i stand til at definere sandhed og vildfarelse klart. - På det tidspunkt [efter 1844 skuffelsen] tyngede den ene vildfarelse efter den anden os; prædikanter og professorer bragte nye doktriner. Vi ville søge Skrifterne med megen bøn, og Helligånden ville bringe sandheden for vore sind. Nogle gange blev hele nætter helliget ransagelse af skrifterne og bad Gud alvorligt for vejledning. Forsamlinger af helligede (32) mænd og kvinder var samlet til dette formål. Guds kraft ville komme over mig, og jeg blev i stand til at definere klart hvad er sandhed og hvad er vildfarelse.

 Idet vore trospunkter derved blev etablerede, blev vore fødder sat på et solidt grundlag. Vi accepterede sandheden punkt for punkt, under Helligåndens tilkendegivelse. Jeg blev taget bort i et syn, og jeg fik forklaringer. Jeg fik illustrationer af himmelske ting, og af helligdommen, så at vi blev sat hvor lyset skinnede på os i klare og tydelige stråler. - Evangeliets tjenere, s 302 (eng udg.)

 Rette vildfarelser og specificere sandhed. - Jeg har skrevet meget i dagbogen. [Selv om Mrs. White fra tid til anden førte dagbog over hendes erfaring, var dette dog ikke det hun refererede mest til, når hun bruger ordet "dagbog". Hendes skrifter blev ofte nedfældet i linierede blanke bøger, mere end en snes som nu er i White Estatets depot, og mange af manuskripterne som er i dokumentet, viser sig, at først være nedskrevet i disse bøger. Nogle manuskripter i dokumentet som har hovedoverskriften "dagbog", bruges i denne særlige sammenhæng. Det skal huskes på at dette ord bruger hun i Vidnesbyrdene med reference til hendes skrifter i manusskriftform. (Se Vidnesbyrdene, bind 8, s. 206, hvor hun siger: "I min dagbog finder jeg dette skrevet for et år siden," og det er tydeligt ud fra det efterfølgende, da hun refererer til Vidnesbyrdene.)] Jeg har i alle mine rejser fremholdt, at det vigtigste skal komme frem for folk, også hvis jeg ikke skrev på andre linjer. Jeg ønsker at det som anses for vigtigt kommer frem, for Herren har givet mig så meget lys som Herren ønsker at folk skal have; for der er den belæring som Herren har givet mig til Sit folk. Det er lys som de skal have, linie på linie, forskrift på forskrift, lidt her og lidt der. Dette skal nu komme frem for folk, fordi det er givet til at rette på særlige vildfarelser og for at udpensle hvad er sandhed. Herren har åbenbaret mange ting og udpeget sandheden, ved at sige: "Dette er vejen, gå I på den." - Brev 127, 1910.

 Vidnesbyrdene har aldrig modsagt Bibelen. - Bibelen må være jeres rådgiver. Studer den og de vidnesbyrd som Gud har givet; for de har aldrig modsagt Hans Ord." - Brev 127, 1910.

 Hvis Vidnesbyrdene ikke taler i overensstemmelse med Guds ord, så forkast dem. Kristus og Løgneren kan ikke (33) forenes. - Vidnesbyrdene, bd. 5, s. 691

 Når Søster White citeres. - Hvordan kan Herren velsigne dem som udviser en ubekymret ånd, en ånd som leder dem til at vandre imod det lys Herren har givet dem? Men jeg beder jer ikke om at tage mine ord. Sæt Søster White til en af siderne. Citér ikke mine ord, så længe I lever, før I kan adlyde Bibelen. [Ellen White mødte menighedslederne som en gruppe, for første gang i ti år. Situationer i både generalkonferensen og i vore Battle Creek-baserede institutioner havde i mange tilfælde sunket dybt. Vidnesbyrdene opfordrede at vende tilbage til de bibelgrundsætninger der var antaget, - teoretisk, men der var ikke sket nogen virkelige forbedringer.

 De fleste af de delegerede til Generalkonferansesamlingen, som åbnede næste morgen, fornemmede at der må ske forandringer. Til åbningsmødet ville Ellen White irettesætte institutionslederne og opfordre til en reorganisering af generalkonferensen. Det var hendes byrde at de nødvendige ændringer som måtte ske, var baseret på bibelske principper og ikke blot på Ellen Whites ord. Ved denne tale erklærede hun:

 Gud har fortalt mig at mine Vidnesbyrd må frembæres til denne konferense, og at jeg ikke må forsøge at få folk til at tro på dem. Mit arbejde er at overbringe sandheden til folk, og dem som påskønner lyset fra himlen vil acceptere sandheden." - Manusskrift 43, 1901

 Rådene vil komme igennem hende som Herrens budbringer og disse råd må der gives agt på, men arbejdet må udføres i dybden, arbejde baseret på principperne fremsat i Guds Ord. - Udgiverne.] Når I gør Bibelen til jeres mad, jeres føde, jeres drikke, når I gør dens principper til byggestene i jeres karakter, vil I bedre vide hvordan I får råd fra Gud. Jeg ophøjer de dyrebare Ord for jer i dag. Gentag ikke hvad jeg har sagt, ved at sige: "Søster White siger sådan," og "Søster White siger sådan." Find ud af hvad Herren Gud af Israel siger, og gør da hvad han befaler. - Manusskrift 43, 1901. (Fra en tale til menighedslederne natten før åbningen af Generalkonferensesamlingen af 1901.)